292665628

nester som ved møder. Endnu forestår regule­ ring af anlæget omkring kirken, men også den vil finde sted i nær fremtid. En yderst værdi­ fuld hjælp har menighedsrådet haft i kirkefon­ dets generalsekretær, pastor Hermansen, som har været rådgiver og hjælper i mangen van­ skelig situation. Mange navne kunne nævnes på mennesker, der har ydet og bedt for denne sag. Men dels har de ønsket at bevare anonymiteten, og dels er de døde og kun kendt af ganske få. Men hjertet har brændt for den kirke, hvor de har haft deres gang igennem årene. En enkelt skal dog nævnes, forfatterinden Martha Lichten­ berg Madsen, som heller ikke nåede at se byg­ ningen færdig inden sin død som 97-årig. Hun var bidragyder nr. 1, idet hun efter et møde, hvor der blev slået til lyd for en 100 kr. ind­ samling, sendte sognepræsten 100 kr. og skrev: »Se så at komme i gang.« Alene hun ydede i årenes løb flere tusinde kr., dels ved håndar­ bejder til egen basarbod til kirkesagen, dels ved trofaste bidrag gennem årene. I én henseende måtte menighedsrådet give efter. De oprindelige planer, som også kirke­ minister Bodil Koch støttede, at der skulle være ungdomslokaler i den nye bygning, idet kælderetagen og tagetagen skulle være indret­ tet hertil, lod sig ikke gennemføre. Ministe­ riet sagde nej. Kirken måtte kun rumme lo­ kaler til rent kirkelige formål, som præsterne havde ansvaret for. Dette medførte, at det gamle menighedshus »Bethania«« ikke kunne sælges, som oprindeligt tænkt, og beløbet an­ vendes til det nye byggeri. Derfor har børne- og ungdomsarbejdet nu helt fået overladt »Be­ thania«, hvis bestyrelse drager omsorg for, under den residerende kapellans ledelse, at der stadig kan drives et kristeligt ungdomsarbejde for børnene, de unge og deres forældre, og hvilke andre aktiviteter »Bcthania«s bestyrelse kan gå ind for. Men børne- og ungdomsgudstjenester finder selvfølgelig sted som hidtil i sognets kirke — første søndag i hver måned vinteren igennem, plus forskellige hverdagsgudstjene- ster, som bestyrelse og den residerende kapellan arrangerer, som det har været sædvane igen­ nem årene. Sions Kirke var en af de første kirker i København, der begyndte med en må­ nedlig morgengudstjeneste for drenge og piger

for over 20 år siden, og dette fortsætter endnu, selvom det er ulige sværere at drive kristeligt ungdomsarbejde i dag, end det var tidligere. Fremtiden kender ingen af os. Men så længe der er en kristen dansk menighed, så længe vil der være kirker, hvor Guds ord forkyndes, og mennesker samles om døbefont og nadver­ bord. Men vi går sikkert svære tider i mode. Et intolerant hedenskab, som vil herske over dem, der vil have en kirke, og at deres børn skal have en kristen opdragelse, vil søge at hindre dette og søge at afkristne det danske folk, om det er muligt. Den danske folkekirke består, så længe det danske folks flertal vil det, men heller ikke længere. Den øjeblikkelige fare er ikke udmeldelser af folkekirken, der er sta­ dig kun enkelte, trods ihærdig agitation fra an­ den side. Men mange børn bliver ikke døbt. For fem år siden blev næsten alle døbt, i 1970 blev over 25 pct. nyfødte børn navngivne af forældrene, d.v.s. de ikke bliver døbt, og er derfor heller ikke medlemmer af folkekirken. Da samtidig kristendomsundervisningen i sko­ len har trange kår, vil konfirmationen hurtigt dø ud, indtil en ny slægt vokser op, der atter vil stå vagt om kirke og skole. Denne »væk­ kelse« må komme af folkets rod, den kommer ikke fra »toppen«. R. Rønn.