Forskønnelsen_1917-18

Bøge ved E rem itagevejen. ØDELÆGGELSERNE I DYREHAVEN

I FORAARET 1918. A f m ag. sc. J. O. BØV ING -PETER SEN . Med Billeder af SIGVART W ERNER .

h av en s Bestaaen som en a f Eu ropas skønneste Skovstræ kn inger og v o r H ovedstads, ja hele v o rt Folks kæ re ­ ste Lystskov . Ingen anden Skov i D anm a rk h a r sa a dybe Rødder i vo r N ations H isto ­ rie, e r sa a indg roet i dens L ite ra tu r og Kunst, sa a fortro lig samm envok ­ set m ed dens Folkeliv som netop D y ­ rehaven . A llerede sa a lang t tilbage som i K ongV a ldem a rs Jo rdebog 1231 tind e r vi den om talt, og b land t dens gam le Ege grønnes endnu V e te rane r fra D ronning M arg rethes og K a lm a r Unionens Dage. Lykkelig undgik den sa a mange and re no rdsjæ llandske Skoves k rank e Skæbne u n d e r Sven­ skekrigen, da sto re Skovstrækn inger m a a tte lade Livet, fø rst fo r vo re egne, 53

»Det g ø r m i g ondt for m in g o d e S k o v , at til d e t Væ s e n de s k a l h a v e Lov«. D ISSE jæ vn e Ord, som Oehlen- sch låger i sit St. H ans Aften Spil faae t en saa sørgelig Aktualitet, a t de —skøn t m e re end h und rede A ar gam ­ le — lyde r, som v a r de u d ta lt den Dag i Dag. Kun e r der den sto re Forskel, a t »det Væsen«, h v o ro v e r Jæ ge ren i Digtet bek lage r sig, v a r nogle h a rm lø se Bakke-Løjer en Gang om A aret, m e ­ dens »Væsenet«, d e r n u hæ rg e r han s »gode Skov«, ud ø v e r et A tten ta t m od selve dens N a tu re jendomm eligheder, s a a ond a rte t, a t det ikke vil forvindes i v o r L eve tid og, hvis det fo rtsæ tte s, vil faa de alvorligste Følger fo r Dyre- F o r SK Ø N N E L SE N . V III Aarg. 1918. Nr. 5.

lægger Jæ ge ren i Munden, h a r nylig