Forskønnelsen_1917-18

294529829

294529829

101 Københavns Komune

46.305

FORSKØNNELSEN ILLUSTRERET TIDSSKRIFT UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

KJØBENHAVN •MDCDXVII

K ø b e n h a v n s K 0 H K U i; : : 3 : 3 L i0 f ä s e b hovedbiblioteket

A o ° ) . l o S T

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR)

INDHOLDSFORTEGNELSE * betegner, at den paagældende Artikel er illustreret. Side "K astellet. Af B ering L iis b e r g .............................................................................. 2 *En tid lig ere P lan til K astellets O m d a n n e ls e .................................................. 12 U d d ra g af A a rsb e re tn in g e n for 1916 .................................................................. 14 K ristian K o n g stad Af A. B....................................................................................... 16 »F o rsk ø n n elsesfo re n in g e n s V e n n e r « .................................................. 17. 100. 123 N y e liv sv arig e M e d lem m e r..................................................................................... 18 L itte r a tu r ........................................................................................................................... 9 B ogen om K jø b e n h a v n .............................................................................................. 19 » F o rs k ø n n e ls e n « .......................................................■................................................... 19 T il M e d le m m e rn e ......................................................................................................... 19 *V esterbros A potheks G a a r d ..................................................................................... 20 R e tte ls e ........................................................................................................... 20 •"Butiksvinduer. Store elle r sm a a R u d e r ............................................................. 21 '"K rigsplakater. Af H . B r .............................................................................................. 27 *Lille M ølle p a a C h ristia n sh a v n s V o l d ............................................................. 28 »H esten«. Af L. M. og A. B ....................................................................................... 30 G e n e ra lfo rs am lin g e n .............................................................................. 31 '"Blade af B yens B illed b o g ..................................................................................... 32. 55 *B illed k u n st i det Frie. L e jlig h e d sb e tra g tn in g e r af S igurd M ü ller . 33 *G rø n n eg aard e og G a a rd h a v e r i d e n g am le By. Af G eorg N ygaard . 41 *»S tanleys G aard«, O v ergade o. V. Nr. 6 ........................................................... 48 *G am le p a risisk e Skilte. Af H en n ing B r ø c h n e r .......................................... 49 »H esten«. Af fhv. S tatsb a n ed irek tø r O. F. A. B u s s e ..................................... 56 N y b o d e r ............................................................................................................................. 56 *Sct. P etri K irkes U rteg aard og G rav k ap e llern e ved K irken. Af G eorg N ygaard ...................................................................................................................... 57 "'O m b y g n in g en af N iels B rocks G aard , S tra n d g a d e N r. 3 6 ...................... 67 *Byen m ed de sk ø n n e T aarn e . T ekst af S o ph u s M ichä elis . T eg n in g er af A. B l o m ............................................................................................................. 74. 99 A lta n b e p la n tn in g . Af J. N. R is u m ........................................................................ 76 *»H esten«. Af E. E rstad J ø rg en sen og N. V................................................... 78 *H aveb yen« . Et N u tid sp ro b lem ............................................................................ 81 F o rslag til et N a tio n a lm u se um i K a ste lle t....................................................... 100 F o ra n d rin g af K o n to rtid ........................................................................................... 100 !'D et m o n um e n ta le i K unst. Af D o cen t P. J o h a n s en ................................... 101 *G adekunst. IV. Lygter. Af H enn ing B r ø c h n e r .......................................... 113

BILLEDFORTEGNELSE Side

Side

Sjæ llandsporten. T egning af K r. K o n g sta d . . . K jøbenhavn set fra S øen 1759............................... U dsigt fra K astelsvolden over L angelinje og O rlog svæ rftet......................... P ro sp ek t af L an g elin je............................................... U dsigt fra Flagbatteriet. E fter M aleri af C. K ø b k e ......................................................................... B roen ved N orgesporten. E fter M aleri af C. K ø b k e - ......................................................... S jæ llandsporten set indvendig f r a ........................ K astelsk irken .................................................................. Sm edelinjen ...................................................... 10 D et gam le S alu tb a tte ri............................................... 10 G rundplan af K astellet 1666 .................................... 11 E n tidligere P lan til K astellets Om dannelse . . 13 V esterbros A poteks G a a r d .......................... 20 »Verden og V i((s Butik, N ørregade 3 .............. .. 21 In teriør fra samm e B utik ........................................... 21 E jendom m en GI. S trand 38 inden Om bygningen 22 S amm e efter O m b y g n in g e n .................................... 23 A. M. H irsch sprun g & S øn n ers T obaksudsalg, Hj. af Frederiksberggade og GI. Torv .......... 24 E t af B utiksvinduerne af s a m m e .......................... 25 Interiør fra s a m m e ....................................................... 26 Krigsplakat. T egning af L u d v. H oh lw ein . . . . 27 do. T egning af L ucien B ern hard. . . . 28 N y In d gang sd ø r til »Lille M ø lle « ........................ 29 D en nye P o rt i Set. P etri K irkemur. T egning af A . B lo m ....................................................................... 32 B adende Kvinde. A f R. B ø g e b je r g ..................... 34 H avebæ nk. Af J. J. B re g n ø ........................ 35 Brønd. Af U tzon F rank .................. 37 H avtrold. F on tæ n e af N. H a n sen -J a co b sen . . 38 Danaide. Af J. J. B r e g n ø .......................... 39 Springvandsfigur. A f J e n s L u n d .......................... 40 S økvæ sthusets H ave, O vergade o. V. 6 0 .......... 41 F ra Prof. B arnekow s H ave, St. K ongensg. 72. 42 do. do. do. . 43 G aarden i Lille S trandstræ de 1 2 .......................... 44 do. i Ny V estergade 17.................................... 45 T øm rerkroens H ave, A delgade 2 7 ........................ 46 G aardsiden af E hlers K o lle g iu m .......................... 46 S lotsforvalterens H ave, R o se n b o rg ..................... 47 Gaarden i Sølvgade 3 2 ............................................... 47 »Stanleys Gaard«, Overgade o. V. 6 ................... 48 Gam le parisiske Skilte : »Le gagne P e tit« ....................................................... 49 »Le petit D u n k e rq u e « ........................................... 49 »Le soleil d ’o r« ......................................................... 50 »Le cygne de la C ro ix « ........................................ 50 »Le b on Coing« ...................................................... 51 »Le C erf« ..................................................................... 51 »Le Chat N o ir« ......................................................... 52 »Le Chat qui d o rt« .................................................. 52 »Le p etit B acchus« ............................................... 53 »L’E nfan t Jésus« .................................................... 53 »L’H omm e A rm é « .................................................. 54 »La Coquille d ’o r « ................................................. 54 »A la b on ne S o u rc e « ............................................. 54 Børsen. T egning af Kr. K o n g sta d ..................... 55 U rtegaarden (ved Set. P etri K irke)........................ 57 Parti fra K irk e p lad se n ............................................... 58 K irkegaardsm uren m od N ø rre g a d e ..................... 58 D en gi. U rtegaards M ur m od L arslejstræ de . . 59 K irkegaardsm uren set m od P orten ved T elefon­ h u set .............................................................................. 59 F ra det gam le K a p e l.................................................. 60 G ravmæ le over J. G. B e c k e r.................................... 60 Udsigt gennem det lange K ap el............................ 61 G ravmæ le over E tatsraad E. W eyse og H ustru 61 W alter Titley og H u s tr u 62 ih 3 2 4 5 6 7 8 9

