292665628

forundret spørge, hvordan de har magtet det. Men intet var for godt til kirkens Herre. Og i de følgende århundreder smykkedes vore købstæder med skønne kirkebygninger, hvis tårne kunne ses langvejs fra over byernes lave tage. Men så tog byggeriet af. Hvert sogn havde efterhånden sin kirke, og der var ikke brug for nye. Men pludselig vendte billedet igen. København havde ved 1800-tallets begyn­ delse kun godt 100.000 indbyggere, som boede indenfor de gamle volde og på Frederiksberg. Men i 1855 talte byen 148.000 og i 1889 360.000 indbyggere. Det betød for kirken en helt ny situation. De gamle kirker i den indre by blev alt for få. Kirkebyggeriet kom i gang igen. Ud mod Østerbro byggedes først Set. Jo­ hannes og hurtigt efter Set. Jacob. Men byen strakte sine arme længere og længere ud, og snart var Set. Jacobs sogn blevet alt for stort. I efteråret 1894 skulle Jacobskirkens daværende sognepræstepar, pastor Krag og hustru, holde sølvbryllup, og den store menighed besluttede da at give det afholdte præstepar en kirke i sølvbryllupsgave. To år efter sølvbrylluppet De sidste 25 år har været præget af stor byggeaktivitet i Sions sogn, sa dets struktur helt har ændret sig. De gamle Lægeforeningens Boliger ved siden af kirken er horte, og mo­ derne bebyggelse har afløst den gamle, med en enkelt høj bebyggelse imellem, hvorfra der på en strålende sommerdag er den skønneste udsigt over sognet og omegnen. Edv. Griegsgades træbygninger er forsvun­ det, og fra at være et sogn af bedsteforældre, er Sion nu et sogn med børn og unge. Børne­ haven, som oprindelig havde til huse i Krags Minde på Nygårdsvej, uden for sognet, er nu beliggende ved siden af kirken og er under forstanderinde frk. Valborg Rasch’ dygtige le­ delse en af de mest moderne i København, normeret til 75 børn. Der er altid en lang vente­ liste, så der er ingen udsigt til, at denne gamle institution, fra kirkens første dage, skal blive overflødig.

stod Sions Kirke færdig, og de 70.000 kr., kir­ ken kostede, var næsten alle samlet ind. Læser man beretninger fra kirkens tilblivelseshistorie, ser man, med hvilken glæde og offervilje man gik i gang. Det var ikke blot de rige og velha­ vende, der gav af deres overflod, nej, det var datidens sypiger og strygejomfruer, der som den fattige enke gav, hvad de ejede. Da kirken den 27. sept. 1896 blev indviet, var det virkelig en mærkedag i dansk kirke­ historie: Den første kirke i nyere tid rejst helt ad frivillighedens vej. To konger, kong Chri­ stian d. 9. og kong Geog d. 1. af Grækenland, overværede indvielsen sammen med flere af kongehusets medlemmer og tidens prominente personer. Ved indvielsen havde kirken intet tårn, men i 1921 fik den sin meget smukke campanile. Den var en gave fra en taknemlig kirkegænger. I 75 år har kirken med sine klokker kaldt på sognets beboere. For 75 år siden lå den på en stille og rolig vej, i dag kan det være svært for klokkerne at overdøve larmen fra storbyens trafik. Men overhør dem ikke. Tag imod deres indbydelse. E. R. Her dukker et navn op, som på afgørende måde har præget kirkens ydre liv i Sions sogn, menighedsrådets energiske formand gennem mange år, kontrollør i sundhedskommissionen, Gudmund Odgaard. Det første skridt, fra en gammel utidssva­ rende børnehave til en af Københavns bedste, var helt hans værk. Efter at være blevet valgt til formand for børnehavens bestyrelse, gik han straks i gang med at finde nye lokaler i stedet for den gamle villa, som var blevet krævet moderniseret af myndighederne; men midler hertil var ikke til stede, og fremtiden så sort ud. Gudmund Odgaard gav ikke op, og da Lægeforeningens Boliger rejste sig som fugl Fønix af asken, var det med Sions Folkebørne- have i Sionsgade 10-12, stuen, og med udmær­ ket legeplads til børnene udenfor. Børnehaven indviedes af Københavns biskop Fuglsang- Damgaard, under stor festivitas, hvor børnene

Sions Kirke 1946-71