AndreasPeterBerggreen

sterende 479 Salmer, et Antal, der vel tør betragtes som nærmende sig til Minimum. O gsaa for M e n i g h e d e r n e kunde det have sine Vanskeligheder at komme ind i det meget Nye. Her hjalp det, at Berggreens Psalmeværk i et Omfang, som vistnok intet andet a f lignende Art, blev Ejendom hos mange Fam ilier, hvis Huse gjenlød a f de nye Toner. 1 flere Aar holdt desuden Berggreen ugentlige ø v elser i Psalmesang paa Metropolitanskolen, hvis store Sal i Reglen var fuld, o g hvor Pastor Blædel o g mange af hans Me­ nighed vare tilstede. Frugten viste sig snart i en levende Psalmesang i Garnisonskirken, hvor ogsaa Gade, som dér var Organist, viste Sagen Interesse. Rundt om i Landet fulgtes Exemplet baade af Præster og O rga­ nister. Biskop Laub kan i et Brev fra 1860 meddele, at en Del Lærere og Præster i V iborg Stift jævnlig holde saadanne ø v e lse r; han tilføjer, at blandt Præsterne maa han dog nævne N. N ., som paa en ejendommelig Maade søger at sætte L iv i Skolelærerne, nemlig som man gjør det ved kalkunske Høns: ved at drille dem. A t et saa betydeligt Arbejde, der paa mange Maa- der bragte Nyt , maatte blive Gjenstand for Kritik, var at forudse. Provst Andersen var vistnok den Første, der aabnede Kritikernes Række med en Artikel i „E van ­ gelisk U geskrift“ Nr. 57 for 1853, hvis Hovedøjemed var at hævde den A n sku else, „som de F leste, ogsaa Hr. B erggreen , kjendelig have forladt som forældet: at til K i r k e s a n g e n hører Choralen o g Intet uden denne“ . Han fulgtes a f Pastor Th. F en ger, der i „Dansk K irke­ tidende“ , 1854 Nr. 9 g a v en Anmeldelse a f Psalmeværket, hvis Begyndelse lovede god t, men som snart slog om