S tatsm inister H. S tam pes G ra v k am m e r 63 G ravmæ le over Jo h . B oye-Junge og H u stru . . 64 B ernh. M ø llm a n n ........................ 65 Strandgade 36. F acad en m od Strandgade . . . . 67 — — W ildersgade . . . 67 G aarden før Om bygningen set m od W ildersgade ................. 68 S amm e P arti efter Om bygn. . . 68

—

P laner af G aarden før og efter O m b y g n in g e n .......................... 68 O pgang til det nye P ak h u s . . . 69 P o rt i G aardsiden m od Strandg. 69 S ta ld b y g n in g e n ............................. 70 T agparti af det n ye P ak uu s . . . 71 D et n ye P a k h u s ..................... 71 G aarden før Om bygningen, set m od S tra n d g a d e ............ 72 S amm e P arti efter Om bygn. . . 72

— — — — —

In d gang sd ø r til C. J. C arøe’s K o n to rlo k aler............................. 73 E n Række U lm us H ø rs h o lm i................................. 79 K øbm an d sh us i H avekolonien A lte n h o f 81 G rundplan af H avebyen L e tc h w o r th ................. 82 — — Bournville ................... 83 H us i L etchw o rth, opført for 2700 K r................ 84 — — 2340 K r................ 84 H ow ard H all i L etchw o rth .......................... 85 F rederikskirken (F rise). Tegn. af A. B lom . . . . 74 Børstaarnet. Tegn. af A. B lo m ............................... 75 P o st- og B utiksbygning i B o u rn v ille ................. 85 H us i L e tc h w o rth .............................. 85 G rundplan af H avebyen P o rt S u n lig h t.............. 86 — — H e lle r a u ........................ 87 F ra H avebyen H e lle ra u ............................................. 88 do. 89 do. 90 G rundplan af H avebyen M arg areth en hö h e . . . 91 F ra H avebyen M a rg are th en h ö h e.......................... 92 do. 93 do. 95 do. 96 do. 97 do. 98 V or F relsers K irkes T aarn. Tegn. af A. B lom . 99 Z eustem plet i O lym pia (Ø s tg a v le n )..................... 101 Bernini: O b e lis k ........................................................... 102 M ichelangelo: M oses ................................................. 103 D onatello : G atam elata................................................. 104 S aly: F rederik V ............................................................. 105 T izian: Carl V .................................................................. 107 C h a rlo tte n b o rg .............................................................. 109 S ølvgadens K a se rn e ...................................................... 111 Gam le R aa d h u s.............................................................. 112 L ygtearm (?) paa C h a rlo tte n b o rg ............................ 113 Lygte p aa P lace de la Carrière i N a n c y 114 do. - Palazzo Strozzi i F ire n z e ..................... 115 do. ved M a rm o rb ro e n ............................................ 116 do. - Slotskirken ....................................... 117 do. - S pringvandet paa A m ag erto rv 117 do. - R a a d h u sra m p e n ........................................ 117 do. - Gam le R a a d h u s .................... 117 L ygtearm i L ø n g an g sstræ d e ..................................... 118 K andelaber ved N iels Ju els S tatue ..................... 119 L ygte i N yhavn ............................................................. 119 L ygteholder paa R e g e n se n ...................................... 119 L ygte i St. K ongensgade (N y b o d e r)..................... 120 L yg testan der paa K ongens N y to rv ....................... 121 do. ved K n ip p elsb ro ................................. 121 do. - Hj. afØ sterbrog. og Ø .Farm g. 122 F abrikant V. S chulstads G ra v ste d ......................... 124 A rbejd. B yggeforenings H use ved L yngbyvej . 124

SJÆLLANDSPORTEN I KASTELLET TEGN ING AF KE. KONGSTAD

F O R SK Ø N N E L SE N . V II Aarg. 1917 Nr. 1.

de laa paa en aaben Kyst, skyldtes det R æ v s ­ h a l e n , den lange sm alle Grund eller Stenrev, der som en Svans strakte sig, snart lige under, snart lige overVandet, fra Amagers Nordspids ud i Højde med Toldbodén, hvor den delte sig i to Grene: den ene løb ud mod Nord og paa den blev senere Ræ v s h a l e ø e n og L y n e t ­ t e n anlagt; den anden bøjede af i ret Vinkel mod Vest over mod Toldboden. Her stoppede den p lu d selig op med et brat Fald mod Dybet. Og her, yderst paa Grunden, bygged e Chri­ stian IV et B lo k h u s , d. v. s. et lille Søfort, og et ganske lign end e ligeoverfor, paa Land­ grunden, paa den anden Side af det omtrent 65 Meter brede Indløb til H avnen. Og endnu staar der to Vagthuse paa B lokhusenes Grund som Mærkepæle for den fortrinlige Havn, Chri­ stian IV ved denne U d v id else skaffede sin H o ­ vedstad, B o m m e n s V a g t og T o l d b o d v a g ­ te n ; fra den første blev B o m m e n draget for eller draget fra for at lukke eller aabne for H avnen, og inden for den anden blev T old ­ boden lagt. Og sam tidig blev der bag den ar­ bejdet paa en stor Skanse til yderligere For­ svar for H avnen og F laaden; efter et gammelt Landingssted inden for T oldboden fik det N av­ net V æ r k e t v e d St. A n n e B ro ; efter Chri­ stian IV.s Død blev det udvidet og forbedret og fik Navnet F r e d e r ik s K a s te l. Fra nu af tjente Kastellet ikke længer alene som Værn ved Indløbet til Havnen, m en tillige som Støtte­ punkt for B yens Landbefæstning, der — paa­ begyndt af Christian IV og fortsat af Frede­ rik III — nu fra L ø n g a n g e n ved Vand­ kunsten strakte sig i en Bue uden om Byen til

laa T o l d b o d e n og B o m m e n , med hvilken Borgens Herre efter Behag kunde aabne eller lukke for Sin Havn. Men B yen voksede frem fra dens oprinde­ lige Plads bag Borgen, og Skibene voksede i Antal og Størrelse og kunde ikke længer finde Plads eller Vanddybde nok i den gam le H avn inden for Bommen. Da Christian IV i 1606 af Byens Borgere købte det store Terrain, der i Korthed kan betegnes som den D el af K jøben­ havn, der ligger m ellem G otersgade, Søerne og Kastellet, var det ikke, som det ofte hedder sig, for at faa Plads til at anlæ gge en ny Have, m en det var for at sikre sig Plads til en haardt tiltrængt U d vid else af B yen med dens Værn og dens Havn. Det var denne sidste, han tænkte m est paa. Thi ikke blot laa Indløbet til selve Købm andshavnen »Ved Stranden« aaben og uden Forsvar, men det samm e gjaldt hele Skibsværftet paa Bremerholm og selve Orlogs- flaaden, der laa fortøjet m ellem Pæle omtrent fra nuvæ rende N yhavn s H oved ud ad T old­ boden til. Det første Skridt Christian IV tog for at værne H avn en og Flaaden var Anlæget af C h r i s t i a n s h a v n i 1618, i V irkeligheden det Kastel eller Citadel, som samm en med L ø n ­ g a n g e n , der var anlagt af den samm e altid aarvaagne Konge, frelste K jøbenhavn i 1659, ligesom hans Plan om at rykke B yens Befæst­ n in g ud til Søerne vilde have frelst K jøben­ havn fra Bombardementet i 1807, om den var bleven udført. Men Christianshavn kunde ikke beskytte F l a a d e n s Skibe. Naar de kunde ligge som

K A S T E L L E T A f BERING L IISBERG .

