545382407

B e r e t n i n g

fra

Børnehjemmet paa Vodrofsvej

for

A a r e t 1 8 9 8

med

Oversigt over Virksomheden

i Tidsrummet 1874—1899.

KØBENHAVN.

T R Y K T HOS N I E L S E N ÆL Y D I CH E 1899.

B ø r n e h jem m e t paa Vodrofsvej er stiftet af F røk en Josephine Schneider den 1ste December 1874. I 1887 overtoge Deres M a jestæ te r Kongen og den nu afdøde Dronning Protektoratet for Hjemmet. Børnehjemmets Formaal er at skaffe Børn, der enten ere hjemløse, eller i hvis Hjem Forholdene ere saadanne, at der er øjensynlig Fare for Barnets aandelige og legem­ lige Velfærd, et godt og kærligt Hjem og en omhyggelig Opdragelse. Bestyrelsen er ikke i sin Virksomhed bunden til bestemte Regler, men handler i hvert enkelt Tilfælde efter bedste Skøn. Som Grundtrækkene i Børnehjemmets Virksomhed kan imidlertid anføres, a t Hjemmet kun op­ tager Pigebørn helst i en ganske ung Alder, men i øvrigt uden Hensyn til, hvor de ere hjemmehørende, og uden at det er nogen Betingelse, at de høre til Folkekirken, a t Børnene beholdes til Konfirmationen, og a t de opdrages til Nøjsomhed og Arbejde.

]3ørnehjemstanken er ikke ny her i Landet. Siden Anders Stephanson og hans Hustru i 1833 paa Fiurendal stiftede deres Børnehjem, er Bevidstheden om disses Betyd­ ning vokset stærkere og stærkere, og rundt om i Landet have talrige saadanne Hjem rejst sig. Navnlig efter at Aaret 1864 havde rettet Tanken stærkere hen paa Nødven­ digheden af gennem indre social Udvikling at søge Erstat­ ning for det Tab, Landet udadtil havde lidt, blev Arbejdet ogsaa paa dette Omraade stærkere. Det er et af de mange Led i Virksomheden for at dueliggøre den opvoksende Slægt, som kendetegner Nutiden. Børnehjemmene tage Sigte paa de hjælpeløseste af de hjælpeløse: fattige Børn, som enten intet Hjem have eller kun saadanne, der ikke ere værdige denne Betegnelse. Netop derfor er Opgaven saa meget vigtigere. Ingen lider mere end Børnene under Fattigdommens Tryk. Først og fremmest fordi de ere de svageste, de bukke lettest under; men dernæst fordi Fattigdommen oftest røver dem de Mu­ ligheder for Udvikling, som ligger gemte som Spirer, og mere end det, ikke alene kvæler disse, men giver Børnene en forkvaklet Udvikling og fører dem ind paa Veje, hvorved deres senere Liv forspildes og bliver en Plage for dem selv som for det øvrige Samfund. Saalænge saadanne Børn have et Hjem, afbødes de værste af Fattigdommens Følger, idet Forældrene efter Evne skærme dem mod Fattigdom­ mens Tryk og søge at afværge dens værste Følger; men ere de uden Hjem i dette Ords virkelige Betydning, ere de oftest prisgivne Elendigheden. Der er fuldt op af disse Børn. Børn, som have mistet deres Forældre i deres tidligste Alder, uægte Børn, hvis Mødre ikke have Evne til selv at stifte Hjem, og Børn, hvis Forældre Nød og Elendighed have nedbrudt, saa at l*

4 Børnene maa skøtte sig selv og kun faa den Usselhed og Raahed for Øje, som slige Forhold fostre. Ved at tage sig af saadanne Børn og opdrage dem, redder man dem selv fra Ødelæggelse og gavner Samfundet. Den stærke Tilvækst, der fandt Sted i Arbejderbefolk­ ningen i København fra Slutningen af Treserne, og den dermed følgende store Forøgelse af Børneantallet havde naturligvis i Medfør, at Trangen til forøget Virksomhed paa dette Omraade blev mere og mere følelig herinde. Dette traadte saameget stærkere frem, som adskillige af de Pleje­ modre, hos hvem de hjemløse Børn anbragtes, vare ganske uværdige til denne Virksomhed, idet de alene betragtede denne som en Forretning, ved hvilken det gjaldt at tjene saa meget som muligt. I Erkendelse af den Trang, der her var til Stede, ud­ stedte Bestyrelsen for »den kv i nde l i ge P l e j e f o r en i ng for F r e d e r i k s b e r g og Ve s t e r b r o« i Efteraaret 18 74 en Opfordring til Oprettelsen af et Børnehjem for Pigebørn, der befandt sig under de forangivne Forhold. Denne Opfordring vandt hurtig Tilslutning. Allerede den 1ste De c embe r s. A. kunde Hjemmet begynde sin Virk­ somhed, idet det til Brug for denne fik overladt 1ste Sals Etagen i den Plejeforeningen tilhørende Ejendom Vodrofs- vej Nr. 20. Efter Beliggenheden antog Hjemmet Navnet »Bø r neh j emme t paa Vodrofsvej«, under hvilket Navn det altsaa den 1ste December d. A. har bestaaet i 25 Aar. Saavel sin Stiftelse som den hurtige Udvikling, Hjem­ met har undergaaet, skyldes i første Række Plejeforeningens daværende Forstanderinde Frøken J o s e ph i n e Schne i de r , hvis Virksomhed som Plejemoder for nogle af hende selv antagne Børn kom til at danne Grundlaget for Børnehjem­ met. Lige til sin Dødsdag, den 25de Juni 1887, var hun Lederen og Bæreren af Hjemmets Virksomhed. Som dets Forstanderinde ledede hun hele Gerningen overfor Børnene, hvis anden Moder hun var. Og i Arbejdet for Tilveje­ bringelsen af de store Midler, der udkrævedes til Hjemmets Drift og Udvidelse, var hun stedse den virksomste blandt virksomme. Fremfor nogen anden forstod hun at skabe den fornødne Interesse for Virksomheden og at sætte de

5 mange hjælpende Kræfter i Bevægelse, ved hvis Samvirken det Hjem er skabt, for hvilket det nu staar som den bedste Stræben at virke saa nær som muligt i det Spor, hun anviste. Det blev Frøken Schneiders Livsopgave at virke i og for dette Hjem, og hendes Virken bar rig Frugt, thi i sjæl­ den Grad besad hun de Evner, som udkrævedes for at ud­ rette, hvad hun ønskede. Sin Ungdom havde hun for en stor Del tilbragt i Tysk­ land, 'Østrig og Ungarn, hvor hun stedse færdedes i højt- stillede Krese. Hun havde der erhvervet sig en udstrakt Verdenserfaring og Menneskekundskab. Men samtidig havde hun fra sin tidligste Tid en varm Interesse for de smaa i Samfundet. Hvor hun opholdt sig, havde hun derfor stu­ deret Arbejderbefolkningens Kaar og filantropiske Anstalters Indretning. Da hun saa fra Begyndelsen af 60’erne tog fast Ophold i København, begyndte hun/' der var i Besiddelse af en betydelig Formue, en omfattende Virksomhed i Vel­ gørenhedens Tjeneste. Det var ikke alene sine Penge, hun anvendte i dette Øjemed; men sin Tid og sine Kræfter stillede hun ogsaa til Baadighed. Imellem Byens lavest- stillede Befolkning, i dens usleste Kvarterer, saaledes i det i sin Tid berygtede Peder Madsens Gang Kvarter, færdedes hun, aldrig trættet af at arbejde paa at udfri Mennesker af Elendighed. Paa Hospitalerne søgte hun hen for ved Læsning og Tale at paavirke de indlagte Børn, der kun altfor ofte selv her vare anbragte under demoraliserende Omgivelser. Under denne hendes Virksomhed blev det hende mere og mere klart, hvor stor Betydning det vilde have saavel for Børnene selv som for Samfundet, om de mange hjælpe­ løse Børn bleve fjernede fra deres Omgivelser, for at komme under god og kærlig Pleje og Opdragelse. Eflerhaanden tog hun derfor forskellige Børn, der befandt sig under saa- danne Kaar, hjem til sig for selv at blive dem i Moders Sted. Og hun gjorde det saameget hellere, som hun snart mærkede, at det ikke alene var Følelsen for de smaa, hun havde, men at hun ogsaa besad store opdragende Evner. Det varede derfor ikke længe, inden hun havde en saa

