292665628

skal være mere. Ovenover ser vi den store hvide flok, som er malet med stor virkning, og som viser det glædelige gensyn mellem dem, der blev adskilt ved døden og nu er genfor­ enede i Jesu Kristi rige. I vinduesnicherne ser man engle som holder korset eller Kristi monogram i deres oprakte hænder. Bibelen der ligger opslået på alteret under hver guds­ tjeneste, er den største og smukkeste, der er udgivet på dansk, med smukke farvetryk af malerier fra verdens skønneste museer, som illustrerer begivenhederne i den hellige skrift. Den blev skænket af kirkegængerne ved kirkens 60 års fødselsdag. Messehagler Kirken har fået to her op imod jubilæet. Beløbet er fremskaffet dels gennem indsamling på frivillig basis blandt kirkegængere, som gerne har villet give en gave til kirken, og dels fremskaffet gennem menighedsrådet, som har skaffet penge til den ene gennem bevilling fra kirkeministeriet. Begge er forarbejdede af forstander Juul Nielsen og hans nylig afdøde hustru Anna Eli­ sabeth Juul Nielsen: et meget favorabelt til­ bud, idet arbejdet faktisk er ydet som en gave til kirken. De har skaffet kirken to smukke messehagler, ja, egentlig tre, idet den sidste er »to i een«, idet foret kan vendes og da er en tredie messehagel i fastetidens farver, stærk lilla, bodens farve. En sort rosenkrans, som en tornekrone med dybt røde roser, skal minde om »Rosenkrans om kors at vinde.« R. Rønn. Bedeskammel og brudetæppe Kirken har både en meget smuk bedeskam­ mel og et brudetæppe, hvis lige sikkert ikke findes. Begge dele er tegnet af fru Inger Dahl efter udkast fra min mand og undertegnede og syet for bedeskamlens vedkommende af vore to tidligere præstefruer, provstinde Ottosen og fru pastor Borregaard, samt af provstindens sø­ ster, frk. Simonsen og fru Gylden. Bedeskam- melen har på siderne et øje, et lam og en due, der symboliserer Treenigheden og foroven en brændende olielampe som symbol på bønnen. Brudetæppet er syet af fru Gylden, som hørte til et af de første konfirmandhold ved

kirken. Det er ca. 110 X 85 cm, og fru Gylden fortæller, at der var ca. 275.000 sting på det. Fru Dahl erklærede, da hun fik det til monte­ ring, at hun aldrig havde set noget så smukt syet, selv på vrangen var det meget fint. Bund­ farven i såvel bedeskamlen som i brudetæppet er den blå farve, troens farve, som findes i kak­ lerne på alteret. Det er indrammet af en meget smuk bort, afstemt efter gulvtæppet i kirkens , kor. Midt i tæppet er en palme, det ældste symbol på livets træ, sejrstegnet over døden og menneskets syndige natur, fordi palmen altid gror op ad, ligegyldigt hvor meget man så for­ søger at bøje den. Til venstre for palmen ses en pelikan med sine unger. Pelikanen har fra meget gammel tid været symbol på den alt- opofrende Kristus, da det siges, at pelikanen hugger sit bryst til blods og nærer ungerne med blodet. På tæppet er dens lange næb næppe synligt, men må tænkes boret ind i brystet. Udkastet til denne figur stammer fra en navneklud fra det attende århundrede, som findes på Kunstindustrimuseet. Modsat pelika­ nen ses ægteskabet symboliseret ved et par tur­ telduer med et ildrødt hjerte imellem sig. Mo­ tiverne er indrammet af et par antikke søjler med blomsterranker omkring, og søjlekapitæ­ lerne er ført ud i hele tæppets bredde. Palmen, duerne og søjlerne er ligesom lammet på bede- skammelen hentet fra oldkirkelige sarkofager i Ravenna. E. R. Efterskrift Da min mand døde midt i arbejdet med dette festskrift, som han havde glædet sig meget til at sende ud til sognets beboere, har jeg efter opfordring fra menighedsrådets fest­ udvalg forsøgt at gøre det færdigt ved hjælp af det materiale, min mand havde efterladt. Hans skildring af kirkens indre er det sidste nedskrevne, jeg har fra hans hånd. Gid denne min mands sidste hilsen til den menighed, vi har arbejdet sammen i, i 30 år, ville animere en og anden til at gå indenfor i Sions Kirke for at se, hvor smuk den er, og så ikke lade det blive ved det, men høre ordene, som står under altertavlen: Vær ikke vantro, men tro­ ende. Tro, det er sandt, når Jesus siger: Jeg er opstandelsen og livet, den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Et evangelium, som ingen af os kan undvære i denne usikre verden, hvor vi hver dag lever med døden for øje. Ellen Rønn.