V OLDENE omkring K jøbenhavn er faldne, jævnede med Jorden, og Stadsgraven er kastet til. De skyggefu lde Boulevarder, der, som det saa smukt hed, skulde give Erstat­ n ing for V oldenes Tab — man dristede sig dog ikke til at sige, at de ogsaa skulde erstatte Ø d elæ ggelsen af Stadsgraven og al dens id y l­ liske Skønhed — er nu ogsaa forsvundet. I deres Sted faar vi en trøsteløs Stenbro, som man vil søge at pynte paa med nogle B lom ­ sterrabatter. Og nu kan vi spasere paa den og tænke over, hvad der en gan g har været og hvad det er blevet til, m edens vore Nerver for­ nærmes og irriteres af de underjordiske Togs Rysten og Stønnen og svovlet Røg stiger op dernede fra og fylder vore Lunger. Hvad der er borte, er borte og kommer al­ drig mer igen. Men endnu har vi K a s t e ll e t tilbage, den skønneste D el af h ele det gam le Fæ stn ingsanlæ g, saa vist som det forener V ol­ denes og Kastelgravens land skab elige, ka­ rakteristiske Skønhed med historiske M inder og med den pragtfulde Udsigt over K jøben­ havns H avn og Red. Men Fremskridtet har allerede hugget sin gridske Klo i det skønne B illede. F rihavnsba­ nen har skaaret Gab ind i V oldene baade mod Nord og mod Syd, og Togene hvæ ser paa en ganske upassende Maade gennem den gam ­ m eldags Soldaterby. D e virker forstyrrende, de hører ikke til i det smukke, engang saa hele

og harm oniske B illede af den lille Fæstning. De to Gab i V oldene bryder baade dens Idee og dens Skønhed. Men en stor D el af Kastellet er endnu uberørt. Det er vel værd at slaa et Slag for at bevare, hvad der er tilbage. Af den E nsom hed og Stilhed, Sm ed elin ien og K astelsvolden hen ligger i, tør man vistnok drage den Slutning, at K jøbenhavnerne, en m eget stor D el af dem i alt Fald, ikke aner, hvilken Perle de ejer i Kastellet. M en hvis de en M orgenstund læ ste i deres Avis, at Kastel­ let var overgaaet til et eller andet Selskab, at V oldene skulde sløjfes, væ ltes ned i Kastels­ graven, »Smedelinien« raseres og moderne B e­ b oelsesh u se sam t Fabriker med røgspyende Skorstene rejse sig paa dets Grund, saa vilde de maaske b live forfærdede, men saa vilde det være for sent. Men det vilde ikke være første Gang og b li­ ver sikkert heller ikke sidste Gang, at Hr. S ø­ rensen vaagner for sent. L ivskilden for vor By er og har alle D age fra dens alleræ ldste Tid været dens Havn. Fra det Øjeblik Absalon b yggede dens første Ka­ stel B o r g e n paa H olm en foran Byen, »finge — som Saxo siger -— Borgerne T ryghed til Sej- lin g og Havn«. Borgen laa ved Indløbet til H avnen — den nuvæ rende Kanal m ellem Slots­ holm en og B yen — og um iddelbart ved den

3

2

Udsigt fra K astelsvolden over L angelinje og O rlogsvæ rftet. E fter »D anm arks gam le H ovedstad«. Værket Nord for St. Annebro eller Frederiks Kastel.

„Nær ved det Sted, hvor Kongens Skibe ligger« — altsaa hvor nu Kvæ sthusbroen er og i dens F orlæ ngelse — »er der et Sted i H a ­ vet mærket med Pæle, 40 Favne i Firkant, hvor det var K ongens Øjemed før Krigen (altsaa før 1625) at bygge et Kastel ved H avn en s M un­ ding og indelukke H olm en (d. v. s. Bremer- holm m ed Værftet) i Byen. Det er ikke u b e­ kvemt at bygge der, thi Havet er stille og der er ingen Ebbe og Flod. Indgangen til denne H avn er van sk elig, n em lig et snævert Løb m ellem to Sandbanker (Landgrunden og Rævs­ halen), der er betegnet ved to Tønder. Dersom man ikke er kendt, er det van skeligt at komme ind. D e store Skibe sætte sæ dvanlig deres A n­ ker uden for Tønderne og lo sse deres Varer i Baade, som derefter op losse dem igen ved B y­ ens Skibsbro. H erude h ave de tillige T illad else til at have Ild under Kabyssen, hvilket er for­ budt ombord i Skibe, der ligger m ellem T øn­ derne og Byen, da man frygter, der kunde komm e Ild i K ongens Orlogsskibe«. De to Tønder, som Franskmanden omtaler, laa altsaa som Mærker for at betegne Indløbet. B lokhusene selv kunde i øvrigt nok tage sig ud som et Par Baaker eller Sømærker. Af F r e d e r ik s K a s t e l har man en T egning udført af en Officer ombord i et af Skibene af

Kastellet kom ikke til at spille nogen virk­ som Rolle i den Nat, der blev afgørende for B yens og Rigets Skæbne, Stormnatten 10—11. Februar 1659. At dette ikke skete, skyldes — som saa m ange skæbnesvangre Begivenheder i Verden — en T ilfæ ldighed. Fortroppen af den svenske Styrke, der under B a n é r skulde an ­ gribe Østerport og Kastellet, hvor N iels Juel stod med sine Søfolk, rede til at give dem en varm M odtagelse, tog i Nattens Mørke Fejl af Vejen og kom ind mod Volden længere mod Vest m ellem Peuchlers og Quitzow ’s Bastioner, omtrent ud for Stokhuset. Og Kastellet fik d en ­ gang lige saa lidt som senere nogen egentlig Ilddaab. Værket ved St. Anne — og ved denne B e­ tegn else maa man ikke blot tænke paa det e n ­ kelte Punkt, det gam le Landingssted ved St. Anne Kapel, men paa h ele Strækningen op til Volden med Søm andsbyen N y b o d e r , der skulde hedde St. A n n e b y — var bygget mere paa Opfyldning end paa fast Grund. Det frem- gaar allerede af den første Beskrivelse vi har af det, idet Baron de Courmesvin, der var her i 1629, fortæller i sin Rejsebeskrivelse: 4

P ro sp ek t af L angelinje c. 1840. E fter »D anm arks gam le H ovedstad«.

