FruJulieSødringFødtRosenkilde

hende, og det var ikke til at mærke, at denne Husmo­ der havde nogen Gjerning udenfor sit Hjem. Sødring sagde, at han ikke havde Begreb om, naar hun fik lært sine Roller. Selv sagde hun: »Jeg maatte liste mig til det, og saa hjælper det, at vi Kvinder gjennemgaaende er hurtigere end Mændene.« Jeg har om Aftenen truffet hende siddende ene i sin Dagligstue. Døren stod aaben ind til Spisestuen, hvor Børnene sad og læste Lektier, medens hun lærte sin Rolle ved to Lys med billed- smykkede, transparente Skærme, som hun havde med­ bragt fra Paris. Hun fik Tid til alt! Hun strikkede selv sine Børns Strømper, og »der er Ingen, der véd, hvor mange Tan­ ker, der er strikket ind i saadant et Par Strømper, naar det er en Moder, der strikker dem til sine Børn; det maa absolut kunne hjælpe dem at trække i et saadant Tankenæt.« Hun var en klog og kjærlig Moder, der for­ stod Barnets Individualitet og respekterede den; hun var bange for at kjede ved mange Formaninger og for at vække Modstand ved et altfor afgjort Standpunkt. »Jeg maa lære mine Børn at kjende i hver Krog, der er i dem,« sagde hun; »og er der Noget ivejen med dem, er de legemlig syge, eller handler de urigtig, saa sætter det sig her oppe i Hovedet paa mig, indtil det igjen er godt Altsammen.« Da hendes unge Døtre begyndte at faa Indbydelser til Baller og Selskaber, sagde hun: »De er for gode til at gjøres Kur til af enhver Laps med ækle Øjne; de skal opdrages stille i Hjemmet; de maa kun komme paa faa Baller og aldrig forvænnes; deres Hjær- ner skal ikke blive til Finker, men til Tanker.« I Begyndelsen af 70 erne havde Fru Sødring flere Som- Nicolaj B ø gh : Fru Julie Sødring. S