6 stor Flok tidligere hjemløse Pigebørn hos sig, at hendes rummelige Hjem blev fuldt. Da hun stadig saa flere og flere, der trængte til Hjælp, var det, at hun fattede Tanken om Oprettelsen af Børnehjemmet, sikker som hun var paa, at hendes Evne til at være Moder var ubegrænset. Og hun tog ikke fejl. Hele den store Flok Børn, som hun fik sam­ let under sine Vinger inden sin Død, hang ved hende med rørende, barnlig Kærlighed. Her var det ikke alene hendes stærke Følelse for andre, der var af Betydning; med skarp Iagttagelsesevne opfattede hun hurtigt, paa hvilken Maade hvert enkelt Barn skulde paavirkes, for at det gode hos det kunde komme frem, og hun fandt saaledes let Ad­ gang til deres Hjerter. Hendes klare Forstand, sjældne praktiske Sans og rige Erfaring satte hende derhos i Stand til at lede det store Hjem saaledes, at ikke alene hvert enkelt Barn udvikledes paa den Maade, der stemmede med dets Anlæg og Evner, men ogsaa saaledes, at de mange andre Hensyn toges, som bleve en Følge af Hjemmets Ka­ rakter. Børnene opdroges til Nøjsomhed, Pligtfølelse og Arbejdsomhed, men stængedes ikke derfor ude fra uskyl­ dige Glæder. Sangen og Legen trivedes frodigt i Hjemmet. Til Virtuositet forstod Frøken Schneider at udnytte hver Tomme Plads og at linde passende Anvendelse for alt, hvad der tilflød Hjemmet. Hun havde Uvilje overfor faste Regler. Hendes fine Instinkt sagde hende, at Livet former sig ikke efter døde Forskrifter, men fremfor alt fordrer Handlefrihed, naar Hensyn skal kunne tages til de mangeartede forskellige Forhold, der frembyde sig. Derfor fik Hjemmet ingen »Love«. Bestyrelsen skulde ikke i sin Virksomhed være bunden af bestemte Regler, men i hvert enkelt Tilfælde handle efter bedste Skøn. Bortset fra den Begrænsning, der laa i selve Hjemmets Formaal, frygtede hun Forskrifter for Børnenes Antagelse. Skønt Hjemmet nærmest var be­ stemt for Pigebørn, optog hun, naar Trangen frembød sig, ogsaa Smaadrenge. Hvad Alderen angaar, er der optaget Børn fra under 1 Aar indtil 12—13 Aars Alderen. Lige- saalidt stilledes Krav til Børnenes Sundhedstilstand eller Trosbekendelse. Hvad det kom an paa var, om der efter

7 det foreliggende maatte antages at kunne udrettes noget godt for det paagældende Barn ved Optagelsen i Hjemmet, uden at de allerede optagne Børn lede Skade derved. Paa Grund af Frøken Schneiders store Intelligens udøvede hun dette Skøn med aldrig svigtende Sikkerhed. Det viste sig først og fremmest ved den smukke Tone, der stedse var et Særkende for Hjemmet, det sunde, frejdige Præg, der kendetegnede Børnenes Ansigter og som skaffede Hjemmet dets Tilnavn: »Hjemmet med de glade Ansigter«. Naar man erindrer, hvorfra dette Hjem rekrutteredes, var dette Resultat dobbelt at beundre. Ogsaa udadtil virkede Frøken Schneiders betydelige Personlighed. Hendes Varme og Energi var uimodstaaelig, naar hun arbejdede for »sin egen Sag« — Børnehjems­ sagen. Hun skabte Interesse for denne paa allerhøjeste Steder, saaledes at Deres Majestæter Kongen og Dronnin­ gen efter hendes Død overtoge Protektoratet for Hjemmet og fulgte og støttede det i dets fremtidige Virksomhed. Hun stampede Legioner frem af Jorden til Arbejde for Hjemmet. Den ene Komite havde ikke endt sin Virksom­ hed i Hjemmets Tjeneste, forinden hun havde en ny færdig, der kunde fortsætte eller supplere den førstes Arbejde. Og den samme Iver, som besjælede hende selv, forstod hun at indpode sine Hjælpere. I de 121/2 Aar, hun forestod Børne­ hjemmet, var der da ogsaa til dette indkommet over x/4 Million Kroner, og en stor Del af de Legatkapitaler og andre Bidrag, der senere ere tilflydte det, hidrøre ligeledes direkte eller indirekte fra hendes Virksomhed. Efter den altomfattende Interesse, med hvilken Frøken Schneider arbejdede i og for Børnehjemmet, er det næsten en Selvfølge, at hun af sin Formue ydede det betydelig pekuniær Støtte. Karakteristisk for den Maade, paa hvil­ ken dette skete, er det, at hendes Navn ikke findes i de aarlige Beretninger over Bidragydere til Hjemmet. I Regn­ skaberne over Hjemmets Udgifter manglede derimod visse Udgiftsposter. Saalænge Frøken Schneider levede, fandtes der saaledes ingen Udgifter til Lønninger. Disse vare stedse afholdte af hende selv som Børnehjemmet uvedkommende. Mange andre Udgifter ere sikkert bievne dækkede ad samme

8 skjulte Vej. Manglede der saa endda et Beløb, for at Regnskabet kunde ballancere, dukkede ikke sjældent en »Unævnt« op med et Bidrag. Man gætter næppe fejl, naar man gaar ud fra, at Frøken Schneider ogsaa benyttede dette Skjul for sin Gavmildhed mod Hjemmet. Og som hun havde handlet i levende Live, gjorde hun ved sin Død. Resterne af sin Formue bestemte hun dels til Hjemmet, dels til Oprettelsen af en Uddannelsesskole for konfirmerede Piger, fortrinsvis udgaaede fra Børnehjemmet paa Vodrofsvej. Staar dette Børnehjem saaledes end først og fremmest som Frøken Schneiders Værk, bør dog ikke glemmes den i mange Retninger betydelige Hjælp til sin Gerning, hun fra særdeles mange Sider mødte. Ved Hjemmets Stiftelse havde hun saaledes ved sin Side som Medlemmer af Be­ styrelsen: Gehejmeraadinde A. M. Hall, Provstinde N. Hall, Fru F. Tauber-Jensen, Fru P. Jonsson, Frøken Jørgensen, Fru M. Michaelsen, Fru L. Nieuvenhuis, Kammerherreinde, senere Gehejmeraadinde M. Rosenørn, Kammerjunkerinde Seréne d’Acqueria, Professorinde Stockfleth, prakt. Læge Barfod, cand. phil. 0. Hall, cand. juris Hugo Hørring og Justitsraad Fr. Sihm. Af disse have de to sidstnævnte, nuværende Konsejlspræsident Hørring og Etatsraad Sihm, endnu Sæde i Bestyrelsen. Adskillige af de andre have gennem en lang Aarrække med varm Interesse ydet Hjem­ met deres Støtte. Efter Frøken Schneiders Død i 1887 fun­ gerede Frøken Kirstine Agger og den senere afdøde Kom­ tesse Mimi Holstein hver en Tid som Forstanderinde, indtil dette Hverv i 1889 overtoges af den nuværende Forstander­ inde. Om de Forandringer i Bestyrelsens Sammensætning, der i øvrigt ere foregaaede i det forløbne Tidsrum, hen­ vises til den nedenfor Side 24 optagne Oversigt. Ved Ind­ samlingerne til Hjemmets Trivsel virkede store Krese saavel af Kvinder som Mænd, og ved Undervisningen i Hjemmet have talrige ydet Bistand. Ikke mindst Betydning har der­ hos naturligvis den betydelige pekuniære Støtte haft, der saavel fra offentlige Institutioner som fra private stedse er tilflydt Hjemmet. Naar henses til den ledende Stilling, Frøken Schneider indtog til hele Virksomheden, en Stilling, der fik et beteg-

