Forskønnelsen_1917-18

KRIGSPLAKATER D EN U dstilling af franske, tyske, ru ssiske og engelske K rigsplakater, som »Svenska D ag­ bladet« i B egyndelsen af dette A ar arrangerede i S tockholm , og som senere h ar væ ret tilgæ ngelig i KLEIS’ U dstillingslokaler, var vel væ rd at lægge Mæ rke til. M an p ræ sentered es der for et U dvalg af de krigsførende L andes P lakatk un st gennem de sidste fire A ar og havde en lige saa sjæ lden som bekvem L ejlighed til at sam m enligne og vurdere de u denlandske P lakattegneres store indbyrdes F o r­ skellighed. De franske P lakater var væ sentlig de sam m e som p aa P ro fessorind e T S C H E R N ING ’S U dstilling*), kun forøget m ed en enkelt (for et m ilitæ rt V aisenh us) der iøvrigt skyldtes E nglæ nderen F RANK B RANGWYN. I det store og hele var det de tyske Plakater, der do­ m inerede U dstillingen — i al F ald kvantitativt og til­ dels ogsaa kvalitativt. E n m ere principiel M odsæ tning end den m ellem fransk og tysk P lakatk un st kan vanskelig tæ nkes. D en franske holder en d nu den Dag i Dag T raditio­ n ern e i Æ re fra dens B lom stringstid i B egyndelsen af forrige A arhundrede, m ens den tyske er begyndt ganske forudsæ tningsløs og i m indre end et halvt A arhundrede h ar n aaet den førende P osition, som den saa ubestridelig indtager. I de franske K rigsplakater er In d ho ld et det vig­ tigste, set gennem K un stn erens sn art hum oristiske, sn art sentim entale, m en altid saare kultiverede Tem peram ent, m ens Tekniken føles som noget sek u n ­ dært, selv om m an hurtigt opdager, at de franske P lakatk un stnere er fødte T egnere. I de tyske P la­ kater derim od er det netop T ekniken, der skaber In ­ teressen for M otivet, saa at sige uafhæ n gig af hvad det forestiller. D en tyske P lakatk un sts F ørstem æ nd er T eknikere af G uds N aade, der snart ved optiske sn art ved koloristiske R affinem enter forstaar at hæ ve det ligegyldigste Sujet til M onum entalitet. I de franske K unstplakater er Soldaten og h an s Fam ilie derfor det naturlige M idtpunkt. STE IN L E N skildrer F an gern es og F lygtningenes triste, endeløse Skarer; A B E L FA IVREhar foreviget den begejstrede, frem storm ende, FORAIN den stilfærdige, brevskri­ v en de Soldat, m ens P O U L B O T m ed sit stilfærdige L un e fortrinsvis beskæ ftiger sig m ed h an s Sm aa- b ørn og W lL L E T T E — den uforfæ rdede H um orist og E rotiker — m ed h an s lille Kæ reste. I den tyske K rigsplakat er al S entim entalitet b an ly st og G enre­ billedet en Sjæ ldenhed. Slagskibe og K rigsm askiner eller S tatens og K rigens letfattelige S ym boler er de m est anvendte M otiver, der u dn yttes lige saa n øg ­ tern, m en ogsaa lige saa effektivt, som hvis det drejede sig om en alm indelig R eklam eplakat. H vor S oldaten træ der i F orgrun d en , er det ikke for at klargøre h an s individuelle E jendomm elighed m en for at placere h am virkningsfuldt i Billedet og b e­ n ytte h an s Silhuet m od en farvekraftig Baggrund. D ette er saaledes Tilfældet m ed SZAFRANSK IS P la­ kat, h v o r U hlanen og h an s H est ses paa en Bakke m ed en dybblaa H imm el (som paa U dstillingens E ksem plar — i andre U dgaver m od gul eller grøn Bundfarve) eller m ed H o H L W E I N S »Reservist«, der frem træ der p aa Baggrund af de m archerende Geled­ der m od en m agentarød G rund. O venstaaende P lakat repræ senterer — sam m en m ed en anden, der reklam erer for en M arinekon- cert — ret godt denne K unstners forbløffende tek- *) Se Forskønnelsen 1916 Side 99.

K rigsplakat, tegn et af L udvig H ohlw ein. niske Fæ rdighed og aldrig svigtende F arvesans; en K rigsfarveplakat i graat, sort og rødt har særlig In teresse derved, at den illustrerer h ans store Af­ hæ ngighed af N ICHO L SO N . A f G lP K E N S er der flere Sm aaplakater m ed B lom ster- og B laddekorationer i en bevidst naiv Bondestil og m ed korte, m anende Indskrifter: »Samm elt E icheln und K astanien«, »Samm elt die O bstkerne« etc. A f sam m e K unstner fandtes en anden, m eget overlegen P lakat m ed en F lyvem askine, hvis P ropellers S nurren illustrere­ des ved k oncentriske C irkelstum per paa en saa illu­ derende Maade, at det langt overgik en lignende P ræ statio n af selve h ans store L æ rem ester L u c i A N BERNHARD . D enne K unstner var repræ senteret bl. a. ved om staaende »L iebesgabe«-plakat, der er at be­ tragte som et U nicum , for saa vidt som den virke­ lig viser Tilløb til en K arakteristik og i alt Fald præ ges af en i tysk P lakatkunst enestaaende E lsk­ væ rdighed. E n anden P lakat for en Udstilling i Brux­ elles 1916 viste hans aller eleganteste Skrifttyper, p a­ tinerede paa gul G rund. JACOBY-BOY viste sig i et enkelt E ksem pel som en habil F arvekom positør; desuden lagde m an Mærke til en »K riegsnot«-Pla- kat af P e t e r B e h r e n s , H e i n r i c h J ä g e r s tre læ ­ sende feltgraa, flere lidet frem ragende af SCHAV- ROTH og en enkelt ERICH G r u n e r . D erimod sav­ nede m an Ø strigeren ORLIK og flere pragtfulde Skrift­ plakater, der udelukkende eller saa godt som alene virker ved S krifttyperne: K l i n g e r s , EHMCKES, B e r n h a r d s , G lP K E N S og H O H LW E IN S m o num en ­ tale A ntiqua og BERNHARD S, DELITZSCHS og BU- H E S m aleriske F raktur. De russiske Plakater virkede næ rm est som en flat­ terende Baggrund for de øvrige, m ed deres halvt orientalske O rnam entik og de enkelte m er eller