HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

på landet. Denne protestbevægelse overlevede ikke 1930 ernes første halvdel. I betragt­ ning af statsmagtens stigende engagement og indgriben, også over for håndværket og dets vilkår i denne periode, kunne man have ønsket, at forfatteren i højere grad havde inddra­ get denne side af sagen i sin ellers udmærkede redegørelse for håndværkets udvikling. De sidste tre kapitler behandler tiden efter anden verdenskrig. De indledes med en virkningsfuld kontrastering af håndværkets situation i 1945 og 1983 . Den illustrerer med al ønskelig tydelighed, at der ikke længere er tale om vekselvirkning mellem håndværk og industrialisering. Det bliver i stigende grad industrialiseringen, der dirigerer håndvær­ ket. Fremstillingen er solid og vidner om forfatterens brede kendskab til håndværket, både aktuelt og historisk. Perioden inddeles, måske lidt vel håndfast, i tre perioder: 1948-58 præget af stærk til­ bagegang for håndværket, 1958-73 præget af stærk fremgang, også beskæftigelsesmæs­ sigt, og endelig 1973-82 præget af krise, stagnation og arbejdsløshed, også i håndværket. Hastrups interesse for håndværkets økonomiske historie fornægter sig ikke. Alligevel bliver de sociale og kulturelle elementer i håndværkets historie ikke negligeret. For begge bind gælder, at de løbende i teksten er forsynet med korte biografier over »håndværkerpersonligheder«. Biografierne passer fint ind i teksten, som de supplerer på udmærket måde. Hvert af bindene afsluttes med en kortfattet, men instruktiv stilhisto­ risk oversigt af Lars Dybdahl. Ligeledes er begge bind forsynet med litteratur- og kilde­ oversigter. Et register over håndværksfag og fagudtryk afslutter bind 4 . Disse fortegnel­ ser forøger værkets anvendelighed. Derimod savnes et alment indeks. Den detaljerede indholdsfortegnelse råder kun i nogen grad bod på den mangel. Til slut skal de mange gode og velvalgte illustrationer fremhæves. Fotos, malerier, stik m. v., der gengiver træk fra arbejdslivet, det traditionelle håndværktøj, de første maskiner, hoveder fra brev­ papir, avisannoncer m.m. Alt sammen bidrag, der levendegør fremstillingen. Søren Federspiel Jørgen Sestoft: »En bygning på Østre Gasværk«. Udgivet af Kooperativ Byggeindustri A/S. København 1985 . 32 s., ill., 150 ,- kr. Interessen for den tidlige industrialismes brugsbygninger er steget i de senere år. Det er også en spændende tid for arkitekturen, en tid der begejstredes for det tekniske frem­ skridt, samtidig med at dens kunstneriske smag på mange måder fornægtede denne be­ gejstring. Det betød, at arkitekterne ofte spillede nye og eksperimentelle opgaver i hænde på ingeniørerne. Det kunne godt give gode resultater som f.eks. »Nyrops gasbeholder« på Østre Gasværk fra 1881 . Der er kommet en fin enhed ud af Martin Nyrops murede cylin­ der og den lave kuppel, bygget som en let jernkonstruktion, en såkaldt Schwedlerkuppel, opkaldt efter konstruktionsprincippets opfinder, en tysk ingeniør. Bygningen er enkel, muren smykkes af ét gennemgående motiv: smalle, halvcirkulært afsluttede blændinger, der gennembrydes af »koøjer» i to etager. Oprindelig tegnede Ny- rop også en rund afslutning forneden, som det ses på hans første udkast. Det havde givet 215