FruJulieSødringFødtRosenkilde

maatte det blive den, at hun meget ofte strøg højre Haands fladstrakte Fingre hen ovenover højre Øjes Bryn og Tindingen; det dulmedevistnokhendes hyppige Hovedsmerter. Hendes Klædedragt var ejendommelig, uden at være afstikkende, og hun benyttede altid kost­ bare Stoffer. Store hvide Kraver med Hedebosyning husker jeg hende med i mange Aar, og jeg har Indtryk af, at hendes Dragter vare besatte med mange Kniplinger. Om Halsen og ned over sit Bryst bar hun ofte en lang, sort Kjæde af store Ringe, hvorfra der hang et Kors ned, og hvorved hendes Uhr var befæstet; forresten mindes jeg hende ikke med Smykker. I sin Promenadedragt saae hun statelig ud og havde da næsten altidet Lomme­ tørklæde i Haanden; hendes Gang var ikke smuk, den var ægte rosenkildesk, lidt slæbende, lidt rokkende. Hun generede sig ikke for at være belæsset med temmelig mange Smaapakker; men hun bar dem med stor Gratie, som hun overhovedet altid gjorde et æstetisk Indtryk. Nu er alt Dette svundet for vore Øjne; kun Minderne drage det frem. Jeg har søgt at fæstne hendes Billede. Flere Gange har hun talt til mig om, at jeg skulde skildre hendes Levned. Engang sagde hun: »Det vil jeg be­ stemt bede om, at man efter min Død ikke vil skrive Noget om mig, som ikke kan gavne Andre. I en Bio­ grafi bør der kun staa Det, som kan være til Belæring for andre Mennesker.« Dette hendes Ønske haaber jeg er respekteret i det Foregaaende. Da Cicero skrev til Lucius Luccejus og bad ham om at skrive hans Historie, sagde han: »Ros mig lidt, ikke blot saa meget som mine Gjerninger kunne fortjene, men tillad kun det Venskab, der bestaar imellem os, at jeg berømmes lidt mere, end 109