9 nende Udtryk ved, at Hjemmet i daglig Tale mindst lige saa hyppigt kaldtes slet og ret Frøken Schneiders Børne­ hjem som ved sin officielle Benævnelse, maatte det blive en Selvfølge, at hendes Død maatte blive af indgribende Betydning for Hjemmets Virksomhed. Da hendes Død netop indtraf lige midt i den nu forløbne 25-aarige Periode, deles Virksomheden saaledes i to næsten lige store Tidsrum. Af disse er det første Hjemmets egentlige Udviklingstid; det andet har væsentligt — ved Siden af det indre Arbejde i de givne Fodspor —været helliget Konsolideringen af Hjem­ mets Virksomhed. Særdeles tydeligt faar man Indtryk af denne Forskel allerede ved at betragte An t a l l e t af de Børn, der til de forskellige Tidspunkter have været under Hjem­ mets Forsorg. Den 1ste Decbr. 1874 rummede Hjemmet 10 Børn. Den 1ste Januar 1876 — — 22 — - — 1877 — — 36 — - — 1878 — — 45 —

1879 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1894 1895 1896 1897 1898 1899

52 56 64 72 80 94

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

------- :

-

—

—

—

—

104 112 125 100 100 100 100 100 101 100 99

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

■—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

— 1893

-

—

—

—

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

98

-

—

—

—

—

' 99

-

—

—

—

—

100 102

-

—

—

—

—

-

—

—

—

—

10 Medens Børneantallet indtil 1887 var i uafbrudt og stærk Stigning fra 10 til 125 Børn, er der siden den Tid stadig ca. 100 Børn under Hjemmets Forsorg. Forskellen forøges endda yderligere derved, at der under Frøken Schneiders Ledelse foruden de Børn, som toges under Hjemmets varigere Forsorg, stedse i Aarets Løb for kor­ tere Perioder optoges adskillige Børn, der trængte til øje­ blikkelig midlertidig Omsorg. For Frøken Schneider stod intet som uoverkommeligt. Efter hendes Død har man anset det nødvendigt indtil videre at sætte bestemte Grænser for Omfanget af Hjem­ mets Virksomhed. Dels har man ment, at et Antal af 100 Børn normalt vilde være Maksimum af, hvad en enkelt Person kunde overkomme at lede, om det personlige For­ hold mellem Forstanderinden og Børnene skulde kunne be­ vares, dels nærede man ogsaa Betænkelighed overfor Mu­ ligheden af at tilvejebringe de fornødne Midler til Dækning af Udgifterne ved en større Virksomhed. I en enkelt Retning har dog de seneste Aar bragt en Udvidelse af Virksomheden. Fra Børnehjemmets Oprettelse havde der i samme til enhver Tid af Frederik den VIPs Stiftelse paa Jægerspris været anbragt til midlertidig For­ sorg 9 Børn, der endnu ikke havde naaet den Alder, i hvilken nævnte Stiftelse selv kunde paatage sig den videre Omsorg for dem. Skønt denne Virksomhed som delvis Filial af Jægerspris-Stiftelsen ikke faldt aldeles sammen med Hjemmets egentlige Opgave, i alle Henseender at virke som et selvstændigt Børnehjem, indgik man i sin Tid saa meget hellere paa denne Ordning, som der derved, navnlig i de Aar, Hjemmet endnu havde et mindre Omfang, faktisk ydedes det Støtte til dets øvrige Virksomhed. Da der selvfølgelig fra Jægerspris-Stiftelsen ydedes Hjemmet fuldt Vederlag for de paagældende Børn, medens Udgifterne til adskillige Ting, f. Eks. Administration, Bolig, Inventar o. 1., vare fælles for dem og de andre Børn, blev den forholds­ vise Udgift for hver af disse mindre. Fra 1893 er imid­ lertid Jægerspris-Stiftelsen selv begyndt at overtage den umiddelbare Forsorg ogsaa af dens smaa Plejebørn, og Forholdet til denne Stiftelse er derfor i Løbet af de følgende

11 Aar efterhaanden opløst, saaledes at det sidste af Jægers- prisbørnene forlod Hjemmet i 1897. Efterhaanden som disse Børn udgik af Hjemmets Forsorg er imidlertid deres Pladser erstattede af andre, hvorved altsaa Hjemmets Virk­ somhed efter sit egentlige Formaal udvidedes. Den stærke Udvikling, Hjemmets Virksomhed undergik i dens første Periode, stillede naturligvis Krav til stadig forøgede Virkemidler. Nedenfor Side 28 findes en Oversigt over de aarlige Udgifter, Hjemmet har haft. Skønt det efterhaanden fik Raadighed over hele den Ejendom, i hvil­ ken Virksomheden var begyndt, blev det derhos snart klart, at det vilde blive nødvendigt at skaffe yderligere Plads, og man var da hurtigt paa det rene med det ønskelige i, at Hjemmet fik sin egen Bygning. Allerede i 1880 begyndte Arbejdet for Tilvejebringelsen af de dertil fornødne Midler, idet Hjemmets Bestyrelse med velvillig Assistance foranstal­ tede afholdt en Basar, hvis væsentligste Udbytte tænktes henlagt som Grundlag for et Byggefond. Dette Formaal lykkedes det dog ikke at realisere, skønt Basaren indbragte over 13000 Kr. Da Udgifterne til den daglige Drift i de følgende Aar nemlig betydeligt overstege de til deres Dæk­ ning indkommende Beløb, blev det nødvendigt efterhaanden at forbruge hele Overskuddet fra Basaren til Driften. I Marts 1882 sammentraadte imidlertid en Damekomite med det Formaal at indsamle de fornødne Midler til Erhvervelse af en Byggegrund til Hjemmet. Da denne Indsamling ind­ bragte over 18000 Kr., erhvervede man i Slutningen af 1882 den c. 6500 Kvadratalen store Grund ved Vodrofsvej, ( hvorpaa Hjemmet nu er beliggende. Prisen, c. 41000 Kr., var meget moderat, naar Hensyn tages til Beliggenheden, men naturligvis betydelig højere end, hvad en tilsvarende Grund vilde have kunnet være erhvervet for i større Af­ stand fra Byen. Hensynet til, at Undervisningen besørgedes af frivillige Lærerkræfter, der for største Delen hørte hjemme i Byen eller dens nærmeste Omegn, og at det vilde være ønskeligt for Hjemmel indtil videre at bevare dette For­ hold, medførte imidlertid, at man ikke gærne vilde søge en fjernere Beliggenhed for Hjemmet. Og da dette derhos fra sin Stiftelse havde været knyttet til Vodrofsvej og tilmed