den holland sk e H jæ lpeflaade, som i Efteraa- ret 1658 slog sig igenn em ved Kronborg og H veen og ankrede paa K jøbenhavns Red. Af den fremgaar det, at Voldene, der ikke havde nogen synderlig Højde, var indrammet, eller bedre afstivet ved H jæ lp af Rækker af n ed ­ rammede Planker med en Bræddebeklædning, der skulde hindre Jorden i at skride ud i Søen. Det var saaled es et ret prim itivt For­ svarsværk, og man forstaar, at Frederik III m ed den n y lig afsluttede lange og haarde B e­ lejring i M inde, ikke kunde have stor T illid til det. M en Frederik III havde efter F redsslutnin­ gen og efter Regeringsforandringen i 1660 an ­ dre Grunde, som kunde gøre det ønskeligt for ham , at have en sæ rlig Reduite, en lille Fæst­ n in g i den befæ stedeH ovedstad, som han kunde trække sig tilbage til, om den stærke M isfor­ nøjelse i B yen efter Enevæ ldens Indførelse skulde bryde ud i Oprør. Hvad ingenlunde vilde kommet ham fremmed for, og hvad han i V irkeligheden i en vis Periode har frygtet mere end een Gang. Det n ye Kastel skulde da ikke blot være et Værn for H ovedstaden mod ydre Fjender men tillige et Værn for Kongefam ilien og den nylig oprettede Regeringsform mod indre M odstan­ dere, i første Række mod K jøbenhavns Borgere.

Og at det straks opfattedes som et saadant af disse, fremgaar klart af den Forbitrelse det vakte og som sæ rlig vendte sig mod dets In­ geniør og Bygmester, der endog troede sig truet paa Livet. I sit Ønske om at gøre Kastellet til et Værk, der som et Udtryk for den moderne Fortifika­ tions V idenskab fuldstændig stod paa Højde med T idens Fordringer, indkaldte Kongen den hollandsk e Ingeniørofficer H e n r i k R u s e , der ikke blot havde udgivet et videnskabeligt Ar­ bejde om den moderne Krigsbygningskunst, men som havde ført sin e Ideer ud i Livet og bygget en Række Fæ stninger for forskellige Fyrster i Nord-Tyskland. Han kom hertil i 1661 og indgav allerede i Juli Maaned en Plan til Om bygning af Frederiks Kastel. Sam tidig overdroges det ham — ved Siden af at gøre en T egning til U lfelds Skamstøtte — at indsende en Plan til B ebyggelsen af N y Kjøbenhavn, d. e. Kongens Nytorv og Byen uden for denne Plads og Gothersgade. Her var alt en Del Grunde afstukket efter en tidligere Plan og en D el B ygninger rejst. D e maatte nu rives ned, hvad der allerede vakte stor Forbitrelse mod Ruse; men det er sand syn ligv is hans Stilling som Fader ikke blot til det fra første Øjeblik med Mistro betragtede Kastel, m en tillige til det nye Byanlæ g med de lange lige Gader der

5

førte ud mod Kastellet eller i Retning af Ka­ stellet, der gav A n ledn ing til den ret m en in g s­ løse Paastand, at Kastellet blev lagt saaledes, at Kanonerne fra dets Volde kunde bestryge de nye Gader. C i t a d e l l e t F r e d e r i k s h a v n , som det nye Kastels officielle N avn lyder, blev anlagt paa Frederik Kastellets Plads. Dets G rund­ plan er en ligesid et Femkant med en Bastion paa hver V inkelspids. D en ene K u r t in e , d.e. Voldstykket m ellem to Bastioner, laa parallel med Stranden, hvorved de to Bastioner, G r e ­ v e n s m od Nordøst og P r i n s e s s e n s mod S yd ­ øst, kom til a tv en d e mod Søen, de tre — K o n ­ g e n s Bastion i M idten, D r o n n i n g e n s mod Sydvest og P r i n s e n s mod Nordvest — mod Land. Kastelsgraven var mod Søen dæmmet af med et Jordværk, en Contrescarpe, den n u væ ­ rende L a n g e l i n i e med et Udenvæ rk, en Ravelin eller lille Skanse ud for M idten af Kurtinen m ellem de to Søbastioner. Paa denne Ravelin ligger nu L angelinies Pavillon. Mod Landsiden nøjedes man ikke med een Grav; et Jordværk, en Contregarde, der under Volden mod L andsiden strakte sig fra Ravelinen foran K o n g e n s P o r t til Ravelinen foran D i g e - P o r t e n , skilte den indre Grav

fra den ydre. D enn e sidste er delvis bleven ødelagt ved Anlæget af de n ye Gader Søndre Frihavnsvej og G rønn ingen , m en den indre Grav er endnu urørt, og inden for Contregar- dens Raveliner og Lynetter løber endnu som før den idyllisk e S m e d e l i n i e , saaled es kaldet efter Kastellets Sm edie i et af Udenværkerne. D isse fik med U ndtagelse af den sidste mod Nord N avn efter de større D anske Øer. Rave­ lin en foran K o n g e n s P o r t — Porten mod B yen — ad hvilken Færdslen til Kastellet før­ tes over den indre og den ydre Bro, hed Sjæ l­ land, hvilket N avn i T idens Løb gik over paa Porten, der fra at hedde K ongens Port kom til at hedde S j æ l l a n d s p o r t e n . Porten mod Nord, D i g e p o r t e n , hvis N a vn m inder om Kastellets første Tid, da det næ rm este Terrain m od Nord kun var Dæm ninger og D iger, p aa­ b egyndt Opfyldning, skiftede ligeled es Navn, og kom efter R avelinen foran den til at hedde N o r g e s P ort. Da Ruses Virksomhed først begynd te i 1662, og en D el af det var sin F u ldend else nær i 1663 — Sjæ llandsporten bærer Aarstallet 1663 paa Muren, og da Oberst M ikkel Skov fortæller, at han 27. Juli d. A. var den allerførste, der paa en Rejse til H elsin gør med en Vogn og to R ide­ heste kom over Kastellets n y anlagte, m en ikke helt færdige Broer —, tør man sikkert slutte, at

C. K ø b k e : Udsigt fra Flagbatteriet. E fter »Danm arks M alerkunst«.

C. K ø b k e : B roen ved N orgesporten. E fter »D anm arks M alerkunst«.

men i Søen stærkt fremskudte Jordværker, at Kongen har haft sin Plads. Endnu i 1665 blev der arbejdet paa Opfyld­ n in g i Kastellet, m en Aaret derefter syn es det i alt væ sentligt at være færdigt. Krudtet fra det gam le »Vandmølletaarn« paa Vandkunsten, en Rest af B yens Befæ stning fra M iddelalde­ ren, der enT id havde gjort T jeneste som Krudt- taarn, blev ført ud i Kastellet, og dermed maa man vel antage, at Voldene sam tidig eller for­ inden er bleven forsynet med Kanoner. I Efteraaret 1666 blev der nedsat en K o m ­ m i s s i o n , der skulde tage Syn over Kastellet og skønne over, om Ruse havde holdt sig de med ham til forskellig Tid afsluttede Kontrak­ ter efterrettelig. Af dette Syns Erklæring frem- gaar det, at Kastellet er færdigt, og i Kontrak­ terne genfinder man alle de Bygninger, som er anførte paa Ruses Grundtegning af Kastel­ let i 1666, og som vi i alt væ sentligt finder endnu den Dag i Dag. Af flere gam le Grundplaner og Kort over de ældre Værker ved St. Anne ser man, at der har været anbragt eller i alt Fald paatænkt en H avn med Indløb im ellem de to Søbastioner. Af Kastellets Navn F r e d e r ik s h a v n kunde man m ene sig berettiget til at slutte, at det nye

