Forskønnelsen_1917-18

væ re a t give Ind tryk a f noget r o l i g t , b l i v e n d e og u f o r a n d e r l i g t . Æ g y p ­ tens P y ram id e r — G ravbygn inger — e r det simp leste og væ ld igste P a ra ­ digm a h e rp a a . Det m o num en ta le K un s tvæ rk m a a synes a t s ta a fast i T idernes S trøm ,

fra, at denne V u rde ring e fte r Rum­ fanget lige sa a ofte er gal som den e r rigtig, saa e r et sa a v id tspæ ndende Begreb til liden H jæ lp fo r Opfattelse og Dom . Det latinske Ord Monum en tum be­ ty d e r ganske ligefrem M indesmæ rke .

u an fæ g te t a f det forbi- flyvende Øjeblik. Et K un stvæ rk , som g aa r ud p aa a t frem hæ v e Ø jeb likket i hastig Hand ling e lle r vo ld ­ som Bevægelse, k an d e rfo r vanskelig v irke m o n um e n ta lt, m en m a a yde sin Væ rd i p a a and re Punk te r. Paa den and en Side h a r et K un stvæ rk , som e jer S ty rke til a t h æ v ­ de det b livende m od Om sk ifteligheden ,heri en F o rud sæ tn ing fo r a t k a ldes m onum en ta lt, selv om det ikke e r b e ­ stem t til M indesmæ r­ ke, ikke d irek te skal bæ re E rindringen om and e t end sig selv. Der gives K un stvæ rk e r, som ved deres Frem- s ta ae n m est in te re sse ­ re r ved »aktuelle «Vær­ d ier, d e r siden v isne r og fa lde r a f (f. Ex. den religiøse Betydning i an tike K un stvæ rk e r, Fy rste fo rhe rlige lsen i Barok tiden o. a.), m en

D ette h jæ lp e r os dog ikke udenv id e re , thi fo r det fø rste e r lang t­ fra a lleM ind esmæ rk e r m onum en ta le , h v ad Eu ropas K irkegaa rde og offentlige P lad ser g iverBev iserfo r iOver- flod, og d e rnæ s t h a r Bygninger kun sjel- d en t, n a a r m an lige u nd tag e r G ravbygn in ­ ger, den Opgave a tv æ ­ re M indesmæ rker. A lt­ fo r god tkøbs e r den gængse Fo rk laring , at sto re offentlige Byg­ n inger ka ldes m onu ­ m en ta le ,P riva tbygn in ­ ger ikke. P a læ e rne p a a Am alienborg v a r op­ rindelig Privatbo liger. M en lid tF inge rp egk an vi dog faa ud a f Betyd­ ningen M indesmæ rke. D ettes Opgave e r a t b ev a re M indet, følge og stø tte E rindringen gennemT iderne, holde det fjerne og svundne fa st fo r E fte rkomm e r­ ne. N a tu ren s Gang er Omvexling, et ustanse-

T

.

B ernini: O belisken.

som d e run d e r h a r and re kun stne riske Væ rd ie r, som er stæ rk e nok til a t holde sig u svæ kk ed e ; h e r k an da alligevel blive Tale om M onum en ­ talitet. D ette vil igen sige, a t det m onum en ta le K un stvæ rk skal h ave Evne til a t b e s t a a a l e n e v e d sig s e l v uden Tilførsel af Væ rd ie r ude ­

ligt Stofskifte; og ifølge M odsæ tn in ­ gens Lov er det d e rfo r blevet et afMen- neskenes Id ea le r a t undd rage sig dette Stofskifte, denne Opløsning, og sikre sig Ro i Døden, u fo rand e rlig fo rtsa t T ilvæ relse i E ftermæ le t. Fo r M indes­ m æ rke t, som skal b id rage hertil, m a a d a den fø rste og vigtigste Egenskab 102