12 havde taget sit Navn herfra, fandt man det ogsaa af Hen­ syn til Omverdenen, hvis Interesse det vedblivende var en Livsbetingelse for Hjemmet at bevare, heldigst, om Hjem­ met kunde blive paa denne Vej. Efter at en i December 1883 sammentraadt Herre­ komite derpaa til Bygningens Opførelse havde indsamlet c. 19500 Kr. og en i November 1884 afholdt Basar havde indbragt c. 16500 Kr. i samme Øjemed, paabegyndtes i Slutningen af sidstnævnte Aar Arbejdet paa Bygningen efter Tegninger af Arkitekt A. M. Sørensen og under Ledelse af Tømrermester F. A. Frandsen og Snedkermester F. Oxel- berg. Den 8de November 1885 toges den nye Bygning i Brug. Den var indrettet til at kunne optage indtil 200 Børn, men dog foreløbig kun monteret til det halve Antal. Ialt havde Bygningen med Grund kostet ca. 144600 Kr. For­ uden de tidligere omtalte Beløb var der til Dækning heraf leveret Materialier og udført Arbejde for over 1600 Kr., indsamlet ved en i Marts 1885 sammentraadt Komite over 14300 Kr. og af den daværende Forstanderinde over 6300 Kr. I 1887—88 indsamledes derhos af Bestyrelsen c. 2400 Kr. og fra en i Februar 1888 sammentraadt Komite indkom over 9800 Kr. Ved alle disse Indsamlinger nedbragtes Byggegælden til 59000 Kr., for hvilke optoges Prioritetslaan i Ejendommen. I den nye Bygning fik Hjemmet gode Kaar at virke under. Rummelige, lyse og luftige Lokaler, i hvilke de mange ofte vantrevhe Børn. der skulde befolke dem, havde gunstige Betingelser for at kunne udvikle sig til sunde Mennesker. Forholdene bleve saa meget gunstigere derved, at Ejendommen var beregnet til det dobbelte Antal af dens faktiske Befolkning. Derved er det f. Eks. bleven muligt at indrette en fuldstændig isoleret Sygeafdeling, der har været til stor Nytte særlig under smitsomme Sygdomme, som jo aldrig helt kan undgaas i en saa stor Børneflok, der tilmed stadig rekrutteres fra Omgivelser, hvis Sundheds­ tilstand det ofte er umuligt at kontrolere fyldestgørende. Frøken Schneider lod det imidlertid ikke bero herved. Da hun var klar over, hvilken Betydning et Land ophol d med gode Strandbade overhovedet har for Børns Velbefin

13 dende og i forøget Grad vilde have for saadanne Børn, hvis Sundhedstilstand paa Grund af tidligere ugunstige Livs- vilkaar ikke var den bedste, indrettede hun allerede i 1883 en lille Landejendom, hun havde erhvervet ved Smidstrup, til Sommeropholdssted for Børnene. Herud kom de da i Hold og nød godt af Landluften og Søbadene i kortere eller længere Tid, eftersom deres Helbredstilstand krævede det. Efter at have iagttaget de gunstige Virkninger af disse Ophold erhvervede hun kort før sin Død en Ejendom ved Gilbjerghoved bl. a. for at skaffe Hjemmet et fast Sommer­ opholdssted ved Stranden. Beliggenheden derude fandt hun af flere Grunde gunstigere end ved Smidstrup; dels var den stærkt tiltagende Bebyggelse og den voksende Færdsel ved Smidstrup en Hæmsko for Børnenes fri og ugenerte Færden ved Stranden og i Omegnen, dels vare Kattegat- badene nok saa kraftige og styrkende for de svagelige af Børnene. Da Døden bortrev hende, havde hun derfor be­ stemt, at der for hendes Bos Regning paa nævnte Ejendom skulde opføres en Sommerbolig for Børnene. Denne blev overleveret Børnehjemmet og indviet den 22de Juni 1890, og her har Børnene siden den Tid, fordelt i to Hold, hvert Aar haft Sommerophold. Det vil let forstaas, at de gunstige Forhold, under hvilke Hjemmet saaledes virker, og først og fremmest det styrkende Sommerophold, der kan gives Børnene, har været i høj Grad gavnlig for deres Sundhedstilstand, der derfor gennemgaaende ogsaa har været meget god. Foruden de gunstige hygiejniske Forhold, som opnaae- des ved Erhvervelsen af Hjemmets egen Bygning, medførte denne adskillige andre Fordele. Man fik hele Økonomi­ lejligheden med Spisestuerne sondrede fra Opholdsværelserne og henlagte til Kælderen, hvorved man i disse undgik Mad­ lugt og den med de smaa Børns Bespisning følgende Uro. Til Skolen fik man derhos selvstændige, rummelige Lokaler. Lige fra Hjemmets Stiftelse var Børnenes Unde r v i sn i ng foregaaet i Hjemmet. Dette skyldes ikke nogen Bestræbelse for at udvide Undervisningsstoffet ud over det Maal, der er sat for Kommuneskolernes Undervisning. Man har tvært­ imod fundet det naturligt, at Undervisningens Omfang svarer

14 til dette Maal, og benytter derfor Frederiksberg Skoleplan som Grundlag for Undervisningen. Hvad man tilstræber, er at uddanne Børnene saaledes. at de kunne tage ud i tjenende Stillinger, eller hvad dermed staar i Klasse, og dertil synes det Kundskabsfond, som en saadan Undervis­ ning giver, passende. Ved Undervisningen i Hjemmet opnaas derimod, at dette selv bliver Herre over Ordningen af Virksomheden til Dagens forskellige Tider og saaledes paa bedste Maade kan indpasse Skolegerningen i de øvrige Forhold. Børnene skærmes ligeledes paa denne Maade bedst mod smitsomme Sygdomme, der ere en farlig og i alle Tilfælde en meget besværlig Gæst i et Hjem, hvor mange Børn ere samlede. Og Hjemmet bevarer saaledes i størst muligt Omfang Ind­ flydelsen paa Børnene. Forinden det fik sin egen Bygning, maatte Undervisningen paa Grund af den indskrænkede Plads foregaa under ret primitive Former i de almindelige Opholds­ værelser. Før^t da Skolen i den ny Bygning havde faaet sine egne Lokaler, kunde en virkelig ordnet Skolegang indføres. Der antoges nu en eksamineret Lærerinde som lønnet Leder af Undervisningen, hvorved denne, der tidligere udelukkende havde været besørget af frivillige Lærerkræfter, fik et fastere Præg. Samtidig antoges desforuden en lønnet Lærerinde for yderligere at fæstne Undervisningen. Den førstnævnte fik Bolig i Hjemmet. I øvrigt besørges Undervisningen fremdeles til Dels af Damer og Herrer, der velvillig yde deres Assistance. Men da Omfanget af denne Hjælp efter Forholdenes Natur maa være skiftende, idet forandrede Omstændigheder kunne bevirke, at snart den ene snart den anden maa opgive denne Virksomhed, har man fra Tid til anden maattet supplere Lærerkræfterne ved Antagelsen af lønnet Medhjælp. I visse Retninger tør det vel siges, at Undervisningen har vundet ved, at man saaledes har knyttet faste Lærerkræfter stærkere til Skolen. Denne har derved nydt godt af den Erfaring, som det længere Arbejde i Sko­ lens Tjeneste giver, og Undervisningen har faaet et mere ensartet Præg. Men, foruden af rent økonomiske Hensyn, er den frivillige Hjælp, der ydes ved Undervisningen, ogsaa af den Grund af Betydning, at den giver Undervisningen

