Prmotionsfesten_1929

46

som fuldmægtig hos en av landets første højesteretsadvokater, den senere statsm inister Em il Stang. Sam tidig befæstet jeg mig noget i teorien ved at gi m anuduk tion . Men efter halvtredje års arbejde som advokatfuldmægtig var jeg komm et til den overbevisning at jeg m anglet enkelte uundværlige forutsæ tninger for at slå igjennem som sakfører. Og jeg resignerte, — gik over til den i mine tan k e r beskednere embedsvej. Sommeren 1879 gik jeg md som yngste ekstrask river i det daværende Ind redepartem en t og søkte mig våren efter over i F inansdepartem entet. I dette departem ent kom mine sam fundsøkonom iske kund - skaper mig naturligvis i nogen grad tilgode. Efter evne søkte jeg nu også at tilegne mig kund skape r i F inansv idenskap . Og ved hjelp bl. a. av et universitetsstipendium kunde jeg i 1886 87 ved universitetet i Berlin mere indgående studere dette fag (sam t stats­ ret). Det er det eneste længere u ten landsstud ium jeg h a r h a t a n ­ ledning til. Som departem entsm and hadde jeg megen møje med at tilegne mig den endnu rådende hæderværdige kancellistil (og jeg h a r senere som overordnet gjort m it til at utrydde den). Derimot faldt arbejdet mig forøvrig let. Og jeg avancerte hu rtig ; allerede i 1882 blev jeg bu reauchef og i 1888 ekspeditionssekretær (svarende til dep a rte­ m entschef i de danske m inisterier). Noget usædvanlig var dette dog ingenlunde; enkelte av mine forgjængere var nådd så langt i endnu yngre alder. Jeg arbejdet godt samm en bade med de stadig vekslende finansm inistre og med mine underordnede. Det lyktes mig uten vanskelighet og uden k n u r at fa indarbejdet bade en hurtigere saksbehandling og et præcist fremmøte, — væsentlig bare ved selv at gå i spidsen. Jeg er mig bevidst at jeg krævet meget av de underordnede, — men m indst like meget av mig selv. Men om denne fremgang helt blev opretholdt efter m in tid, er jo et spørsmål. F lere av de største saker behandlet jeg selv i første hånd , dels for at lette et eller andet kontors arbejde, dels for at holde mig i øvelse. Men dette medførte rigtignok et par gange den ube­ hagelige følge at jeg selv m åtte av al m in evne søke at gjendrive hvad jeg under en tidligere regjering med like meget stræv hadde skrevet og som n u i stor utførlighet forelå på tryk i stortingsfor­ handlingerne. Uten hensyn til hvilket av disse standpunk ter der