der ikke saa m eget har været Tale om en N y ­ b y g n in g som om en Om bygning af det ældre Frederiks Kastel, hvoraf større D ele, og da uden T vivl især Volden mod Landsiden, maa antages at være gaaet ind som D ele i det nye Kastel. Arbejdet har, særlig Opførelsen af Vold og Bastioner mod Søsiden, der foregik fu ld ­ stændig paa Opfyldning, voldet store V anske­ ligheder. Ruse fortæller selv, at han fire Gange maatte begynd e forfra, idet Dæm ningerne, der skulde holde Vandet ud e, styrtede samm en under dets Tryk. Det var dog ikke alene Vandet fra Søen, der kunde volde Afbræk i Arbejdet, ogsaa H im len s Vande kunde gøre Fortræd. Det g i­ ver maaske bedre end noget andet en Fore­ stillin g om B esvæ rlighederne ved at faa Jorden til at sætte sig og gøre Værkerne faste, at en Pladskregn i Foraaret 1664 anrettede stor Skade paa Jordarbejderne, uagtet man — ganske vist kun kort Tid i Forvejen — havde plantet baade en Mængde unge Træer og Buske for at søge at faa H old paa den opdæmm ede Jord. Naar det derfor hedder sig, at Frederik III i 1663 fra det n ye Kastel iagttog en svensk Orlogsm ands Manøvrer i Sundet, har det sik­ kert været paa et af de endnu ret uanselige,

stammer fra Kastellets æ ld ­ ste Tid; de betegner Græn­ sen for det faste Land. H vad der lig g e r Øst for dem , er bygget paa Opfyldning. H o ­ vedgaden dannes endnu som dengang af de fire Bygninger, der har bevaret deres gam leN avne. Deto.A r- t i l l e r i s t o k k e n og S t j e r ­ n e s t o k k e n , nærmest Sjæ l­ landsporten og G e n e r a l­ s t o k k e n og F o r t u n s t o k - k e n næ rm estN orgesporten; ligeløbende med dem og i nogen Afstand ligger E le - p h a n t s t o k k e n m odS yd og S v a n e s t o k k e n mod Nord. A lle disse Længer (Stok­ ke) er paa R iises Grund­ plan betegnet som S o ld a - t e n b a r a q u e n og mærkede med AB (se P lanen Side 11); i nuvær. Artilleristoks

S jæ llandsporten, set indvendig fra. E fter »Turisttidende«.

Kastel ogsaa havde rummet en Havn, m en en saadan har sikkert aldrig været projekteret i Riises Anlæg. Derim od finder vi i Kontrakten af 1664, at »det kon gelige Hus«, hvortil Funda­ menterne var lagt, skulde være færdigt til St. H an sdag 1665. Det blev det im idlertid ikke. PaaResensFu gieperspektiv-Plan afKjøbenhavn fra 1675 ser m an ganske vist inde i Kastellet et kongeligt Slot med Taarne og Tinder, men det var en Forudgriben af B egivenhederne, thi Slottet blev aldrig rejst. Det syn es jo dog im id ­ lertid at antyde, at man endnu paa den Tid ikke havde skrinlagt Planen om et »kongeligt Hus« i E nevæ ldens faste Borg. Det havde man derimod i 1704. Da blev Ka- s t e l s k i r k e n rejst under Kongens Bastion og paa den vestlige D el af de om talte F undam en­ ter. Men M indet om Slottet var ikke dermed begravet; det levede videre i Kastelskirkens B etegnelse S l o t s k i r k e n , som man af og til kan træffe paa. Under Frederik IVblev ligeled es K o m m a n ­ d a n t b o l i g e n opført lige over for Kirken, samt et eller flere af Krudt- og Materialmagasinerne, m en med U ndtagelse af d isse B ygninger og de ganske moderne fra Slutningen af forrige Aarhundrede, H o v e d v a g t e n og et Par Kon­ torbygninger, er den første B ebyggelse ved-' ligeholdt uforandret i alt væ sentligt til vore Dage. D e to maleriske dobbelte Portbygninger med den lange lave H væ lving og de ejendom ­ m elige Vagthuse (corps de gardes) ved Siderne

nordlige Ende skulde Kommandanten have haft sin B olig (Z), m en det synes, som om der blev indrettet en Kirke her. Lige over for i G eneralstokkens syd lige Ende fandtes O fficershuset(Æ ).Kommandantens oprindelige Bolig var bygget af Christian IV.s gam le T old ­ bod og har saaled es vist været et Træhus der maaske er bleven benyttet, lig e til den nye Komm andantbolig blev opført. Kastellets før­ ste Komm andant, Oberstløjtnant V o g t , blev udnæ vnt i 1664. H elt mod Vest, under hver af Kurtinerne m ellem de tre Bastioner m od L andsiden laa end elig et af to Fløje i ret V inkel sam m en b y g­ get H us, hvis Façader laa i Flugt med det pro­ jekterede Slots Façade. D en tofløjede B ygn ing mod Nord var P r o v i a n t h u s (W); i Østfløjen paa den syd lige var der T ø j h u s (y) og i N ord­ fløjen var der som til de sidste Tider B a g e r i og B r y g g e r s (X). D en store aabne Plads i M idten, fra det planlagte Slot i Vest til Kurtinen i Øst var den lille Fæ stnings A larmplads. B esæ tningen b e­ stod i 1672 af 400 Mand, men Barakkerne kunde, om det skulde være, h u se 2000 Mand. Under Kastellets Opførelse hørte Tyveri og V old som ­ hed til D agen s B egivenheder; der skulde en fast H aand til for at skaffe Orden, og Rüse har sikkert maattet tage haardt fat for at faa F ol­ kene til at makke ret. Selv i 1668, da Kastellet var færdigt, og B esæ tningen kommet ind under den strenge militære D iscip lin , var det dog nødvendigt at have en Galge ved H aanden.

