Forskønnelsen_1917-18

»Urtegaarden«

ST. PETRI KIRKES URTEGAARD OG GRAVKAPELLERNE VED KIRKEN Af GEORG NYGAARD E NHVER, d er h a r Sans fo r vo r Bys Skønheder, k end e r det hen riv en de G adepa rti fra L a rsle jstræ d e , Baro km u re n , d e r indhegner St. Petri K irkegaard , Kapellernes og K irkens spidsgavlede Mure og det slanke irgrønne Spir m ed Hanefløjet højt knejsende ove r det Hele. E nhve r k ender det — i h v e rt Fald fra O . C. S v e n d s e n s stemningsfulde Farvelitog r afi eller fra V i l h e l m H a m m e r s h ø i s skønne Maleri, i F arven sa a dæm pe t og ty s t som selve det gam le S træ des tids- og livs- fjæ rne harm on isk e Stilhed. Men hvo rm ange h a r væ re t inden fo r de gam le Mure, hvis Porte altid e r stængede uden fo r Søndagsgudstjenestens k n ap t tilm aa lte Tider, eller n a a r en anden kirkelig Handling tv in ger Portene op? K irkegaa rden , K irken, K apellerne og den mellem K ape llerne liggende æ ldgam le »U rtegaard« d an n e r tilsam m en et Fortidsbillede a f sjæ lden Skønhed og Stemning. H e r e r Hvilestedet fo r en Mængde a f en længst hen fa ren Tids B erøm theder, og trod s de vekslende Tiders V an røg t og pietetsløse F rem fæ rd e r d e r endnu sa a m eget tilbage, a t et Besøg i rigt Maal k an lønne sig. Man bø r komm e h e r en stille Som m e ra ften , n a a r Spir og M urtinder k a ste r lange Skygger; p aa den Aarstid , da Alt vok se r frodigst og vildest, og de gam le G ravm æ le rs Forfald d an n e r den virkn ingsfu ldeste M odsæ tning til Vegetationens overvæ ldende Yppighed. Det Billede, m an h a r fo r sig, n a a r m an sæ tte r sig p aa K an ten a f Grav- gelændere t ovre ved L a rsle jstræ des Mur — Bænke findes h e r ikke — k an ogsaa nok v irke insp ire rende p aa en F O R S KØ N N E L SE N V II Aarg. 1917 Nr. 5-6. 57