15 et friskere Præg, bringer ind i denne noget af den Afveks­ ling, som er sund. Og last not least bevarer den ude i Omverdenen noget af den Interesse for og det Kendskab til Hjemmet, som dette ikke kan undvære, og som lettere svinder bort, jo mere Hjemmet lever sit eget Liv. I Slægtskab med Skolen staar Bø r n eh av e virksom­ heden. For de skolesøgende Børns Vedkommende falder Beskæftigelsen uden for Skoletiden saa at sige af sig selv. Uden for Maaltiderne have de fuldt op at gøre med Forbere­ delse til Skolen, med at holde deres Tøj etc. i Orden, med Omsyning o. 1. af de Hjemmet tilstillede brugte Klædnings­ stykker og naturligvis ogsaa med Leg og Friluftsfærden. De talrige smaa Børn, der endnu ikke kunne deltage i Skole­ undervisningen, kunde det derimod undertiden volde Be­ svær at beskæftige paa passende Maade. Ogsaa en uafbrudt Legen trætter. Den bliver let stereotyp, søvndyssende og fordummende i Stedet for forfriskende og udviklende. Ud over disse Vanskeligheder har imidlertid Frøken Caroline Henningsen hjulpen Hjemmet ved at indrette og lede en Børnehave i dette. I 1891 tilbød hun sin Medvirken til Etableringen af en saadan, og siden den Tid har hun med stor Opofrelse og sjælden Dygtighed og Indsigt — fire Dage om Ugen — forestaaet denne med velvillig Bistand af forskellige unge Damer. Smaapigerne have paa denne Maade faaet en fortrinlig Anvendelse for en Del af deres Tid. Men den Beskæftigelse, hvortil der i den gives Bør­ nene Anvisning, optager dem langt ud over den Tid, de ere underVejledning. De glæde sig i Forvejen til disse Timer og der gives dem Impulser, som de i deres Legetid kunne udnytte. De begynde at lære at beskæftige Tanken; Øjet og Øret udvikles. Det er en fortræffelig Forberedelse til Skolegangen. I det daglige Liv søges Sans for Ren l i ghed og Or ­ den indpodet Børnene. Fra Barnealderen vænnes de til selv at holde Orden paa deres egne Sager, at rede deres Senge, have deres Tøj paa Plads o. s. v. Efterhaanden som de vokse til, maa de deltage i liere og flere af de i Hjemmet forefaldende Arbejder. Uden for de fastsatte Fritider holdes de stedse paa passende Maade beskæftigede for at vænnes

16 til Ar be j dsomhed . At de opdrages i nø j s omme Kaar er derhos en Selvfølge. Gennem hele Opdragelsen gaar imid­ lertid Kær l i gheden som den røde Traad. Gennem denne knyttes Børnene til Hjemmet. Dette faar for dem derved del virkelige Hjems Karakter personificeret i Forstander­ inden. At Hjemmet har haft Held til at løse denne Opgave nogenlunde tilfredsstillende, fremgaar af den Trofasthed, med hvilke Børnene, selv længe efter at de have forladt Hjemmet, føle sig knyttede til dette og vende tilbage dertil for at søge Raad og Hjælp. Efter Karakteren af Børnehjemmets Virksomhed er dets egentlige, nærmestliggende Opgave i Reglen afsluttet ved Børnenes Opnaaelse af Konfirmationsalderen. Derefter an­ bringes de i tjenende eller lignende Stillinger. Ikke helt sjældent hænder det imidlertid, at vedkommende Barn endnu ikke egner sig til at komme bort fra Hjemmet til dette Tidspunkt. Hun kan være for langt tilbage i Udvikling til at komme ud ,mellem fremmede eller hendes Helbredstilstand kan være en saadan, at hun ikke kan paatage sig strængere Arbejde. Hjemmet maa da midlertidigt beholde hende læn­ gere, og hun deltager da efter sine Evner i Husvæsenets Arbejde. Men selv om de unge Piger have forladt Hjem­ met, taber dette dem ikke af Syne. Forbindelsen bevares for det første derved, at der fra Hjemmet føres Tilsyn med dem i deres Pladser. Forstanderinden eller en af hendes Medhjælperinder foretager i dette Øjemed aarlige Rejser rundt i Landet og besøger de unge Piger. Disse søge ogsaa selv til Hjemmet, naar de trænge til Raad og Hjælp. Det maa jo erindres, at Størstedelen ef Hjemmets Børn faktisk vare hjemløse, da de bleve optagne i det. Børne­ hjemmet er derfor ikke alene at anse som en Opdragelses­ anstalt; det maa i saa stort Omfang som muligt træde i Stedet for de naturlige Hjem. Ligesom Børns Forbindelse med Forældrehjemmet normalt ikke afbrydes, fordi de maa forlade dette for selv at bryde sig Vej, saaledes anser Børnehjemmet det som sin Opgave at bevare Forbindelsen lignende Omfang. Forrige Aar holdtes da ogsaa en af dets tidligere Myndlinges Bryllup i Hjemmet. Denne s e k u n ­ dær e Opgave vokser betydeligt i Aarenes Løb, efterhaanden

17 som flere og flere unge Piger forlade Hjemmet. Først og fremmest betyder det naturligvis forøget Arbejde for For­ standerinden, der som Børnenes tidligere Plejemoder er den, til hvem de unge Piger søge hen, naar de trænge til Støtte. Men dernæst medfører denne Side af Hjemmets Virksomhed ogsaa direkte og indirekte Udgifter, som Hjem­ met ikke kan unddrage sig uden delvis at svigte sit Kald. Tilsynsrejserne og det voksende Arbejde kræve yderligere Medhjælp. Og selv om det selvfølgelig ligger uden for Hjemmets Opgave at paatage sig noget egentligt Underhold selv for kortere Tid af de voksne Piger, som ere udgaaede fra Hjemmet, kan det paa den anden Side ikke unddrage sig de Udgifter, der følge af Feriebesøg, mulige øjeblikke­ lige Forlegenheder og lignende. Grænserne for Hjælpens Omfang maa for en Del afgøres ved et Skøn; men den ledende Tanke er den, at Hjemmet bestræber sig for at yde den Bistand, som de paagældende efter Forholdene i ubemidlede Hjem vilde kunne have ventet af Forældre, om disse havde levet. Frøken Schneider havde imidlertid ikke været blind for, at den Uddannelse, Børnehjemmet kunde give Pige­ børnene, i mange Retninger ikke var tilstrækkelig til at gøre dem egnede til de Virksomheder, i hvilke de snarest kunde vente at komme. Navnlig gjaldt dette, naar de an­ bragtes i Tjeneste paa Landet, hvilken Anbringelse hyppigt maatte anses som den hensigtsmæssigste. Inden sin Død havde hun derfor, som allerede tidligere berørt, bestemt, at hendes Ejendom Gilbjerggaard skulde indrettes til Skole for konfirmerede Piger, fortrinsvis saadanne, der ere ud­ gaaede fra Børnehjemmet paa Vodrofsvej, hvor disse kunne uddannes i Land hushol dn in g. Denne Anstalt, der efter Frøken Schneiders Bestemmelse styres af hendes to ældste Plejebørn og senere trofaste og dygtige Medhjælpere, Frøk­ nerne Maren Petersen og Katrine Jensen, er saaledes saa at sige en Fortsættelsesskole for Børnehjemmet og har vist sig at være til god Nytte for dette. Af de konfirmerede Piger komme herfra aarlig flere ud til Gilbjerggaard. Siden den derværende Anstalts Stiftelse har den i alt modtaget 24 unge Piger fra Børnehjemmet.

