Forskønnelsen_1917-18

stammer fra Kastellets æ ld ­ ste Tid; de betegner Græn­ sen for det faste Land. H vad der lig g e r Øst for dem , er bygget paa Opfyldning. H o ­ vedgaden dannes endnu som dengang af de fire Bygninger, der har bevaret deres gam leN avne. Deto.A r- t i l l e r i s t o k k e n og S t j e r ­ n e s t o k k e n , nærmest Sjæ l­ landsporten og G e n e r a l­ s t o k k e n og F o r t u n s t o k - k e n næ rm estN orgesporten; ligeløbende med dem og i nogen Afstand ligger E le - p h a n t s t o k k e n m odS yd og S v a n e s t o k k e n mod Nord. A lle disse Længer (Stok­ ke) er paa R iises Grund­ plan betegnet som S o ld a - t e n b a r a q u e n og mærkede med AB (se P lanen Side 11); i nuvær. Artilleristoks

S jæ llandsporten, set indvendig fra. E fter »Turisttidende«.

Kastel ogsaa havde rummet en Havn, m en en saadan har sikkert aldrig været projekteret i Riises Anlæg. Derim od finder vi i Kontrakten af 1664, at »det kon gelige Hus«, hvortil Funda­ menterne var lagt, skulde være færdigt til St. H an sdag 1665. Det blev det im idlertid ikke. PaaResensFu gieperspektiv-Plan afKjøbenhavn fra 1675 ser m an ganske vist inde i Kastellet et kongeligt Slot med Taarne og Tinder, men det var en Forudgriben af B egivenhederne, thi Slottet blev aldrig rejst. Det syn es jo dog im id ­ lertid at antyde, at man endnu paa den Tid ikke havde skrinlagt Planen om et »kongeligt Hus« i E nevæ ldens faste Borg. Det havde man derimod i 1704. Da blev Ka- s t e l s k i r k e n rejst under Kongens Bastion og paa den vestlige D el af de om talte F undam en­ ter. Men M indet om Slottet var ikke dermed begravet; det levede videre i Kastelskirkens B etegnelse S l o t s k i r k e n , som man af og til kan træffe paa. Under Frederik IVblev ligeled es K o m m a n ­ d a n t b o l i g e n opført lige over for Kirken, samt et eller flere af Krudt- og Materialmagasinerne, m en med U ndtagelse af d isse B ygninger og de ganske moderne fra Slutningen af forrige Aarhundrede, H o v e d v a g t e n og et Par Kon­ torbygninger, er den første B ebyggelse ved-' ligeholdt uforandret i alt væ sentligt til vore Dage. D e to maleriske dobbelte Portbygninger med den lange lave H væ lving og de ejendom ­ m elige Vagthuse (corps de gardes) ved Siderne

nordlige Ende skulde Kommandanten have haft sin B olig (Z), m en det synes, som om der blev indrettet en Kirke her. Lige over for i G eneralstokkens syd lige Ende fandtes O fficershuset(Æ ).Kommandantens oprindelige Bolig var bygget af Christian IV.s gam le T old ­ bod og har saaled es vist været et Træhus der maaske er bleven benyttet, lig e til den nye Komm andantbolig blev opført. Kastellets før­ ste Komm andant, Oberstløjtnant V o g t , blev udnæ vnt i 1664. H elt mod Vest, under hver af Kurtinerne m ellem de tre Bastioner m od L andsiden laa end elig et af to Fløje i ret V inkel sam m en b y g­ get H us, hvis Façader laa i Flugt med det pro­ jekterede Slots Façade. D en tofløjede B ygn ing mod Nord var P r o v i a n t h u s (W); i Østfløjen paa den syd lige var der T ø j h u s (y) og i N ord­ fløjen var der som til de sidste Tider B a g e r i og B r y g g e r s (X). D en store aabne Plads i M idten, fra det planlagte Slot i Vest til Kurtinen i Øst var den lille Fæ stnings A larmplads. B esæ tningen b e­ stod i 1672 af 400 Mand, men Barakkerne kunde, om det skulde være, h u se 2000 Mand. Under Kastellets Opførelse hørte Tyveri og V old som ­ hed til D agen s B egivenheder; der skulde en fast H aand til for at skaffe Orden, og Rüse har sikkert maattet tage haardt fat for at faa F ol­ kene til at makke ret. Selv i 1668, da Kastellet var færdigt, og B esæ tningen kommet ind under den strenge militære D iscip lin , var det dog nødvendigt at have en Galge ved H aanden.