D et var den røde Galge, som Rüse selv havde ladet sætte op paa H alland saas for at ave Folkene deroppe, der nu blev flyttet ud til Ka­ stellet og sat op paa G r ø n- l a n d , den aabne Plads m ellem Kastellet og N y b o ­ der. D en har im idlertid ikke kunnet besørge de m ange Afstraffelser, der fandtes n ød vend ige i Sol­ daterbyen, thi i 1676 fik B yfogeden Befaling til at opsætte e n h a l v G a lg e m ellem Kastellet og T old ­ boden. Hvor m eget der hørte til en halv Galge er van skeligt at sige, m en med en halv, kunde man lade sig nøje; allerede fire D a ­ ge efter at Ordren var givet til dens Opsættelse, blev den taget i Brug, idet en tysk Fændrik blev hængt i den for For­ ræderi. M en paa den aabne Plads, inde i Kastellet, san d syn lig v is midt im ellem Artilleristok og Generalstok, en tid lig Juni Morgen i det H er­ rens Aar 1676, knæ lede en Mand i sort Dragt i en Bunke Sand ved Siden af sin L igkiste for at modtage det dræbende H u g af M esterman­ dens blinkende Sværd. Men K ongens Gene- raladjutant Schack standsede ham i sidste Ø je­ blik m edK omm andoen :»Holdt, der erPardon!« og da Peder Schum acher fortum let blev ført tilbage til Fængslet paa ny, kørte Ligkisten bort m ed Peder Griffenfelds, af B øddelen søn- derbrudte adelige Vaaben. D en styrtede Statsmands Fængsel syn es inden D om fæ ld elsen at have været i Stjerne­ stokkens eller i Artilleristokkens nordre Ende. Det sidste hu sed e i alt Fald 40 Aar senere den fangne svenske General Stenbock. Fængslet har m u lig været i 2. Stokværk, over Kirken. Efter D om fæ ld elsen , da han blev behandlet m ed langt større Haardhed end før, syn es Schum acher at have siddet i Provianthuset, indtil han i 1680 blev ført til Trondhjem . I B egynd elsen af 1720-erne blev der paa V estsiden af Kastelskirken, lige op til dens Façade og im ellem de to frem springende Pa­ villon b ygn in g er ved Nord- og Sydgavlen, bygget et nyt Fængsel, der var saaled es ind ­ rettet, at Fangerne gennem H uller højt oppe i Væ ggen ind til Kirken kunde høre Prækenen, M essen og Salm esangen og saaledes, om

K astelskirken. E fter »Turisttidende«.

de ellers havde Lyst, tage D el i Gudstjene­ sten. Det nye Fængsel blev 1727 indviet af den, for sine dristige U n dvigelser berømte John Norcross, der i 15 Aar var indespærret som et vildt Dyr i et Tremmebur og betragtedes som en af H ovedstadens mærkeligste Seværdig­ heder. D en nordlige D el af Fængslet syn es at have været benyttet alene af Slaverne. I den sy d ­ lige D el sad Statsfangerne, af hvilke de b e­ rømteste var Struensee og Brandt. M ilitæ reForseelser.der straffedes medFæng- sel, b lev afsonet i Fængslerne i Portbygnin­ gernes øverste Del. Var det Forbrydelser, der skulde son es med Døden, fandt Exekutionen, naar det gjaldt H æ n gn in g , Sted i en af G al­ gerne uden for Kastellet. Men Dødsstraffe, der fuldbyrdedes ved Skydning, foregik i selve Kastellet. Saaledes blev en borgerlig Artille­ rist, der havde forgrebet sig paa en Officer — han havde i Fuldskab flænset ham i Ansigtet med en Kniv — skudt 1807 i en af Bastionerne, san d syn ligv is i Prinsens Bastion. Der kommer et eget Skær af Komik ind i Tragedien, naar man hører M andens Navn. H an hed Høne. Kastellet har i V irkeligheden ikke nogen H i­ storie ud over dets B ygningshistorie. Fra det Øjeblik det bliver færdigt, bliver der stille om det. Det blev en Garnisonsby, en lille aflukket Verden, hvor Livet gik som efter en Snor, den ene Dag saa lig den anden, som vel næppe noget andet Sted i Hovedstaden.

frisk Smag af Saltvand i Luften, som stryger ind fra Søen. Og her er endnu F uglesang og Fugleliv, — alt tilsamm en Balsam og Lægedom for B ym en n e­ skers sitrende Nerver. Enhver K jøbenhavner, der har Hjærte for sin By og sine Bysbørn, maa ø n ­ ske — ikke m indst for dem, der ikke har M idler til om Somm eren at flytte paa Landet eller til hver anden D ag at tage i Skoven — at dette skønne Stykke Natur maa b live bevaret som en Sundheds- og Sk øn h ed s­ kilde for B yen og d en s B e­ folkning. Af de forskellige Planer om Kastellets Fremtid, der har været fremme, er der en, — forekommer det os,

Sm edelinjen. E fter «Turisttidende«. N o gen Ilddaab fik Kastellet aldrig, hverken i 1700, i 1801 eller i 1807 saa lidt som i 1658— 60. Men det var den statelige og alvorlige Skildvagt ved H ovedvejen ind til Kjøbenhavn fra Søsiden. D et høje træbevoksede Kastel paa den ene Side, med V oldenes skarpe Linier u n ­ der Træerne, Kanonernes truende M undinger ud over Brystværnet og Flaget paa Flagbatte­ riet med sine skønne Farver mod Træer­ nes Kroner og med D u gen bølgend e ro­ ligt majestætisk for den svage Brise. — Batteriet Sixtus fine Silhou et med H o v ed ­ vagtens kronede Taarn og Mastekranen paa den anden Side, og m idt i B illedet Estakaderne omkring Flaadens Leje og H avn en s blanke brede Løb med sine Sej­ lere og sin Masteskov, indrammet af gam le B ygninger med stejle røde Tage og en d e­ lig langt nede i Soldisen, Frelserskirkens guldglitrende Kniplingsværk! Det er et B illede af Skønhed og rolig Harmoni, paa engang yndefuldt og alvorligt, — det er vor gam le By set fra sin allerskønneste Side. Kastellet danner et Stykke Natur inde i Byen, med sine h øje, grønne Skrænter og med de pragtfulde gam le Elme- og Kastanietræer ludende ud over det kølig­ mørke Vand. Her er endnu Skygge og Fred, her lukker Volde og Træer endnu ude fra B yens Larm og Støj og her er endnu Udsigt over det blaa H av og en

— der yder en saa h eld ig Løsning, at den maa siges at være den h eld igste L øsning af Spørgs- maalet. Det er at benytte Kastellet til M u­ seumspark. Naar engang Verden kommer i Lave igen, maa en tidssvarende Ordning af vore M u­ seum sforhold finde Sted. De store Skatte N a ­ tionen ejer, kan ikke vedblivend e være anbragt

D et gam le S alutbatteri. E fter «Turisttidende«.

