Forskønnelsen_1917-18

C. K ø b k e : B roen ved N orgesporten. E fter »D anm arks M alerkunst«.

men i Søen stærkt fremskudte Jordværker, at Kongen har haft sin Plads. Endnu i 1665 blev der arbejdet paa Opfyld­ n in g i Kastellet, m en Aaret derefter syn es det i alt væ sentligt at være færdigt. Krudtet fra det gam le »Vandmølletaarn« paa Vandkunsten, en Rest af B yens Befæ stning fra M iddelalde­ ren, der enT id havde gjort T jeneste som Krudt- taarn, blev ført ud i Kastellet, og dermed maa man vel antage, at Voldene sam tidig eller for­ inden er bleven forsynet med Kanoner. I Efteraaret 1666 blev der nedsat en K o m ­ m i s s i o n , der skulde tage Syn over Kastellet og skønne over, om Ruse havde holdt sig de med ham til forskellig Tid afsluttede Kontrak­ ter efterrettelig. Af dette Syns Erklæring frem- gaar det, at Kastellet er færdigt, og i Kontrak­ terne genfinder man alle de Bygninger, som er anførte paa Ruses Grundtegning af Kastel­ let i 1666, og som vi i alt væ sentligt finder endnu den Dag i Dag. Af flere gam le Grundplaner og Kort over de ældre Værker ved St. Anne ser man, at der har været anbragt eller i alt Fald paatænkt en H avn med Indløb im ellem de to Søbastioner. Af Kastellets Navn F r e d e r ik s h a v n kunde man m ene sig berettiget til at slutte, at det nye

der ikke saa m eget har været Tale om en N y ­ b y g n in g som om en Om bygning af det ældre Frederiks Kastel, hvoraf større D ele, og da uden T vivl især Volden mod Landsiden, maa antages at være gaaet ind som D ele i det nye Kastel. Arbejdet har, særlig Opførelsen af Vold og Bastioner mod Søsiden, der foregik fu ld ­ stændig paa Opfyldning, voldet store V anske­ ligheder. Ruse fortæller selv, at han fire Gange maatte begynd e forfra, idet Dæm ningerne, der skulde holde Vandet ud e, styrtede samm en under dets Tryk. Det var dog ikke alene Vandet fra Søen, der kunde volde Afbræk i Arbejdet, ogsaa H im len s Vande kunde gøre Fortræd. Det g i­ ver maaske bedre end noget andet en Fore­ stillin g om B esvæ rlighederne ved at faa Jorden til at sætte sig og gøre Værkerne faste, at en Pladskregn i Foraaret 1664 anrettede stor Skade paa Jordarbejderne, uagtet man — ganske vist kun kort Tid i Forvejen — havde plantet baade en Mængde unge Træer og Buske for at søge at faa H old paa den opdæmm ede Jord. Naar det derfor hedder sig, at Frederik III i 1663 fra det n ye Kastel iagttog en svensk Orlogsm ands Manøvrer i Sundet, har det sik­ kert været paa et af de endnu ret uanselige,