18 Medens Hjemmets egentlige Bestemmelse er at antage sig og opdrage Pigebørn fra saa tidlig en Alder som mu­ ligt til Konfirmationsalderen, har det hyppigt maattet gaa uden for disse Rammer, naar Forholdene gjorde dets Hjælp ønskelig. Foran er berørt, hvorledes der igennem en læn­ gere Periode med Frederik den VIPs Stiftelse paa Jægers­ pris var truffen den Aftale, at Hjemmet for Stiftelsen skulde have i Pleje et vist Antal — 9 — Børn indtil disse naaede den Alder, i hvilken Stiftelsen selv kunde paatage sig den videre Opdragelse. Ikke sjældent have Børn derhos været optagne rent midlertidigt, naar Forholdene i deres Hjem, der gjorde Optagelsen ønskelig, vare af forbigaaende Natur. Endelig optoges af Frøken Schneider ogsaa nu og da Smaa - d r enge , der trængte til et Hjem. Ved hendes Død var der derfor 15 Drenge under Hjemmets Forsorg. Disse opdroges i Begyndelsen sammen med Pigebørnene, men elterhaanden som de voksede til, fandtes det hensigtsmæssigst at ud­ sondre dem til særskilt Opdragelse. I denne Anledning indrettedes i 1889 under en gift Bestyrer en Filial af Hjem­ met paa den Frøken Schneiders Bo tilhørende Ejendom ved Smidstrup, der var overladt Hjemmet til Afbenyttelse indtil Bortsalg skulde finde Sted, og til denne Filial overførtes Drengene efterhaanden, som de opnaaede 10-Aars Alderen. Selv efter at Ejendommen i 1893 var bleven bortsolgt, for­ blev Filialen sammesteds, idet Køberen, Grosserer Carl Melchior velvilligt overlod Hjemmet midlertidigt Brugen af de dertil fornødne Bygninger. Da Antallet af ukonfirmerede Drenge imidlertid i 1895 var svundet ind til 3, ophævedes denne Filial, hvorefter de paagældende Drenge for Hjem­ mets Regning anbragtes i Børnehjemmet »Christianshvile« i Ordrup. Efter at de sidste Drenge nu ere bievne kon­ firmerede, er ogsaa dette Forhold ophævet, og Børnehjem­ met har saaledes ikke flere Drenge under direkte Forsorg. Da Drengene efter Konfirmationsalderen ere anbragte i Lære paa forskellige Steder for Hjemmets Regning, ville de yngste af dem dog endnu i nogen Tid medføre Udgifter for Hjemmet. Naar det nu er lykkedes igennem 25 Aar at holde denne store Virksomhed i Gang paa tilfredsstillende Maade, skyldes dette en omfattende Offervillighed fra særdeles

19 mange Sider. Foran er omtalt afdøde Frøken Schneiders Virksomhed saa vel som det Arbejde, der udfoldedes for at rejse Hjemmet en egen Bygning. Det er ligeledes be­ rørt, hvorledes i den første Tid hele Undervisningen og senere en Del deraf er bleven baaren af Damer og Herrer, der med Opofrelse af Tid og Kræfter paa denne Maade vederlagsfrit støttede Hjemmet. Megen anden personlig Hjælp er imidlertid ydet. Saaledes er al Lægege r n i ng stedse ydet uden Vederlag. I Aarene 1874—78 ydedes den dag­ lige Lægegerning af daværende Bestyrelsesmedlem, prak­ tiserende Læge Barfod. I de følgende tyve Aar er denne Gerning bleven varetaget af den i forrige Efteraar afdøde praktiserende Læge E. Stibolt. Med levende Interesse og utrættelig Omhu fulgte han Sundhedstilstanden mellem Hjemmets smaa Beboere. Selv under de Epidemier af Børnesygdomme, som af og til sneg sig ind i Hjemmet, svigtede han aldrig til Trods for det betydelige Arbejde, det kunde lægge paa hans Skuldre. Børnene hang da ogsaa ved ham med Hengivenhed og glædede sig, naar de paa hans hyppige Besøg i Hjemmet kunde fange et Smil, et Haandtryk eller et venligt Ord, dem han stedse havde til Rede, naar de smaa mødte ham med deres: Godda’, Doktor. For de ældre i Hjemmet var han en god Ven og trofast Støtte, der havde en sjælden Evne til ved sit joviale, ligefremme, af et tørt Lune prægede Væsen at sprede de Skygger, der kunde have samlet sig, saa at selv de mest lidende følte sig adskilligt raskere, saa snart han havde besøgt dem. Af Hjemmets Bestyrelse havde han været Medlem siden 1890 og ogsaa i denne Stilling været det en virksom Støtte. — Fungerende Reservelæge ved Børne- hospitalet, Dr. med Monrad har efter Læge Stibolts Død velvilligt overtaget den paagældende Lægegerning. Ogsaa den Lægebehandling, til hvilken Specialister ud­ kræves, har Hjemmet stedse modtaget vederlagsfrit. Dr. med. Christensen har saaledes gennem den forløbne Tid behandlet forefaldende Øjensygdomme, og Lægerne Bilsted og Schou, Dr. med. E. Pontoppidan, Dr. med. Grønbech og Tandlæge F. Madsen have hver behandlet forskellige særlige Sygdomme. Samfundet der antager sig vanføre og 9*

20 lemlæstede saa vel som Diakonissestiftelsen have derhos uden Vederlag taget Hjemmets Børn under Kur. Den først­ nævnte Institution har desuden gennem en lang Aarrække ydet Hjemmet en særdeles værdifuld Bistand ved vederlags­ frit at levere alle de Bandager og lignende, som ere be­ nyttede i Hjemmet, og det endskønt Forbruget af saadanne til Tider har været ret betydeligt. Og paa Landet have henholdsvis ved Smidstrup og paa Gilbjerg Lægerne Voss og Krieger i indtræffende Tilfælde velvilligt ydet deres Bistand. Af de aarlige Beretninger vil fremgaa, at megen Hjælp ogsaa er ydet in na t ur a , i Form af Klædningsstykker, Føde­ midler, Apotekervarer, underholdende Blade, billigt Tryk­ ningsarbejde, Fribefordring paa Statsbanerne og Gribskov- banen o. s. v. o. s. v. Men Hovedsagen bliver naturligvis de k o n t a n t e Bi dr ag, som Aar efter Aar ere indkomne til Hjemmet. En Oversigt over disse findes nedenfor Side 26—7. Det fremgaar heraf, at Hjemmet foruden et aarligt Tilskud fra Statskassen, der fra 500 Kr. i 1879 er steget til 1500 Kr., har modtaget Bidrag fra følgende olfentlige I n s t i t u t i on e r : det Classenske Fideikommis, Vallø Stift, Kriminal- og Politi­ rettens Fattigkasse, Sparekassen for København og Omegn, de Spannjerske Legater, Grosserer B. V. Sass’ Legat, den Raben-Levetzauske Fond og Vemmetofte Kloster. Med Und­ tagelse af de to førstnævnte Institutioner, modtager Hjem­ met vedblivende Hjælp fra disse. Ved Siden af denne be­ tydningsfulde Støtte har Hjemmet haft en meget væsentlig Indtægt fra pr i va t e , nemlig dels de Side 26 under Aarlige Bidrag og Bidrag een Gang for alle opførte Beløb, dels de Beløb, der ere opførte Side 29—30 som henlagte til Legat­ formuen. Medens de to sidstnævnte Grupper af Bidrag efter deres Natur har maattet indgaa med ret forskellige Beløb, har der i de aarlige Bidrag været en vis Regelmæssighed til Stede. Fra Begyndelsen til 1888 have de været i uafbrudt Stigen — fra 846 Kr. i det første Aar til 5935 Kr. 25 Øre i det sidstnævnte. De efterfølgende 10 Aar viser derimod en lige saa uafbrudt Tilbagegang, saaledes at Bidragene for 1898 ere sunkne til 3766 Kr. Dette staar utvivlsomt i Forbindelse med den forandrede Karakter, Virksomheden

