FruJulieSødringFødtRosenkilde

\ / ed de selskabelige Sammenkomster i Sødrings Hus * gik det afgjort borgerligt til. Hjemmet bar Præg af Velstand og Skjønhed. Retterne vare ikke mange, men udsøgte og ypperlig tilberedte, der var den smukkeste Harmoni i det Hele, — men borgerlig og jævn var To­ nen, Munterhed og Frihed herskede der, Talerne lød mangfoldig over Bordet, — Værten og Værtinden gik i saa Henseende ivrig i Spidsen, — og man morede sig ganske udmærket. Mod deres Omgangsvenner vare Sødrings i høj Grad gjæstfrie og der blev ikke set paa ydre Egenskaber. Da de havde holdt Bryllup, gav de hinanden Haand paa, at de i deres Hus kun vilde modtage Mennesker, som de holdt rigtig meget af, kun deres sande Venner. Fru Sødring sagde engang til mig: »Det er Glæde , jeg vil have i mine Selskaber, — ikke Overdaadighed « Fru Sødring havde ikke høj Respekt for Begrebet »Dame«. Flere Gange har jeg hørt hende, naar hun holdt Bordtale, variere Begrebet »Dame« og »Kvinde«, hvorpaa hun endte med at udbringe Kvindens Skaal. Det morede hende kosteligt, da det engang blev fortalt

Made with