G rundplan af K astellet 1666. E fter »Danm arks Riges H istorie IV«.

som B yggegrund , ikke kan være for stor i Forhold til den Sikkerhed, som der vilde blive ydet vore Museer ved deres Anbringelse her. Og hos de Mænd, der fik med denne Sag at gøre, vilde Kastellets B evarelse saa vidt m u­ ligt i sin gam le Skikkelse jo sikkert være i de bedste Hænder.

i B ygninger, hvor der findes Boliger med Ild og Lys under samm e Tag. Har vi ikke dyre­ købte Erfaringer nok! A lene det gam le O ldnordiske M useum med den hele Rigdom af Genstande fra vor tid lig­ ste Old til de nye Tider tør vel anslaas til saa stor en Værdi, at den sikkert b etyd elige Sum som Kastellets Terrain vil kunne anslaas til

11

EN TIDLIGERE PLAN TIL KASTELLETS OMDANNELSE

D ER har tidligere været Planer fremme om at om danne Kastellet — naar dette op­ hindre dets Udnyttelse til B ebyggelse. Omkring Aar 1900 fremsattes saaled es den Plan til Kastellets Udnyttelse, som vi her brin­ ger, en Plan som rummer m ange gode og vel gennem tænkte Enkeltheder, og som — skønt ikke længer tidssvarende paa Grund af F orhol­ denes Ud vikling — dog fortjener at fremdrages, naar Talen er om Kastellets Bevarelse. Planen skyldes daværende Stadsingeniør —den senere Generaldirektør for Statsbanerne — A m b t, nu afdøde Architekt E u g e n J ø r g e n s e n og nu lig e ­ ledes afdøde Landskabsgartner E. G l æ s e l . Pla­ nens Fremkomst sattes i Forbindelse med den da nys nedlagte H usarkasernes og Nyboders Fremtid. Hvor Kasernens gam le Bygninger, Ridebane m. m. nu ligger, vilde der, regnede man med, ret naturligt rejse sig et Kvarter m ed herskabe­ lige E jendomm e, og da en bedre Forbindelse m ellem den gam le By og Østerbro stadig mere og mere tiltrængtes, vilde det da blive rim eligt eller end og nødvendigt at anlæ gge en bred Boulevard i lige L inie fra Østbanegaarden til Bredgade. Dette vilde medføre, at nogle atGrøn- n in gen s gam le Træer maatte falde, og at en D el af den ydre Kastelsgrav maatte tilkastes, men hvad der kunde opnaas ved h ele Planen, formentes at v ille opveje dette. »Ved det Punkt, hvor den n ye Boulevard rammer Bredgade, og hvorfra endvidere E spla­ naden og T oldbodgade udgaar«, hedder det i en Planen led sagende Beskrivelse, »vil da kunne skabes en smuk Plads, og her skulde ogsaa være en af H oved indgangen e til Parken, om ­ trent paa det Sted, der nu indtages af Bastionen Falsters Kontregarde; her anbringes en Dæm ­ n ing over Kastelsgraven, og Indgangen mar­ keres yderligere ved et Par m onum entale Byg- n in gertil F oreningsbrugeller lignende. M ellem B ygningerne og Dæm ningen dannes et Forparti med Siddepladser og Fontæner; selve Indgan­ gen bliver en bred T unnel gennem Bastionen. T il højre for dette Parti (regnet inde fra Byen af) vilde der være Plads for et M onum ent; i E splanaden luftes og ly ses ud, og Pavillonen forsvinder. Mod Øst og Nordøst begrænses Par­ ken af Kastelsgraven i dens nuvæ rende Skik­ kelse, Langelin e og Anlæget Syd for Frihavns­ terrænet. 12

For at skaffe en Indgang i Næ rheden af Øst­ banegaarden læ gges her en Dæm n ing over Graven, og der dannes et Trappeparti op ad Voldskrænten; endnu to Indgange har man gennem de gam le Portbygninger »Norgespor- ten« og »Sjællandsporten«, der bevares, lig e ­ som Fæ stningsm uren ved sidstnæ vnte Port, den karakteristiske K omm andantbolig og den maleriske M ølle bør b live staaende. Kirken derimod maa vige tilligem ed Arresten, G ym n a­ stikhuset, K asernebygningerne o. s. v. Det saaled es raserede Terræn paa ca. 8Tdr. Lands F ladeindhold skal vedblivend e om slu t­ tes af Voldene, der dog faar en jævn Overgang til den flade Plads. D enn e gennem skæ res af en bred Kørevej fra den ene Port til den anden. Paa venstre Side af Kørevejen (stadig regnet inde fra Byen) bliver Anlæg til Brug for Sport, m ed am fiteatralske T ilskuerpladser op ad V old­ skrænten, passend e B ygninger, Restauration m. m. Paa højre Side af Vejen bliver Parkan- læget af friere Karakter med Plæner, Buskad­ ser etc. D e Tuneller, som fra Kastellets Indre føres ud til Graven, bevares og om dannes til Spadseregange, udm und ende i Plateauer med Loggiaer ud mod Gravens bevoksede Skrænter. Som nævnt skal Voldene berøres saa lidt som muligt, man vil blot læm peligt betage dem Præget af Fæstningsværker. Derim od vil Sm e­ d elin ien blive forandret; det er et Led i Planen, at h ele den yd rj Kastelsgrav tilkastes, saa at der bliver fast Jord lig e ind til den indre Grav; de lave Bastioner ved Sm ed elinien afrundes, og der gives dens Bredder en anden Kontur, saa at der dannes smaa Bugter og H olm e. Dette Areal, som saaled es kommer til at ligge m ellem den indre Grav paa den ene Side og G rønnin­ gen og Søndre Frihavnsvej paa den anden Side, udlæ gges til et herskabeligt Villakvarter. D isse Villaer, der faar en ypperlig B eliggenhed, vil, om givne af Haver, frembyde et smukt Skue oppe fra deres Genboskab Voldene. Endnu skal blot næ vnes, at der over Jærn- banen til Frihavnen an læ gges en Spadserebro lige ud for K omm andantboligen for at knytte de to adskilte D ele sammen«. D en her omtalte Plan var jo bl. a. baseret paa den Tanke at om danne Kastellet til en 'S la g s Idrætspark, hvortil der havde vist sig en stedse stigende Trang indenfor H ovedstadens Sports­ liv. Da der im idlertid senere er blevet anlagt en

hører at være et m ilitært E tablissem ent — til en Park for paa denne Maade at bevare det og

efter vore Forhold vistnok særdeles rumm elig Idrætspark paa Fæ lleden ved Set. Jacobskirken paa Østerbro, vi! en saadan A n vendelse af Ka­ stelsterrænet form entlig skønnes overflødig. M useum sinspektør B e r i n g L i i s b e r g rører der­ imod i den foregaaende Artikel ved et Punkt, paa hvilket det sikkert vil være formaalstjen- ligt at have Opmærksomheden henvendt, n em ­ lig Kastellets Om dannelse til en Museumspark med Sæde for bl. a. vort verdensberøm te O ld­ nordiske Museum . Ikke alene vil der i de be- staaende B ygninger — den fornødne indre Om­ bygn in g forudsat — kunne skaffes Plads for

nævnte M useum s Sam linger under Forhold, der frembyder adskillig større T ryghed i H e n ­ seende til Brandfare, end Tilfæ ldet er i Prinsens Palæ, samm enbygget som dette er med B yg­ ningskarréen ved Frederiksholms Kanal, men der vilde kunne tilvejeskaffes Muligheder for at indrette et lille Stykke Friluftsmuseum i T il­ knytning til O ldsagsm useet under Forhold, som maa betegnes paa det nærmeste ideelle. Hvor ganske anderledes og langt virkningsfuldere vilde ikke Runesten eller en Stendysse her kunne gøre sig gæ ldende end i oftnævnte M u­ seum s Gaard i Frederiksholms Kanal. Vi h en ­ 13

