AndreasPeterBerggreen

— 65 -

vende tilbage ogsaa i vort Fædreland, stilles der ikke sjældent Sangerne O pgaver, der trætte dem , fordi de overstige deres Kræ fter, og naar Festdagen kommer, bydes der da Tilhørerne en haard Mad, som kun de færreste kunne rumme. En Composition som denne kan synges, som den bør, o g vil paa eengang skjænke en Nydelse o g den Løftelse, der ikke bør savnes ved en folkelig Sangfest. F ra disse Aar skriver sig en Mængde f i r s t e m m i g e M a n d s s a n g e til Dels componerede for Studenterfor­ eningens V iseb og: den ikke mindst ved sin Rhytme ypperlige „Hvad er imod Studentens K a a r“ , „Norma morum “ („Min S øn , om du vil i Verden frem “), hvis Melodi ganske holder Tridt med T ex ten , dog saaledes at dennes bittre. Ironi har faaet en humoristisk Klang, „T ischlied“ , „W einlied“ , „Vanitas vanitatum“ og den især som Solokvartet nydelige „Bauernregel“ , alle skrevne i den firstemmige Mandssangs oprindelige, gode Stil, der fordrer, at Melodiens Linjer skulle være tydelige, Stemme- førelsen klar o g naturlig, Harmonierne, sædvanligst i tæt sluttet Stilling, kraftige o g virkningsfulde uden at være søgte. En nyere Sm ag har i saa Henseende brudt med Traditionen. Satsen omfatter en hel Del Mellem­ værk, kunstigt slynget og rigt broderet; men Mønsteret bliver tidt utydeligt o g den Virkning, et stort Mandschor kan o g bør gjø re, gaaer tabt ved de mange Finesser. Det turde anbefales Nutidens mange Sangforeninger at gjennemse Berggreens Compositioner a f denne A rt; de ville deri kunne finde mangt et S tykke, som det vilde lønne sig at optage paa deres Repertoire, let at synge og fornøjeligt at høre paa.