Forskønnelsen_1917-18

drig b lo t tæ n k t sig noget sa a s tem ­ ningsfuldt. * Men hv ilken and en H ov ed stad h a r vel ogsaa i sin N æ rh ed en Ly stskov , d e rie je n d om m e lig S k ø n h ed k an m aa - le sig m ed D y reh av en . Berlins T ier­ g a rten og P a ris ’ b e røm te Boulogne- skov e r jo uperson lige, a ltfo r m o d e r­ ne »friserede« P a rke r, samm en ligne t m ed den ; og ingen a f dem e jer enT ræ - b estand saa rig p a a gam le, æ rvæ rd ig e Ege og Bøge — levende »N a tu rm onu ­ m en ter« , — som dem , vi g læ de r os ove r ude i D y rehaven . ❖ ❖ Hidtil h a r disse m on um en ta le S tam ­ m e r og K ron e r væ re t sk a an e t m od h ensynsløs Hugst. En venlig Fe h a r skæ rm e t deres lange Liv, fø rst u nd e r Enevo ldskongernes k raftige H aand , senere u n d e r et intelligen t og p ie te ts­ fu ldt F o rstvæ sens F o rs taae lse af, a t netop d e n n e Skov ikke bu rde drives e fter sædvan lige fo rstmæ ssige, ø ko ­ nom iske P rinciper. En kgl. Resolution a f 1843 fo re sk rive r ud trykk e lig , a t »Jægersborg D y reh av e skal b eh and ­ les som L y stskov uden a t tage H en ­ syn til a t frem v irk e den stø rst mulige Ind tæ g t a f Skoven, og d e n n e B e ­ s t e m m e l s e h a r s i d e n s t a a e t v e d M ag t« (Fhv. O ve rfø rste r, K am m e r­ h e rre P. E. Müller i »Forskønnelsen« 1913, Nr. 2)*. Endnu i 1908 hed det i F o rs tvæ se ­ nets officielle Indstilling om D rifts­ p lanen ,a t » G r u n d l a g e t f o r d e t r u f ­ n e B e s t e m m e l s e r v a r a t b e v a r e , h v a d b e v a r e s k u n d e , a f g am le m o n u m e n t a l e T r æ e r og B e v o k s ­ n i n g e r . . .« og v idere : »De Bevoks­ n inger og Anlæg a f forskellig Art, som L y stskovd istrik te t indeho ld t, h av d e fo r en s to r Del deres Væ rd i deres * U dhæ velserne her og i det følgende sk yl­ des nærværende Artikels Forf.

sa a fo r den svenske Konges T roppe r. M aaske som e tU dslag a f Pietet ogTak- nemm e lighed d e ro v e r lod F rede rik d. 3. den e fter Krigen indhegne og op ­ høje til a t væ re kongelig D y reh ave . I h v e rt F a ld : fra da a f v a r dens frem ­ tidige B estaaen sikret, — fø rst som Enevo ldskongernes Jag tskov , skæ r­ m e t a f Christian d. 5. ved stræ nge S traffe til den , d e r gjorde Brud p a a Skovens F red (ak, gjaldt denne kgl. Fo ro rdn ing b lot nu!) — senere a f Fre- derikd .5 . aab n e t fo r »det simp le Folk« og de rm ed indv iet til sin ny Æ r a som H ovedstaden s sto re Ly stskov , h vo r m od Slutningen a f d e t 18.A arhund red e K ild em a rk e d e rn e s , D y reh av e sø nd a ­ genes og St. H an s A ftenernes m un tre Liv begynd te a t udfolde sig—det Liv, som , samm en m ed den unge vaag- nende N atu rfø lelse, sa tte F rug t i v o r Guldalderdigtn ings skønneste Perle, O eh lensch lågers St. H ans Aften Spil. Med dette Digt k ny tted e s D y reh av en for stedse til v o r n a tion a le L ite ra tu r, som den senere e r b leven k n y tte t til v o r M a le rkunst og sluttelig, i v o r egen Tid, blev v o rt F rilu ftstea te rs enestaa- ende N atu rscene . Dens K rone r h væ lv e r sig da i S and ­ hed over en rig Ska t a f na tion a le L ivs­ væ rd ie r. Og h v o r ofte h a r de ikke dann e t R amm en om betydn ingsfu lde F o lkem øder og Fester. — Og hvilken Ramme! Den, d e r sk riv e r disse Linier, havd e u n d e r d e tn o rd isk e F iskerm øde i K jøbenhavn 1912 den Æ r e a t føre nogle H und red e skand inav iske F iske­ re ud til et F rilu ftsm øde i U lveda lene og k an a f E rfaring bevidne, h v o r næ ­ sten højtidelig betagne disse jæ vn e svenske og no rske S kæ rgaa rdsfo lk lang t oppe fra det barskeN o rdsK lippe- k y s te rv a r ove r den danske Bøgeskovs N atu r, som den her, en skøn Somm er- E fterm iddag og Aften, v iste sigfor dem i al sin sm ilende og dog sa a sub lim e Ynde. Mange b land t dem havd e al­ 54