til B yggegrund e da kun vilde være et T ids- spørgsmaal. Lad os læ ngst m u lig bevare det nuvæ rende Kastelsterræn ubeskaaret, og naar T iden e n ­ gang er inde, da de m ilitære M yndigheder ikke længere har Brug for de paa Grunden væ rende Bygninger, faa de væ rdifuldeste af d isse om ­ dannede til at tjene som Ramme om vort o ld ­ nordiske M u seum , hvis Verdensry ikke vil m indskes ved at anbringes i denne byh istori­ ske Ramme — og lad saa vedkomm ende først se at faa bygget færdig paa de Grunde i Grøn­ n in gen og K ristianiagade Kvarteret, der endnu staar tomm e og græsgroede. © ventes, at A rbejdet — der stadigt fo rtsæ ttes in d en ­ for U dvalget — sn art kan føres videre. K o k k e s k i b e t » C o n s t a n c e « . B estyrelsen har til H avnedirektøren in d send t et A ndragende om F jæ rnelse af K okkeskibet »Constance«, der p aa sin n uvæ rend e P lads kun er til liden P ryd for K varteret. A ndragendet er desvæ rre ikke blevet im ødekom m et og S k ib et— hvis denne K arikatur af en gamm el Skibs­ type skal kun ne kaldes saaledes — bliver altsaa fore­ løbig liggende. G a r n i s o n s K ir k e g a a r d . A ngaaende en p aa­ tæ n k t Bebyggelse af en S trimm el Jo rd af G arnisons K irkegaards T erræ n langs Ø sterbrogade — h v o r bl. a. H undebegravelsespladsen hidtil h ar væ ret — har der til F oren in gen væ ret rettet en H envendelse. Da det ved Sagens U ndersøgelse er oplyst, at der paa det næ vn te A real tæ nkes opført V illaer p aa samm e M aade som langs K irkegaardens G ræ nse m od K ri­ stianiagade og B ergensgade, ser F oren in gen ingen G rund til for sit V edkomm ende at foretage videre, idet den dog udtaler H aabet om , at der m aa blive udarbejdet en sam let B ebyggelsesplan for det p aa­ gæ ldende A real. B u s te a f G r if f e n f e ld . B estyrelsen h ar erhv er­ vet M odellen til en af afdøde B illedhugger P ro fes­ sor B entzen udført Buste af Griffenfeld. D et er Be­ styrelsens H ensigt at tilbyde denne B uste — og fo r­ syn et m ed en p assend e arkitektonisk Indram ning — til A nbringelse udvendig p aa den gam le P ostg aard paa K øbm agergade, h vo r Griffenfeld som bekendt en Tid havde sin Bolig. Busten er tæ nkt anbragt m ellem to af V induerne i S tueetagen n æ rm est Val- kendorfsgade. B estyrelsen har anm o det B illedhug­ ger Jen s L und om at give T egning til In d ram n in ­ gen. T e l e f o n k i o s k e r n e . P aa sidste G eneralforsam ­ ling blev B estyrelsen anm o det om at in teressere sig for, at R eklam eringen paa T elefonkioskerne ikke fuldstæ ndig skjulte K ioskernes A rkitektur. B estyrel­ sen h ar i den A nledning konfereret m ed B estyrelsen for det A / S, der har K oncession paa D riften af de næ vnte Telefonkiosker. Selskabet har stillet sig for- staaende overfor v or H envendelse og har lovet at fjæ rne B linkreklam erne og R eklam erne p aa P ilastrene og forneden paa Sokkelen. D a K ontrakterne m ed de paagæ ldende A verterende im idlertid først udløber

stiller dette Spørgsmaal til rette Vedkomm en­ des Overvejelse. D en nævnte Plan til Kastellets Bevarelse indeholder im idlertid ogsaa et Moment, som ikke bør lades ude af Betragtning, og som vi gærne her vilde tage Afstand fra: det er U d læ g­ n in g af D ele af Sm ed elinien og den ydre Ka­ stelsgrav til B ebyggelse. Selv om denne B eb yg­ gelse kun er tænkt at skulle omfatte Villaer, rummer allerede T anken i sig selv den Fare, at denne Form for B eb yggelse m edT iden skulde kunne blive afløst af høj B ebyggelse, og en saadan vilde saa atter involvere en Trusel mod Kastelsparken, hvis U dlevering helt og holden K r i s t i a n s h a v n s V o ld . F ra Ingeniør N obel og A rkitekt H olger R asm ussen h ar vi m odtaget det F orslag til V oldterræ nets R egulering, der vil væ re M edlemm erne bekendt fra » F orskønnelsen«. Af H en sy n til de foreliggende urolige F orho ld m aa A rbejdet for P lanens G ennem førelse hvile, m en F o r­ eningen er beredt til — naar F orho ld en e forhaabent- lig i en ikke altfor fjærn F rem tid atter m aatte til­ lade det — i S am arbejde m ed K om itéen for kjøben- h av nske V oldes B evarelse at tage Sagen op. B r ø n d e n v e d K l a m p e n b o rg b a n e s t a ti o - n e n . Som F ølge af R eguleringen af det gam le Bane- gaardsterræ n skal B rønden, der i sin Tid er opsat — og stadig vedligeholdes — af v or F orening, fjær- nes. F oreningen ligger i U nderhandling m ed M a­ gistraten om Stedet for B røndens frem tidige A nbrin­ gelse. F oren in gen ser den gerne anbragt ude paa den nye L egeplads paa den istand satte Del af Kri- stianshavn s Vold og h aaber ogsaa at kunne faa denne L øsning af S pørgsm aalet gennem ført. F r e d e r i k s H o s p i t a l . A ngaaende dette gam le Bygningskom plexes B evarelse h ar F oreningen til­ lige m ed en Del andre kjøbenhavnske F oreninger til F in an sm inisteriet indgivet et A ndragende, til hvil­ ket vi haaber, der vil blive taget skyldigt H ensyn. S ø e r n e s R e g u le r in g . D ette Spørgsm aal har før i Tiden (1908) væ ret p aa B estyrelsens Program , og B estyrelsen h ar overvejet forskellige P rojekter til Sagens L øsning. P aa G rund af forskellige d en ­ gang tilstedevæ rende F orho ld i Stat og K omm une ansaas T idspunktet for en D røftelse af Sagen ikke belejlig, og Sagen blev derfor henlagt. B estyrelsen har im idlertid p aany taget Sagen op og haaber i en næ r Frem tid at kunne forelægge M edlemm erne og O ffentligheden en P lan, som A rkitekt U lrik P iesn er udarbejder for F oreningen, en Plan, som m an er b erettiget til at vente sig m eget af. O m b y g n i n g a f D e le a f d e n i n d r e By. F o r­ eningen h ar sam m en m ed en Del andre k jøbenhavn­ ske F oreninger deltaget i F orhandlinger angaaende Om bygning af P rinsensgadekvarteret og tilgræ n­ sende Gader. D er er angaaende Sagen nedsat et sæ r­ ligt Forretningsudvalg, hvortil B estyrelsen for sit V edkomm ende har delegeret A rkitekt H olger R as­ m ussen. O gsaa for denne Sags G ennem førelse har K rigsforholdene foreløbigt slaaet Bom, m en det for­

UDDRAG AF AARSBERETNINGEN