545382407

22 betydelige Beløb, som ellers kunde anvendes til Fremme af Hjemmets Formaal. I taknemmelig Bevidsthed om den store Velvilje, der i de forløbne 25 Aar er udvist imod Hjemmet, vover man derfor at anmode dets Venner om vedblivende at yde det Støtte og virke for, at Interessen for det udbredes, saa at det maa lykkes at naa dette Maal. Vi tør med saa meget større Fortrøstning rette denne Anmodning til velgørende Mennesker, som vi ere sikre paa, at de ville erkende, at det er en god og sam­ fundsnyttig Gerning, Hjemmet i den forløbne Tid har ud­ ført, og at der er mindst lige saa megen Trang til, at denne Gerning fortsættes, som til, at den i sin Tid paa- begyndtes. Ved en lille Højtidelighed i Hjemmet agte vi den 1ste December i Aar at mindes den forløbne Tid, og vi ind­ byde herved alle, der have Interesse for det, til at tage Del i denne, der vil finde Sted Kl. 3 Eftermiddag. Til foranstaaende skal endnu kun føjes, at sidst af­ vigte Aar ikke giver Anledning til mange Bemærkninger. De to sidste Drenge, der for Hjemmets Regning vare an­ bragte i »Christianshvile« i Ordrup, udgik i Aarets Løb af dette som konfirmerede og bleve anbragte i Lære hen­ holdsvis i Holbæk i Karetmagerlære og i Vejle i Lære hos en Træskomager. Af de 98 Pigebørn, der ved Aarets Begyndelse vare i Hjemmet, udgik 10. Heraf kom 8 i forskellige Tjenester og to ud paa Gilbjerggaard for at lære Landhusholdningen. Der optoges 14 Piger i en Alder af fra 3 til 12 Aar. To vare i Treaarsalderen, tre i Fireaarsalderen, to i Femaars- alderen, to 7 Aar, to 8 Aar, een 10 Aar og to 12 Aar gamle. Af disse hørte 8 hjemme i København, 1 paa Fre­ deriksberg, 2 i Helsingør, 1 i Lyngby, 1 i Sorø og 1 i Grenaa. Ved Aarets Slutning var altsaa 102 Pigebørn under Hjemmets Forsorg.

Made with FlippingBook Annual report