Forskønnelsen_1917-18

sæ e t slet ikke e r Tho rva ld sen s V æ re l­ se, m en — tro d s In v en ta re ts u tv iv l­ somm e Æ g th ed — en Kopi? Vil en K un stne r d e rfo r gengive ikke a lene den levende N a tu r, m en en Byg­ ning, en Gade e lle r en By, m a a h an kende eller fo rs ta a a t finde dens Sjæl eller ogsaa lægge sin egen Sjæl til. I sidste Tilfæ lde b liver h an s Væ rk K u n s t; m en d e r e r sto r Sandsyn lighed for, a t den, d e r — uden selv a t væ re K un stne r —h a r et in tim e re K endskab til Objektet, ikke rigtig vil kendes ved K un stvæ rk e t. Den samm e Tomheds- og F lovhedsfo rnemm e lse , som en D ansk k an føle o v e rfo r en a f en Ud­ lænd ing fo re tag e t d ram a tisk e ller ro ­ m an tisk Behandling a f en Episode a f D anm a rk s H isto rie. Man k en d e r ikke et Folks Sjæl uden a t elske Folket, hv ilke t e r ensbe tyd end e m ed a t tilhø re d e tte Folk — og m an finder ikke en Bys, en Gades eller Bygnings Sjæl, uden a t m a n fø rst h a r læ rt a t elske den. H a r m an læ rt dette ogiøv- rigt h a r Gengivelsens Evne, s a a k an m an give sig i Lag m ed det H ve rv a t give and re en Anskuelse af, h v a d m an h a r set. Denne Evne og denne Kæ rlighed h a r T o m P e t e r s e n i em inen t G rad . D er e r b land t h an s mangfoldige R aderinger fra K jøbenhavn m ange, hvis Motiv m angen gamm el K jøbenhavne r aldrig h a r set, flere som m an kun h a r set flygtigt, og som in te t b livende In d try k h a r e fte rlad t; m en selv ove rfo r saa- danne h a r m an en sikk e r Følelse a f Æ g th ed og V ederhæ ftighed . H vo r m ange K jøbenhavne re h a r saa ledes væ re t p a a V ilders Plads? Og dog e r m an ligeoverfo r den h e r gengivne Ra­ dering ikke i Tvivl om , a t ju s ts a a d a n se r d e r ud derude . C h ristianshavn e r ov e rh ov ed e t en By fo r sig, som lang t­ fra alle K jøbenhavne re k en d e r syn ­ derligt til. Men dens to T a a rn e h a r vi dog a llesamm en se t tvæ rs ove r H av

stø rste Chance fo r kun a t blive sk a tte t a f de faa sam tid ige og n o g e n Udsigt til a t blive fo rs ta a e t a f E fte rk om m e r­ ne. H an h a r lag t s in Sjæl i sin Kunst, og d e t e r S jæ len, d er giver A fbildn in­ gen K unstens Præg, hv ilke t e r Aar- sagen til, a t Fo tog rafie t ald rig b liver Kunst; selv den bedste fo tog rafiske Gengivelse a f den levende N a tu r, a f K un stvæ rk e r, a f Bypa rtier, b liver i Læ ngden kedelig a t se p a a for den, d e r ikke k en d e r Originalen. Den giver strak s B eskueren alt, hv ad den h a r a t give. Dens frem tid ige Opgave e r be­ g ræ n se t til a t stø tte H ukomm e lsen . Det e r d e rfo r v e lb e tæ nk t a t m ed tage en Sam ling Fo tog ra fie r fra Egne, Byer, K unstsam linger, m an h a r besøg t og g læde t sig over. De giver Midlet til a t genopleve den oprindelige G læde; p a a den, d e r ikke h a r se t O rig inalerne v irk e r de kun som Su rrog a te r. Man k an nøjes m ed dem som m ed tø r re Jyde r, n a a r m an ikke k an faa K a rpe r, m en egentlig Nydelse b e red e r de ikke. Det e r næ sten overflød ig t a t be­ m æ rk e , a t d er gives Tegninger og M alerier, æ ldre, ny e re og ganske nye, d e r i denne H enseende ra n g e re r lige m ed Fo tog rafier og kun sk iller sig fra dem ved deres ringere T ro skab i Gen­ givelsen. D eres O ph av sm æ nd h a r hv e rk en væ re t i S tand til a t give a f deres egen Sjæl eller til a t finde deres G enstands Sjæl. Thi selv det livløse M enneskevæ rk k an gennem det Brug, d e r gøres deraf, faa visse Egenskaber, d e r m e re fo r­ n emm e s end ses, Egenskaber, d e r gi­ v e r dem et Præg, som Sjæl e r den ene­ ste nogenlunde ud tømm end e Beteg­ nelse for. H v o ra f k om m e r det ellers, a t en kun stig Ruin aldrig gør samm e In d try k som en virkelig a f Menne­ ske rs Hæ rgen ,B rand eller Tidens T and ru in e re t Bygning ?D ette P ræg k an ikke im ite res og ikke flyttes. H vem fø ler ikke, a t »Thorvaldsens Væ re lse «iMu- 4