Forskønnelsen_1917-18

B I LLEDKUN ST I DET FRIE LEJLIGHEDSBETRAGTNINGER A f SIGURD M ÜLLER . F r i l u f t s s k u l p t u r e n h a r i de sidste M enneskea ldere h a ft gyldne Tider, fo r sa a v id t m an m ed dette O rd sig ter til offentlige M indesmæ rke r ove r m e re e ller m ind re kend te Person ligheder; i sa a H enseende synes d e r nu a t ra a d e en ren Mani. Fo r at n a a til E rkendelse h e r a f h a r m an ikke nødig a t ulejlige sig til sto re »Kunstcentrer« som Berlin, hvo r m an e r godt i Gang m ed a t forevige ikke b lo t alle de H ohenzo llere , Vor H e rre i sin Miskundhed h a r lad e t komm e til m oden A lder, m en ogsaa den Mangfoldighed a f K rigsøverster, i hvis Lod det e r faldet a t v inde en e lle r anden h isto risk se t ligegyldig Sejr. Nej, m an k an saa godt k la re sig med , hv ad d e r nu til Dags bydes p a a he rh jemm e . De myl- r e r op a f Jo rd en , alle disse fo r en lille Evighed beregnede M onum en ter, s n a rt ove r vo re bedste Mænd, sn a rt ove r Sm aafolk , p a a hvis Livsgerning inden A a rhund red e ts Udgang kun en enlig F rem tidens J u l i u s P a l u d a n e ller Louis Bobé vil h av e Rede, sn a rt god, s n a rt — og o fte s t— ringe Kunst. Der vil blive noget a t ry d d e op ib land t, n a a r Tidens Fylde komm e r. L ang t m ind re rigelig e r Tilgangen a f B illedhuggerarbejder, hvis Hoved- fo rm aa l ikke e r a t holde M indet om dette eller h in t M enneske fast, men som sky ldes en K unstners S træ ben e fte r a t gøre K ravene p a a p lastisk , væ sentlig t se t d eko ra tiv Virkning Fyldest; sa ad an n eT ing frem komm e r nu langt sp a rsomm e re end fo r et P a r Aar- h un d re d e r eller m ind re siden. G aa r vi gennem K jøbenhavn , finder vi ikke a lene P a la ie r og æ ld re offentlige Bygninger i re t s to r Mængde — s tø rre end de fleste a n e r — p ryded e m ed Fron- tong rupper, Enkeltfigurer, Relieffer, V ase r o. s. v., m en ogsaa p a a de fo rnemm e P riv a tmæ nd s og de sto re H an d e lsh e rre rs Boliger e r d er adskilligt a f den Slags a t m o re sig over. Og i H ovedstaden s Omegn, ud ad Fæ rd selsvejene, h v o r de rige havd e Som m e rh jem eller »Lysthuse«, v a r d er i H ave rne , som disse laa i, ingen M angel p a a Kunst — h e r en eller flere, helst allegoriske e ller sym bo liserende Skikkelser, hist, som M id tpunkt fo r en Plæne, et Springvandsbassin m ed en Figur til Motivering a f S traa le rne , om ikke and e t sa a et d ek o ra tiv t Solur elle r et P a r Vaser. Og meget a f a lt dette v a r fornøjeligt a t dvæ le ved, adskilligt endogsaa rigtig god Sku lp tur. Ikke a t det gennem gaaende v a r geniale eller b lo t i fortrin lig G rad fintfølende og u dm æ rk e t skolede Mestre, fra hvis V æ rk s ted e r disse P ryd stykk e r udgik; m est sky ld tes de Billedhuggere, hvis N avne nu, om de end ikke h e lt e r sunkne i Glemsel, dog ikke længere h a r nogen Klang. Men ofte nok v a r det b rave , gennem sunde Mænd, som inden fo r en vis Begrænsning kunde deres Ting, op fa ttede Kunsten eller, om m an vil, H aand te ring en med V a rm e og fo rstod den Stil, hvo ri m an efte r Tidens Smag arbejdede , uden a t bindes og a fsvales a f Reflektioner d e rove r; den v a r g aae t dem i Blodet. Deres Væ rk tø j fø rte de frisk t og ly stigt m ed en Dygtighed, som i nogle Tilfælde godt k an kaldes V irtuositet. Og ved Siden deraf: de vidste eller følte, h v ad d er kunde ven tes a f dem i deres Egenskab a f A rk itek tu rens og H avekun sten s haandgangneM æ nd eller Allierede. Meget a f deres F rem b ringe lser h a r en uskøn som E fterslægt s laae t itu og slængt i B rokkassen, m en ikke sa a ganske lidt er dog til Dato i Behold. P roduk tionen a f F acade rn e s og »Lysthaugernes« d eko ra tive Skulptu r e r gik saa temm elig i S taa ikke længe efter, a t de kun stfæ rd ig t klippede T akshæ kke , mod hvilke de gam le P a ryk k e r havd e tegnet deres S ilhouetter, og de glade eller sentim en ta le »Vandkunster«, d er kunde akkom pagnere deres Rislen m ed O rgeltoner, kom ud a f Kurs. De p aa deres Vis an tik iserende eller renais- san cedy rken de Bygmestre og Anlæ gsga rtne re h avd e kun ringe Brug

33

F O R S K Ø N N E L S E N . V II Aarg. 1917 Nr. 3-4.