Forskønnelsen_1917-18

end m ed sp a rtan sk S trenghed, m a rk e ­ re Højde og lod re tte L inier. Røgsøj­ lernes bevægelige Spil mod Luften k an v irke m alerisk . F ab rike r m a a nødig — saa lid t som de fleste offentlige Bygninger — ligge i Geled m ed Gadens menige Huse. Det p lyn d re r let den sto re Arbejds- bygning for dens Selvstændighed, n a a r Beboelseshusenes mange E tager ho lder den u nd e r A rmene. De m aa endda helst h ave deres særlige Byde­ le, h vo r de h a r god Plads, medSpille- rum fo r Væx t og Udvidelse. D er k an de v irke vældige som Beholdere af den menneskelige K ra ft og Snille, der ved M askinerne e r tusinddoblet. Den K a rak te r k an godt væ re m onum en tal. M aaske e r d e rH a a b om og Tegn til, a t F rem tiden vil kunne finde Løsnin­ gen p aa de Opgaver, som det p ra k ­ tiske Liv stiller.

nen som m iddelalderlige Fæstn ingers Mure og T aarne . Eller jeg kom m e r til a t tæ nk e p aa Christian IVs Pakhus ved Frederiksholms* Kanal — s am ­ m enho ld det engang m ed det kgl. Bi­ b lio thek og se Forskellen i K raft og Selvsikkerhed . Mange tro r sig p a a F o rh a an d plig­ tige til a t finde de høje F ab rik sko r­ stene g rimme. S o p h u s M i c h a e l i s h a r i »Forskønnelsen« for 1915 vist, a t Sko r­ stene dog meget godt k an bygges i harm on isk e Form er. Og hvo rfo r skul­ de de egentlig væ re døm te til G rim ­ hed m e re end T aarne og Spir? Mon fordi Pynt ikke p as se r til dem? H a r »Byen m ed de skønne Taarne« flere end 5 6, som virkelig k an kaldes skønne? De ringeag tedehø je Skorste ne kan , isæ r n a a r de e r flere til a t v ir­ ke samm en , i deres nøgne og slanke S tram hed p aa velgørende Maade, om

G ADE KUN S T IV. LYGTER Af H e n n i n g B r ø c h n e r

H VOR tidligt M ennesket i sin Kamp mod det Mørke, der om gav det som en fjendtlig Magt, har forstaaet at skabe et B elysningsredskab, der kan betegnes som den første prim itive Lygte, vides vel næppe. Hverken i Grækenland eller Rom fandtes i Oldtiden nogen gennem ført offentlig B elysning; man hjalp sig med Haandlygter, og kun ved festlige Lejligheder illum ineredes Gaderne. G ad ebelysning i Ordets moderne Forstand er i det hele et forholdsvis nyt Fænomen. En af de første B egyndelser gjordes i Aaret 1318 af Philip V, der paa Grund af de m ange Mord befalede, at der skulde anbringes Lys udenfor Slotsporten, en beskeden B egyn ­ delse, med hvilken man — paa enkelte Undtagelser nær — lod sig nøje i det m este af to Aarhundreder. Gennem h ele M iddelalderen var G ad ebelysningen spredt og ufuldstændig; kun foran M adonnabille­ derne og Skytshelgeners Statuer paa Gadehjørnerne brændte altid Lys. Gam le Gadenavne fra denne Tid: Rue de la V ielle-Lanterne eller Rue de la Lanterne- des-Arcis, hidrører saaled es ikke fra Eksistensen af en veritabel Lygte men hentyder til de Skilte, malede som Lygter, der særlig paa Henrik IV’s Tid var et yndet Reklamem iddel for Barberer og Bagere. L ygtearm (?) paa C harlottenborg. 113