AndreasPeterBerggreen

- 46 -

Inderlighed, Melodiens Skjønhed o g Ensemblets V el­ klang tør dette S tykke vistnok betegnes som jævnbyrdigt med en hvilken som helst anden erotisk Duet. Den følgende V i s e (Nr. 6) a f Louises Fader, T øm ­ mermesteren M iddelboe, charakteriserer ypperligt den djærve Haandværker, der ikke forstaar sig paa „sligt Pilleri“ som Kunst, men veed at svinge sin O xe med Kraft. Han har ikke megen Tillid til E lskovs korte Maj, og da de E lskende i den følgende T e r z e t bønfalde om hans Sam tykke til deres Foren ing, gjentager han som Bas til deres inderlige Bøn sin Vise til Pris for den „solide Borgernytte“ . I anden A ct henledes Opmærksomheden paa den herlige K v i n t e t (Nr. 8), der i sig rummer de Elskendes Haab, deres V en Digterens Forvisning om at naae sit Maal o g tage den lumpne Silberblume ved Næsen, dennes An gest for noget Ubekjendt, der truende nærmer sig, og Middelboes Svæ ven mellem F ry g t o g H aab; Alt for­ bundet til virkningsfuld Enhed. Det smukke Q v a r t c h o r d i u m (Nr. 9) („V i ville saa gjerne end lidt være Børn “), hvormed de følgende Væ rts­ husscener indledes, hører til de skjønneste Numre i hele Stykket o g beviser Berggreens Talent til at skrive saa- ledes for lire Mandsstemmer, at hver a f disse bevæger sig paa sit naturlige Omraade o g helt igjennem bevarer sin Velklang. Endvidere fremhæves A f s k e d s c h o r e t (Nr. 10) til det gam le Skilt, morsomt nok sunget paa den gam le Væ gtersangs Melodi; og fremfor Alt P r o c e s s i o n s ­ m a r c h e n (Nr. 11), hvormed det nye Skilt føres til sin Plads („Afsted i Procession med Husets høje S kyts