KjøbenhavnsBrandforsikring

V E D TÆ G T S B E S T EM M E L S E R 61 Vedkommende at ophæve Indskrænkningen i Direktionens Myndighed, saaledes at den blev bemyndiget til at indrømme Aabninger i Brandmure. For Fremtiden skulde det ligeledes være afhængigt af Direktionens Skøn, hvilket Lukke den i de enkelte Tilfælde maatte anse for mest betryggende. Erfaringen havde godtgjort, at Jerndøre langtfra altid var de sikreste. Mod disse Forslag fremsatte Justitsministeriet en Række Indvendinger. Først og fremmest benægtede det, at Fjernelsen af den almindelige Bestemmelse —»uden Aabninger« —vilde faa praktisk Betydning. Uanset en saadan Ændring gjaldt den københavnske Byggelov, som stadig vilde lægge Hindringer i Vejen for Anbringelse af Forbindelser. Bestemmelsen om, at Direktionen skulde være bemyndiget til at tillade Aabninger i Brandmure mellem flere Bygninger, ramte to forskellige Til­ fælde, som ikke var tydeligt adskilte, baade naar de henhørte til et eller flere Matrikelnumre. I første Fald nærede man ingen Betænkeligheder ved Ændringen, med Hensyn til sidst­ nævnte fandtes der hverken i Vedtægten eller Klassifikations­ tariffen nogen Hjemmel for, at der af brandfarligt Næringsbrug under den ene Forsikring kunde følge Tillægspræmie for Byg­ ninger under en anden. Det blev derefter Ministeriets Kon­ klusion, at § 12 som hidtil burde omhandle Bygninger paa samme Matrikelnummer. For at forebygge Misforstaaelser skulde man i den almindelige Regel bibeholde Vendingen »uden Aab­ ninger«. Fandt Direktionen, at der var Grund til at tillade Aab­ ninger, var den ifølge Vedtægtens § 51 i Stand til at fastsætte Tillægspræmie for en eller flere af de til forskellige Forsikrin­ ger hørende Bygninger paa samme Ejendom. Med Hensyn til Forsikringer paa flere Matrikelnumre blev der indført en ny Bestemmelse, som vel bibeholdt den almindelige Regel, at der af alle de paagældende Forsikringer skulde svares den Tillægspræmie, som hvilede paa den højst belagte Ejendom, men dog gjorde det muligt for Direktionen at tage Hensyn til Isolationen og efter Vurderingsmestrenes Indstilling at ind­ rømme Nedsættelser. Ifølge Loven af 5. Maj 1868 modtager det københavnske

Made with