Forskønnelsen_1917-18

E g ved F o rtu n en .

Den sik re ste Løsning vilde n a tu r ­ ligvis væ re , a t M in isteriet fritog Skov­ rid e ren fo r den e k s trao rd inæ re Pligt­ hugst, som h an m ed saa s to r N idkæ r­ hed lad e r udføre, og gav D y reh av en den Und tagelsesstilling frem fo r vo re øvrige S ta tsskove a t væ re Tvangs­ fæ ldn ingernes »strategiske Reserve«, — saa ledes som fo ran e r p ræ c ise re t. Skulde d e r vise sig u ov e rk omm e ­ lige V anskeligheder fo r a t faa dette gennem fø rt, inden Hugsten p aa n y be­ gynd e r til næ ste V inter, bu rde Fæ ld­ n ingerne i h v e rt Fald ikke — som Til­ fæ lde t synes a t h av e væ re t i det fo r­ gangne V in te rh a lv a a r — ove rlades til Skov ride rens personlige Skøn. Dertil h a r dette Skøn i a ltfo r paa fa ldende G rad d ok um en te re t en beklagelig Mangel p a a H en syn tagen til D y re h a ­ vens K a ra k te r og til de Anskuelser, d er fo rhen v a r de ledende fo r denne Skovs Drift. Som fhv. O ve rfø rs te r P. E. Muller

b lo ttede S teder —, og hvem bo rge r fo r Følgerne heraf. Ikke a lene æ s te ­ tisk set, m en v istnok ogsaa fra et fo rst­ ligt S tan dp un k t e r disse Udhugn inger i se lveSkovb rynene ufo rsvarlige. Skal d e r endelig fæ ldes T ræ e r, e r d er jo de tæ tte Skov tykn inger, h v o r en ra tio ­ nel Hugst ikke fo rringe r Skønheds­ ind trykk e t. Men det e r unødigt a t fo rt­ sæ tte . Det h e r an fø rte og de led sa ­ gende Fo tog rafier bev idn e r tils træ k ­ kelig, a t d e r e r b egaae t Misgreb og Vold mod D y rehaven , som ikke k an e rs ta tte s — o g s o m i k k e b ø r f o r t ­ s æ t t e s a d A a r e . H e rm ed e r vi da n a a e t til det, som m a a væ re denne A rtikels Konklusion: H v a d k a n d e r g ø r e s f o r a t b e ­ t r y g g e D y r e h a v e n m o d f o r t s a t V a n d a l i s m e ? 66