Forskønnelsen_1917-18

E n Række U lm us H ørsholm i.

den tilbage til dens oprindelige Skikkelse. — H vis det ikke sker snart, saa sker det senere. Det var im idlertid ikke saa m eget »Hesten« selv, jeg gerne vilde skrive et Par Ord om, men mere dens Omgivelser. Der fremkom, som man husker, m ange Forslag til K ongens Nytorvs Regulering i den Tid, Faarefoldene stod derinde, og Magistratens Plan fremgik af disse, uden at nogen vidste, hvad det egen tlig var, der blev lavet. Nu foreligger Resultatet, og nu kan det b e­ dømmes. I de fleste H enseender maa Spørgs- maalet vel siges at være heldigt løst, men dette gæ lder ikke, naar Talen er om det plantede. Selve Ideen m ed G enoptagelse af den gam le »Krinds« var ikke rigtig god, fordi de gam le Forhold fra »Krindsens« Tid ikke længer er tilstede; men den Forslagsstiller, der kom med Ideen, havde dog af H en sy n til de 12 prægtige Elme omkring M onum entet tænkt at plante Linde med lave, klippede Kroner, og naar man har set Magistratens Forslag omtalt, har disse klippede Linde ogsaa altid figureret deri. Men saa kom Foraaret, og de Træer, der blev plantet, viste sig at være E lme i Stedet for Linde og tilm ed Elm af en Varietet, der bygger sig opret og altsaa aldeles ikke egner sig til at formes ved Klipning. H osstaaende Fotografi viser en Række af den Slags Elm (U lm us campestris pyram idalis eller U lm u s H ørsholm ii) i en V illahave i Rungsted. Enhver, som har nogen Sans for Form, vil forstaa, hvor um u lig en Tanke det er at sætte en Kreds af d isse opretvoksende Træer uden om de 12 store E lme med deres kuplede, udad- hvæ lvede Kroner. Det vil blive værre end Danm arksm onumentet. Ja, det vil simpelt hen blive en fuldstændig Ø delæ ggelse af Torvet, der fra ethvert Synspunkt vil blive delt i tre D ele: en D el med H u se til hver Side og i M idten en stor Cylinder af grønne, opadstrittende Træer.

H eld igvis har en god Skæbne og en ond Vinter været enige om at slaa H alvdelen af Træerne ihjel, og før disse bliver erstattet, maa vor Forening gøre Forestillinger paa rette Sted og sørge for, at dette Fejlgreb gøres godt igen, m edens Tid er. Ideen med en n y »Krinds« er i sig selv ikke rigtig god, men da nu h ele Anlæget er baseret paa disse Trærækker, kan de vel daarlig und væres. Derfor behøver det im idlertid ikke at være opretvoksende Elme. K lippede Linde, der var Forslagsstillerens Tanke, er heller ikke rigtig godt, da det altid er vanskeligt-i en By og paa B rolæ gning at faa Træer til at vokse regelmæ ssigt. Og Lind er desuden saa slem til at drysse visn e Blade, længe før vi andre har Lyst til at sige Sommeren Farvel. Langt bedre vilde en Kreds af V ingevalnød (Pterocarya caucasica) være. I »Forskønnelsen« 1912 Side 65 er afbildet et Eksemplar af dette Træ, der endnu staar i A llégade ved Hjørnet af Fredr. VI A llé ; og Frederiksbergere vil desuden kende V ingevalnøden fra en Række langs ad Henrik Steffensvej. Det er et lavt og bredkronet Træ, der vokser frodigt i Byen. Det mørke, yppige Løv holder sig længe grønt og falder saa paa en Gang ligesom Valnøddeblade. En Kreds af V ingevalnød vilde skabe en skyggefuld Promenade, deres Kroner vilde ikke naa højere op, end at man fra Fortovet uden om Torvet altid vilde kunne se H u sen e hele Torvet rundt, og de lave hvæ lvede Kroner vilde aldrig søge at lukke de gam le Elme i Anlæget inde paa den Maade, som de nu plantede »Hørsholmere«. Fra selve Promenadepladsen omkring A n læget er det derimod tvivlsomt, om V ingeval- nødder vilde være rigtig gode. Med den Plante- afstand, B rolægningsmønstret anviser, vilde Rækken vist nok blive for tæt og skjule Pladsen og H u sen e mere, end ønskeligt vil være. Frem for disse Træer, der iøvrigt burde an ­ 79