292665628

Sølvbryllupskirken

ingen let vandring. Meget måtte de lide, men ringene bredte sig, og en skønne dag bøjede selv den romerske kejser knæ for Kristus og lod sig døbe. Og han begyndte at rejse den ene kirke efter den anden for at den kristne menig­ hed kunne have helligdomme, hvor den kunne mødes og tilbede og bede til den opstandne Kristus og samles ved Hans nadverbord. Og fra romerriget gik strømmen af vidner længere ud, og i deres fodspor rejste der sig kirke efter kirke. En skønne dag nåede også budskabet om den hvide Krist helt her op til os i det høje nord, og Odin og Thor måtte vige pladsen for Ham. I løbet af forbløffende kort tid rejste der sig den ene kirke efter den anden ud over hele Danmarks land, ikke blot små bygninger, men anselige og meget smukke bygninger, som vi i dag, 7-800 år efter, kan glæde os over og

På retterstedet udenfor Jerusalem, jødernes hellige by, stod en liile flok forskræmte men­ nesker. På korset over dem hængte deres Herre, som skulle have oprettet et nyt rige her på jorden, hvor døden ikke skulle have overhånd, og nu var han selv faldet for ypperstepræsterne og den romerske besættelsesmagts rænkespil. Al deres tro på Ham var forsvundet og alle deres drømme bristede. Men der kom en påskemorgen, hvor Han viste, at han var større end døden, og deres tro på Ham blussede op igen. Til en af dem lød det dog, som vi har det for øje, hver gang vi besøger Sions Kirke og ser på altertavlen: »Vær ikke vantro, men troende.« Deres vantro blev tiy tro, og efter pinsedag glemte ingen af dem befalingen om at gå ud i alverden og gøre alle folk til Jesu Kristi disciple. De gik først ud i hele romerriget. Det blev