21 ved Hjemmet fik efter Frøken Schneiders Død. Ved dette Tidspunkt havde Virksomheden faaet det Omfang, som ansaas overkommeligt, og der blev mere stille om Børnehjemmet. Arbejdet blev af mere indre Art og paakaldte ikke den al­ mindelige Opmærksomhed saaledes som de tidligere Aars Arbejde. Derfor udeblev Tilgangen af Bidragydere, saaledes at ikke engang den Afgang, som forandrede Forhold med Nødvendighed Aar for Aar bringer, blev erstattet. Til Gen­ gæld er imidlertid Legatformuen, som det fremgaar af Over­ sigten nedenfor Side 29—30, vokset saaledes, at Renten af den har mere end opvejet Nedgangen i aarlige Bidrag. En saadan Tilvækst har været saa meget mere fornøden, som Ophøret af Forholdet til Frederik den Syvendes Stiftelse har bevirket en meget betydelig Nedgang i Plejepengenes Beløb, endskønt man i højere Grad end tidligere har be­ stræbt sig for af Børnenes paarørende at erholde nogle Plejepenge, naar de evnede at udrede saadanne. Medens Plejepengene saaledes i 1887 beløb sig til over 8700 Kr., udgjorde de i forrige Aar kun lidt over 5000 Kr. Trods disse talrige, mere regelmæssige Bidrag er det dog ikke lykkedes at holde Balance i Regnskabet uden ret jævnlig paa e k s t r a o r d i næ r Maade at henvende sig til Vel­ gørenheden. I 1892 indsamledes saaledes af Bestyrelsens Medlemmer c. 9000 Kr., der medgik til Dækning af Under­ skuddene fra de nærmest omkringliggende Aar, og i 1895 og 1898 blev der ligeledes til Dækning af Underskud ved vel­ villig Assistance foranstaltet Koncerter, der have indbragt henholdsvis over 3800 Kr. og ca. 2500 Kr. Det fremgaar saaledes, at Hjemmet, om det skal kunne fortsætte sin Virksomhed blot i samme Omfang som hidtil, vedblivende trænger til forøget Støtte af alle dem, der have Interesse for den Gerning, der nu i 25 Aar er øvet inden for dets Vægge. Endnu stærkere træder naturligvis Trangen frem, fordi det maa blive Opgaven i de kommende Aar at arbejde hen til, at Hjemmet kan komme til at virke under nogenlunde betryggende Forhold. Hvad der i saa Hen­ seende først og fremmest bliver magtpaaliggende, er Af­ vi kl i ngen af den Gæld, som endnu paahviler Hjemmet fra Bygningens Opførelse. Renterne af denne sluge aarligt

22 betydelige Beløb, som ellers kunde anvendes til Fremme af Hjemmets Formaal. I taknemmelig Bevidsthed om den store Velvilje, der i de forløbne 25 Aar er udvist imod Hjemmet, vover man derfor at anmode dets Venner om vedblivende at yde det Støtte og virke for, at Interessen for det udbredes, saa at det maa lykkes at naa dette Maal. Vi tør med saa meget større Fortrøstning rette denne Anmodning til velgørende Mennesker, som vi ere sikre paa, at de ville erkende, at det er en god og sam­ fundsnyttig Gerning, Hjemmet i den forløbne Tid har ud­ ført, og at der er mindst lige saa megen Trang til, at denne Gerning fortsættes, som til, at den i sin Tid paa- begyndtes. Ved en lille Højtidelighed i Hjemmet agte vi den 1ste December i Aar at mindes den forløbne Tid, og vi ind­ byde herved alle, der have Interesse for det, til at tage Del i denne, der vil finde Sted Kl. 3 Eftermiddag. Til foranstaaende skal endnu kun føjes, at sidst af­ vigte Aar ikke giver Anledning til mange Bemærkninger. De to sidste Drenge, der for Hjemmets Regning vare an­ bragte i »Christianshvile« i Ordrup, udgik i Aarets Løb af dette som konfirmerede og bleve anbragte i Lære hen­ holdsvis i Holbæk i Karetmagerlære og i Vejle i Lære hos en Træskomager. Af de 98 Pigebørn, der ved Aarets Begyndelse vare i Hjemmet, udgik 10. Heraf kom 8 i forskellige Tjenester og to ud paa Gilbjerggaard for at lære Landhusholdningen. Der optoges 14 Piger i en Alder af fra 3 til 12 Aar. To vare i Treaarsalderen, tre i Fireaarsalderen, to i Femaars- alderen, to 7 Aar, to 8 Aar, een 10 Aar og to 12 Aar gamle. Af disse hørte 8 hjemme i København, 1 paa Fre­ deriksberg, 2 i Helsingør, 1 i Lyngby, 1 i Sorø og 1 i Grenaa. Ved Aarets Slutning var altsaa 102 Pigebørn under Hjemmets Forsorg.

23 Regnskab over Hjemmets Indtægter og Udgifter i sidst afvigte Aar findes nedenfor Side 42—43. Bestyrelsen for Børnehjemmet paa Vodrofsvej i Novem­ ber 1899. Frøken Inger Pontoppidan, Børnehjemmets Forstanderinde. Vodrofsvej 26. Fru Johanne Melchior, Fru Magda Nielsen, født Groth, Kronprinsessegade 36. Margretevej 7. P. Frandsen, Proprietær, Endrupgaard pr. Fredensborg. Hugo Horring, Konsejlspræsident, Bestyrelsens Formand, Tordenskjoldsgade 27. 0. Th. N. Krarup, I. Lyngbye, Overretssagfører, Børnehjemmets Kasserer, Borgmester, Vestervoldgade 89. Esbjerg. H. Ilolten-Nielsen, Registrator, Madvigs Alle 8. Fr. Sihin, Etatsraad, St. Kongensgade 90. Børnehjemmet staar aabent for besøgende ved Hen­ vendelse til Forstanderinden, Frøken Po n t opp i d a n , Tirs­ dag, Torsdag og Lørdag, fra Kl. 12—2 og i Reglen fra Kl. 6—7. Opmærksomheden henledes paa den paa Beretningens sidste Side vedføjede Blanket til Anmeldelse af Bidrag.

24

Børnehjemmets Bestyrelse. Fru Gehejmeraadinde A. M. H a ll fra 1874 til sin Død i 1891

Fru Provstinde N. H a ll fra 1874 til 1887. Fru F. T a u b e r - J e n s e n fra 1874 til 1877. Fru P. J o n s s o n fra 1874 til 1887.

Frøken E. M. J ø r g e n s e n fra 1874 til 1877. Frøken M. M ic h a e ls e n fra 1874 til 1878. Fru L. N ie u v e n h u is fra 1874 til 1878. Fru Kammerherreinde, senere Gehejmeraadinde M. R o se n ø r n fra 1874 til sin Død i 1884. Frøken J o s e p h in e S c h n e id e r , Forstanderinde fra 1874 til sin Død i 1887. Fru Kammerjunkerinde S e r é n e d ’A c q u e r ia fra 1874 til 1876. Fru Professorinde S to c k f le th fra 1874 til 1877. Prakt. Læge B a r fo d fra 1874 til 1878, Børnehjemmets Læge i samme Tidsrum. Cand. phil. 0. H a ll fra 1874 til 1880. Cand. juris, nuværende Konsejlspræsident H. H ø r r in g fra 1874, Be­ styrelsens Sekretær fra 1874—81, sammes Formand fra 1887. Justitsraad, nuværende Etatsraad S ihm fra 1874, Børnehjemmets Kas­ serer fra 1874—87. Fru A n n a L und fra 1878 til 1888. Fru A u sa S c h y tt e fra 1878 til 1890. Cand. juris, nuværende Borgmester J. L y n g b y e fra 1882, Bestyrelsens Sekretær fra 1882—88. Tømrermester, nuværende Proprietær F. A. F r a n d s e n fra 1886. Cand. juris, nuværende Stiftamtmand Fr. de J o n q u ié r e s fra 1887 til 1898. Overretssagfører O. Th. N. K r a ru p fra 1887, Børnehjemmets Kasserer fra 1888. Cand. juris, nuværende Kammerherre, Hofchef J. Greve M o ltk e fra 1888 til 1894. Komtesse M. H o ls t e in fra 1888 til 1889, Børnehjemmets Forstander­ inde i samme Tidsrum. Frøken In g e r P o n to p p id a n fra 1889, Børnehjemmets Forstan­ derinde. Prakt. Læge E. S ti b o lt fra 1890 til sin Død i 1898, Børnehjemmets Læge fra 1879—98. Fru J o h a n n e M e lc h io r fra 1891. Fru M agda N ie ls e n født Groth fra 1891. Cand. juris, nuværende Registrator H. H o lt e n - N ie ls e n fra 1894.

