Forskønnelsen_1917-18

H ave r. Og de nyfigne Kjøben- h av n e re fo rstod a t beny tte sig a f dette O b se rv a ­ to rium for baa- de h imm e lske og jo rd isk e Fæ ­ nom ene r. V ar d e r noget p a a Fæ rde et eller and e t Sted i Næ rheden , s tra k s op i Run­ de T aa rn . Vi

Top og springe ned. Det slog da he ller aldrig fejl. Men een e r der, een ene ste , der som D reng h a r g jort det Kunst­ stykk e — ikke a t springe, m en a t falde om ­ tre n t fra Taar- nets Top og ned p a a Bunden a f dets indvendige

R undetaarn set fra K ejsergade (inden O pførelsen af den H asselb alch ’ske E jendom ).

ved det fra »Barselstuen«. C la u s : Ach, kære Troels! veksle m ig en to-Skilling for to eeneste-Skillinger. T r o e ls : H vad vil Du med de eneste Skil­ linger? C la u s : Jeg vil give en for at komm e op paa det Runde Taarn. T r o e ls : Er der noget at se? C la u s : Ja vist! der er stor Alarm i A ab en ­ raa; jeg kunde ikke komm e frem for Folk og Vogne. T r o e ls : Ha, ha, ha! C la u s : Det er, m in Tro, som jeg siger. T r o e ls : Jeg ved det nok, — m en hvad mener Du, det er? C la u s : Jeg ved det ikke, derfor vil jeg just op i Taarnet at se ad. T r o e ls : Du Nar! spar Du kuns denne Gang din eneste-Skilling. Det er ikke andet end en Barselstue hos os. L ide t tæ nk te Claus og and re i Byen, gam le og og unge, p aa , a t disse ene- ste-Skillinger, d e r som m ange Bække sm a a sam ledes i en sto r Dam , n em ­ lig K lokker og Regnemester Søren M atth iesens Pengekiste, bidrog deres til a t gøre h an s tvende D ø tre til sa a gode Partie r, a t den ene , Jom fru Mette, kunde blive gift med Adm iral U lrik v. K aas og saa ledes blive Tip- T ip-O ldemoder til den n uvæ rende Kejserinde a f Tyskland . Er d e r noget Sted i Byen, m an k an lugte, hv ad d e r s ta a r i G ryden

hu le Cylinder. H an g a a r endnu ly s­ levende og uden Brud eller Skade p aa K jøbenhavns Gader. Men det e r dog K jøbenhavne rne selv, d e r h a r væ re t T aa rn e ts flittigste Besøgende. I gam le Dage v a r d e r nu ogsaa flere mæ rke lige Ting a t se i T a a rn e t fo ruden Udsigten fra Top­ pen. De underlige a stronom isk e In ­ s trum e n te r — b land t dem Tyge Bra- hes sto re H imm elg lobus m ed ove r 1000 F iksstjerner, som h an havd e tage t m ed til U d lande t, m en som Christian IV.s Søn, H ertug Ulrik, send te h jem som K rigsby tte fra T red iveaa rsk rigen , — og Runestene­ ne, som stod stillet op nede p a a det fø rste S tykke a f Sneglegangen. Men det v a r dog Udsig ten , d er drog K jøbenhavne rne derop , ikke blot det, a t m an h e rop p e fra kunde se v id t ud ove r L and og Sø, m en gan ­ ske sæ rlig det, a t m an fra T aa rn e ts Top kund e se ikke b lo t sine egne, m en ogsaa sine gode V enners Vin­ duer, ja næ sten se ind til dem , i alt Fald m ange S teder se ind i deres G aa rde og H ave r. Ti K jøbenhavns Huse v a r som of­ tes t lave Bygninger, d e r i en ganske anden G rad end nu gav Beskueren fra Runde T aa rn fri Udsigt ove r Torve, Gader, S træ d e r, G aa rde og 48