Forskønnelsen_1917-18

undtages enkelte italienske Byer vil man der­ for intetsteds finde, at de Gadelygteformer, som er de alm ind eligst anvendte, kan betragtes som andet og mere end gode eller daarlige Forsøg paa at løse et van skeligt Problem . D en b ek end te Architekt R u s s e l l S t u r g i s gaar endog saa vidt at sige: »It is probable that a C h inese or M alay, and still more a Japanese, w ou ld find it ea sy to make a suitable structure for this purpose; but the m om ent the European d esig ­

al Fald et afgjort T ilbageskridt i æstetisk H e n ­ seende. D et fladt hvæ lvede Tag uden Kantn in g eller andet T illøb til U d sm ykn ing bærer sin Part af Skylden; kun i de yderst faa T il­ fæ lde, hvor det har erhvervet en flatterende grønlig Patina, forsoner man sig med det. H ele Arrangementet krones af en Hætte — grim og ordinær som Brænderen paa en P etroleum s­ lam p e— hvis spidse Tag og Smaakugler i sid ste Øjeblik forgæves s ø g e r at redde T otalind­

ner abandons his very siender h o llow pillar of cast-iron he goes astray, and noth ing can be m uch uglier than the more elabo- rate lam pposts of Paris or N ew York«. Og dog er det de T ilfæ lde, hvor Kunst­ neren har haft L ejlighed til at genn em ar­ bejde og præge L ygten i alle dens Enkeltheder, der bør frem­ hæ ves, naar T alen er om Gadekunst. U n ­ dertiden er Formaalet det, at bringe den i Harm oni med de ar- chitektoniske Om givelser, til hvilke den er bragt i Relation; undertiden er der tiltænkt en selvstæ ndig m onum ental eller de­ korativ V irkning. B egge disse E gen­ skaber har man utvivlsom t i sin Tid tillagt de store Lygter paa Nytorv og Christians- havn sT orv, d e r i 1858 blev skænket B yen af det engelske Firma, der havde G asanlæ get i Entreprise. N u til D ags vil en n o g en lunde smuk Kakkelovn kunne konkurrere m ed dem i saa H e n ­ seende. I straalen de Modsæ tning hertil staar de smukke Lygter fra den første Fjerdedel af det

trykket fra K edsom ­ m eligh ed. En nyere Form efter u d en lan d ske Forbilleder — teg­ net af Architekt L e m - c k e — med Lygtens Kuppel ophængt i en Bøjle, der indeslutter Taget, er opstillet paa »Lille Triangel« og vil blive efter fulgt af flere paa Nørre Boulevard. Til Trods for Enkeltheder — som det lidt fladt virkende Byvaa- ben — besidder den ret væ sen tlige Fortrin fremfor de alm indelig anvendte Former; m est interesserer den smukke Udformning af de ellers saa triste Jærnpinde, der tjener til Støtte for Lygte- pudserens Stige. Fra samm e H aand stam ­ mer de Prøver, der er opstillet ved B elys- n ingsvæ snetsB ygning i Vognm agergade; Princippet er et lig nende, blot er R i t t e r - Lygtens Tag benyttet og forsynet med et n edhæ ngende M etal­

gardin — dog uden forsonende Virkning. Vender man sig dernæ st mod U dlandets Gadelygteformer og n a vn lig mod den, som træffes næ sten overalt i Frankrig, England, Tyskland, Italien etc., ser man, hvor faa og enkle de M idler er, der skaber den gode V irkning. Blot en m indre plump Udform ning af L ygtehovedet, blot en dekorativ Tagkrans af Acan- thusblade eller blot et Par m orsomm e T agvin duer som paa de spanske Gadelygter, blot en krenelleret Murkrone eller en endnu enklere épi som A fslutning foroven, er tilstrækkeligt til at bringe Resultatet et godt Stykke nærmere det ideelle. H elt at naa dette syn es at lig g e uden for de europæ iske (og amerikanske) Kunstneres Ræk- vidde; deres Forsikring om, at de regner det for lettere at tegne en god Paladsfagade end en god Lygtepæl, er typisk i saa H en seend e. Naar

L ygte ved M arm orbroen.

attende Aarhundrede (Architekt C. F. H a n s e n ) uden for Slotskirken og D om huset. D en enkle, lin ieren e Konstruktion i d isse Lygtestel, der afstaar fra enhver U d sm ykn ing udover det nødtørftigste, er den samm e som præger de Bygninger, ved hvilke de er opstillet. I Lygter­ ne foran det n y Raadhus har vi en moderne Pendant (Architekt M a r t i n N y r o p ). Deres Opgave er at markere Indgangen i Forhold til Rampen; deres Udstyr er derfor afstemt efter Fagaden, deres M asse nøje afvejet mod Rampens. Undertiden kræves der kun lidt Omtanke og ganske enkle M idler for at skabe enfortræffe-

116