Børnehjemmets

I n d tæ g t e r og Ud g i f t e

i Tiden fra

1ste December 1874—31te December 1898.

26

I r o .c l t s e g 'b

Koncerter o. 1.

-

u C3

<

Levetzauske Fond

Bidrag

Bidrag

for alle

særlige

Aarlige

Basarer,

een Gang

Juletræet

Bidrag til

Bidrag Ira

Bidrag fra

Bidrag fra

Bidrag fia

Vallø Stift

Statskassen

det Råben-

det Classenske Fideikommis

Indsamlinger,

1874-5 846 > 1504 » _ _ _ _ 1876 1243 50 11170 09 32 50 7599 56 ») — — 400 » 200 » — — 1877 1401 9 841 02 52 » 347 25 ») — — 400 9 600 » — — 1878 1761 50 767 50 131 50 — — - — 400 9 600 » — - 1879 2102 > 1162 38 205 50 — — 500 400 •> 600 9 - - 1880 2593 > 1253 65 262 9 13151 67 2) 500 > 400 9 600 9 — - 1881 3207 > 676 47 244 58 - — 500 > 600 > 600 9 — — 1882 3625 > 2314 98 293 9 - — 1500 > 600 > 600 » — - 1883 4453 25 885 77 295 » 18035 73 3) 1000 9 600 9 600 » — — 1884 5087 25 663 96 249 9 16467 82 * ) 1000 » 600 9 600 9 — - 1885 5144 25 1736 22 342 12 19497 45 5) 1000 9 1000 9 600 9 — — 1886 5388 25 5777 69 340 > 22344 80 °) 1000 > 1000 9 600 9 300 » 1887 5462 25 1745 67 — 7) 1800 81 «) 1000 > 1000 9 - - — - 1888 5935 25 660 13 — 7) 10008 35 ») 1500 9 600 > — — 500 9 1889 5500 50 1311 38 71 > 262 2010) 1500 9 600 9 — — — 1890 5224 > 1002 25 123 9 144 » 10) 1500 9 — — — — 500 » 1891 4929 > 1211 64 130 85 — — 1500 9 500 9 — — — — 1892 4819 9 3935 55 148 15 8950 15u) 1500 » — — - — — - 1893 4609 9 697 72 157 50 — — 1500 > — — - — 400 9 1894 4266 50 1074 77 177 19 - — 1500 > — - - — — — 1895 4179 50 1627 22 128 10 3805 3512) 1500 > — — - - - — 1896 3958 9 1136 52 117 28 — - 1500 9 - - - — 400 9 1897 3895 » 687 85 139 20 — V - 1500 9 - - - — — - 1898 3766 9 820 89 154 14 2468 651S) 1500 9 300 9 47 9 _ _ _ _ 400 9

0 Udbytte af en i November 1876 afholdt Basar. 21 Udbytte af en i November 1880 afholdt Basar. 8) Indsamlet af en i Marts 1882 sammentraadt Damekomite til Indkøb af en Bygge­ grund til Hjemmet. *) Udbytte af en i November 1884 afholdt Basar. s) Indsamlet af en i December 1E83 sammentraadt Horrekomite til Opførelse af en Bygniug til Hjemmet 6> Heraf er 6354 Kr. 13 Øro indsamlet af Forstanderinden Frøken Josephine Schnei­ der, 1625 Kr. 24 Øre i leveredo Materialier til og udført Arbojdo ved Bygningen og 14365 Kr. 43 Øre indsamlet af en i Marts 1885 sammentraadt Komite til Byg­ ningens Opførelse.

27

a f ^ —

© c«►MP< SJH

I alt

Legater

FrederikVH’s Stiftelse

for København og Omegn

Bidrag fra

Renter af

Bidrag fra

Bidrag fra

Plejepenge

Legater og

Fattigkasse

Sparekassen

Plejepenge fra Vemmetofte

Politirettens

Grosserer B.V. Sass’s Legat

Kriminal- og

Plejepenge fra

KaBsebeholdn.

3900

247 50 6944150 710 » 15599 98 1982 66 10276 38

__

400 » 200 * 44 33 3600

-

— -

— -

400 400

- — -

400 > 252 45 3600 » — -

P

» -

» 214 15 3600 » - — 2786 > 11360 65

-

200

P

— -

-

— 200 » 154 90 3600 » — - 1849

11273 78 24860 86

132 54 3600 >

-

-

— -

- 1668

200

_

P

»

»

400

— -

P 300 s 642 38 3600 » - — 1406 50 12676 93

P

— — 400

606 59 3600

— - 1478 » 16117 57 — - 1483 13 32979 79

600

P

T>

»

100 * -

— 800 » 626 91 3600

p

'P

> 200

400

616 74 3600

— — 1425

32309 77 37009 79 44722 15

900

P

»

»

» 200 » 400

P 1100 * 730 75 3600 » — - 1159 P

200

600

927 91 3456 50 - — 1187 »

1100 1200

y>

P

D

»

200 » 1600

1143 92 3570 50 -

- 5162 » 24385 15 - — 4577 62 32961 20

P

P

200

1600

1800 » 1479 85 3600

p

»

T>

200 » 600

1991 04 3600 » — - 3201 19 21137 31 2044 57 3600 » — - 2986 71 20224 53

1800 1800

p

•

» 200 » 600

J>

» 200

600 > 1800 > 1984 80 3576 s - 600 » 1800 s 3533 10 3600 » 480

- 2363 50 19295 79 3256 05 33322 >

P

200

P

P

200 > 600

4320 43 2266 64 480 » 2684 27 20215 56 5118 01 1617 96 600 » 3349 > 20803 43

1800

P

»

s 200 » 200

600 > 1800

P

1600

1800 » 5221 03 766 65 440

3603 » 25370 85

P

P

200 200

600 600

P 1700 » 6210 12 433 33 400 » 4281 76 21437 01

P

p

1800 s 6596 76 450

400 . 4360 23 21129 04 520 » 5024 68 24204 07 540618 09

»

»

»

> 200 » 600

1600

[6749 71 -

»

»

—

U Beløbets Størrelse er ikke angivet i vedkommende Regnskab. 8) Indsamlet i Henhold til et nmiddelbart efter Forstanderinden Frøken J. Schnei­ ders den 25de Juni 1887 indtrufne Død udstedt Opraab. 9) Heraf er 9440 Kr. 73 Øre indsamlet af en i Februar 1888 sammontraadt Komite, medens Resten 567 Kr. 62 Øre skyldes Opraabet i 1887. 10) Indsamlet af den i Februar 1888 sammentraadte Komite. H) Indsamlet af Bestyrelsens Medlemmer i 1892. 12) Udbytte af en den 9de Marts 1895 foranstaltet Koncert med tilhørende Re­ staurant. 13j Udbytto af en den 18de Marts 1898 foranstaltet Koncert med tilhørende Re­ staurant.