Forskønnelsen_1917-18

„HESTEN ( i

E N Indsender A. B. har i »Forskønnelsen« Nr. 7 1916 fremsat nogle Betragtninger over den saa skamm eligt m iskendte »Hest« paa Kongens Nytorv, Betragtninger, som jeg, hvad H ovedpunkterne angaar, af fuldt Hjerte kan tiltræde. Men paa et enkelt underordnet Punkt maa det maaske være m ig tilladt at foretage en Rettelse. Hr. A. B. citerer Architekt P. V. Jensen- Klints temperam entsfulde Opfordring til de Herrer, der er Skyld i Statuens Overmaling, om at kradse M alingen af med deres egne højst­ ærede N egle, en Opfordring, der sikkert var b e­ rettiget, da P. V. J.-K. fremsatte den — for ca. 20 Aar siden — m en ikke er aktuel mere. M in Vej falder ikke ofte over K ongens Nytorv; m en da jeg for en M aanedstid siden tilfæ ldig ventede paa en Sporvogn dér, tog jeg m ig — direkte foranlediget af omtalte Artikel — for at se paa »Hesten« med større Opmærksomhed end sæ d ­ vanligt, og det første, der da slog m ig, var, at Statuen aldeles ikke søger at vild led e B esku e­ ren m ed H en sy n til, hvad Materiale den er gjort af. D en s Overflade er jævnt blygraa, M a­ lin g en er utvivlsom t borte. Om M ynd igh ed er­ ne i al Stilhed har taget Architekt Jensen-K lints Opfordring til Følge og fjernet Oliefarven, om ikke med egne N egle saa ved H jæ lp af en ener­ gisk B ehand ling med grøn Sæbe og Soda, eller om Regnen i Aarenes Løb har faaet Bugt med Overtrækket, skal jeg lade være usagt; men borte er det, og det er godt. L. M. Vi h a r fo re lag t H r. A. B. oven staaend e og m od tag e t følgende fra h am : Hr. Redaktør!

koldt Bly. Til Støbning egner B ly sig ikke; det fylder ikke Formen godt og kan ikke ciseleres, Ulemper, som l ’Amoureux sikkert har været kendt med. Langt snarere er »Hesten« støbt af en B lylegering, der ikke paavirkes af A tm osfæ ­ ren paa ganske samm e Maade som rent Bly. Ganske parallelle Fænom ener kan iagttages paa andre Omraader. Man har ment, at det 19. Aarhundredes stærke Forbrug af Stenkul var Aarsag til de nyere Statuers daarlige Patine­ ring, idet den ned slaaend e Røg skulde danne et beskyttende Lag, der hindrede Æ delrustens Angreb. M en alle selv i den nyeste Tid anbragte Kobbertag er bleven ganske dejligt patinerede, Kulrøgens Beskyttelse til Trods. Se Marmor­ kirken, K omm unehospitalet, Thorvaldsens M usæum o. a. Her maa det være Forskellen i Materialet, der gør sig gæ ldende. Ved Bronce forstaas som bekendt i H ov ed sagen en L ege­ ring af Kobber og Tin; men det forskellige For­ hold m ellem disse to Metaller hidfører betyd e­ lige Forskelle, og naar der tilsæ ttes Bly, Zink, Jern og N ikkel, bliver Variationerne m an gfol­ dige. En T ilsæ tn ing af en ganske forsvindende D el Fosfor medfører b etyd elige tekniske For­ dele — det sm eltede Metal bliver m eget tyndt flydende og fylder Formen til de m indste E n­ keltheder — m en maaske de tekniske Fordele købes paa B ekostning af det varige kunstneri­ ske Resultat. Naar for Frem tiden Statuer skal støbes til O pstilling i fri Luft, bør man undersøge de herhenhørend e Forhold m ed største Omhu. Frederik V er, saa vidt jeg ved, støbt af udran­ gerede Skibskanoner. Kanonmetal bestaar af ca. 90 pCt. Kobber og 10 pCt. Tin, og de faa Broncekanoner, som endnu i M idten og Slut­ ningen af det 19. Aarhundrede benyttedes i

Foranlediget af det m ig tilstilled e Brev fra Hr. L. M. har jeg paa den af Gitteret fore­ skrevne Afstand undersøgt »Hestens« Over­ flade og maa give Hr. L. M. Ret i, at O lie­ m alingen virkelig syn es at være fjernet. At dette af rene Æ rlighedsgrunde er en Fordel, maa bestem t hævdes. Naar en Statue er af B ly,b ør den ikke prøve at give sig ud for Bronce, saa lidt som for Guld; ald eles bortset fra, at B ron ceillu sion en aldrig var skuffende. Pati­ naen er samm enlign et m ed Amalienborgsta- tuens ikke smuk, men Frederik V er ogsaa den eneste smukt patinerede Statue i Kjøbenhavn. Samm enligner man »Hestens« Overflade med H olb ergs og Øhlenschlæ gers — der dog nu efter ca. 50 Aars Forløb er begyndt at blive irrede — saa fristes man til at give B lypatinaen, der især i Solskin slet ikke er »død«, Fortrinet. Og sam ­ m enligner man den m ed det kongelige Thea- ters Frontongruppe (Apollo, P egasus m. m.), der er støbt i det ædle Stof Zink, bliver der in ­ gen Tvivl tilbage om, at B lypatinaen er at fore­ trække. D enn e Gruppes Overflade er død, saa det kan forslaa. Om det er Z inkens naturlige Patina, eller det skriver sig fra, at man ogsaa her har overmalet Figurerne fo r at im it e r e S a n d s t e n , drister jeg m ig ikke til at afgøre. I den gam le Enquête, som jeg har citeret, nævner P. V. Jensen-K lint Børsspiret som Eks­ empel paa, hvor smuk B lypatina kan virke. Her indsniger der sig hos m ig en Tvivl. »H e­ stens« Overflade lign er — selv uden O liem a­ lin g — ikke Børsspirets. Det kan ligge i G en­ standenes ganske afvigende Form, deres for­ skellige Stilling mod Luft og Lys; m en det kan ogsaa ligge i, at Materialerne ikke er helt ens. Dragetaarnets Plader er uden T vivl hamrede i 30

S