292665628

SION Næst efter Jahves navn er Sion det helligste navn i Det gamle Testamente. Sion nævnes første gang på kong Davids tid og blev navnet på en af Jerusalems høje mod syd, hvor senere Salomons tempel blev bygget. Man mener, at ordet Sion betyder bakketop, bastion, altså en Guds fæstning på jorden. Salomons tempel blev bygget omkr. år 950 f. Kr. og stod i knapt 400 år, så gik det under med Jerusalem, da Ne- bukadnezar plyndrede byen år 586 f. Kr. 70 år senere byggedes et nyt, ringere tempel, som kong Herodes rev ned for at bygge et pragt­ fuldt tempel. Det blev først færdigt i år 65 e. Kr., men allerede på Jesu tid var det så prægtigt, at disciplene i Marc. 13, 1 siger til Jesus, da de går ud af templet: »Se, hvilke sten, se, hvilke bygninger«, men hvor Jesus svarer, at der skal ikke lades sten på sten tilbage. Og således skete det. År 70 blev det ødelagt af ro­ merne, og siden da har der intet jødisk tempel været i Jerusalem. Men derefter overtager de kristne navnet Sion, som et symbol på Guds bolig midt i Hans menighed på jorden, og samtidig et symbol på det evige Sion, det himmelske Sion, hvor den store hvide flok har hjemme. Der, hvor Guds ord ret forkyndes, og hvor sakramenterne ret forvaltes, der er Guds Sion på jord, den Guds bastion, hvorom Jesus sagde til Peter, da han bekendte: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Da sagde Jesus: »På denne klippe vil jeg bygge min menighed, og dødsriget skal aldrig få overhånd over den.« Det er det evige Sion, Jesus tænker på, det, vi bygger med på hver især ved trofast at slutte op om vor sognekirke, bede for den, bede for os selv og for de mange i vort sogn, som forsømmer den og derved går glip af megen velsignelse i deres liv. (Uddrag af en prædiken holdt af pastor Rønn ved Sions Kirkes 70 årsdag).

UV