HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

revolution. I den mellemliggende periodes kriser og stagnation sker ganske enkelt ikke så meget. Og det, som sker, får ikke afgørende følger i perioden. Den første industrialiseringsfase fik vidt forskellige følger for håndværksfagene. Nogle blev nærmest udslettet og forsvandt, som knapmagere og nålemagere. Andre skiftede karakter, som skomager- og skrædderfaget, der fra at have været fremstillingsfag blev reparationsfag. Atter andre blev knap nok berørt af industrialiseringen, som tømrer- og murerfaget. Omvendt var den fond af teoretisk viden og praktisk kunnen, håndværket sad inde med, en væsentlig forudsætning for opbygningen af dansk industri. De håndværksmæs­ sige færdigheder havde lærlingene erhvervet sig på traditionel vis gennem mesterlæren. Den nybagte svend supplerede ofte lærlingetiden med en periode på valsen, hvor han videreuddannede sig fagligt, erhvervede menneskekundskab og personlig modning. Det at tage på valsen var blevet almindeligt allerede i 1600 -tallet. Traditionen holdt sig hele det 19 . århundrede og blev først afgørende brudt med 1 . verdenskrig. Alligevel blev dette uddannelsesmønster stadig mere utidssvarende. Det blev erstattet med tekniske skoler, der fra slutningen af det 19 . århundrede skød frem overalt i landet, ofte på initiativ af de lokale håndværkerforeninger. Fagskoler for de enkelte fag blev også oprettet i den perio­ de, og som overbygning på det ny uddannelsessystem så Teknologisk Institut dagens lys i 1906 . Håndværkets reaktion på industrialiseringen var således ikke kun negativ. De negative holdninger vendte sig især mod de politiske tiltag i forbindelse med industrialiseringspro­ cessen. Tiltag, hvor håndværket følte sig udmanøvreret og forbigået. Svaret herpå blev organisering. Lokale håndværkerforeninger skød op overalt i landet, og brancheorgani­ seringen blev udbygget. Som talerør opbyggede man en fagpresse. Også på andre områ­ der søgte man at organisere sig. Bankvirksomhed er et eksempel, partipolitik et andet. Ligesom håndværkssvendene havde organiseret livet fra vugge til grav - nærmest, for­ søgte også mestrene sig i den retning, men med langt mindre held. For håndværksme­ strene blev det faglige, håndværket, det væsentlige. Det kom bl. a. frem på den række af håndværker- og industriudstillinger, der blev arrangeret i perioden. På disse udstillinger kunne de besøgende få indblik i den nyeste teknologi, men sandelig også i den gamle håndværksmæssige færdighed. Martin Nyrops imponerende udstillingsbygning bar vidne derom. Den blev opført som vartegn for udstillingen i 1888 helt i træ, med traditio­ nelle tømrerkonstruktioner udført med traditionelt håndværktøj. Fodes behandling af disse centrale sider af håndværkets historie er kompetent og spæn­ dende. I afsnittet om krigs- og mellemkrigstiden ligger vægten på det økonomiske og arbejds­ markedsmæssige, især konjunkturudviklingen og arbejdsløsheden. Krisen i 1930 erne ramte ikke håndværket i nær samme grad som landbruget. Håndværket klarede sig for­ bløffende uskadt gennem krisen. Men perioden var præget af, at nye materialer og pro­ duktionsteknikker vandt indpas i håndværket. Gamle fag gik bag af dansen, mens nye blomstrede op. Samtidig med automobilets fremvækst voksede således automekanikerfa- get, mens det gik omvendt med karetmagerfaget. Mellemkrigstiden så også sine politisk­ faglige manifestationer. Håndværkets Sammenslutning faldt som sådan ind i tidens radi­ kale fodslag. Sammenslutningen bestod fortrinsvis af uorganiserede, utilfredse småmestre 214