Forskønnelsen_1917-18

og borgerligt m id t i Byens L a rm og Fæ rdsel, stø t og u ro kk e t, i Stille som i S torm , for Ild som fo r Skud. Netop hyggeligt, det b ra lre r ikke op, men hygger sig saa godt med sin jæ vn e g raa Farve mellem de gam le Huse m ed de røde Tage, — det sam le r dem om sig, lunt og tæ t, som en Høne sine Kyllinger. D er e r langt sm ukke re Bygninger i v o r By end Runde T aa rn , m en in­ gen med et sa a k jøbenhavn sk Sæ r­ præg . Paa det jæ vne , p aa det jævne , — lad os b a re ikke skabe os! Og d e r e r god Mening i den gam le T rad ition , som byd e r alle Konfir­ m an d e r i K jøbenhavn s trak s a t gaa op p aa Rundetaarn . De b liver ind ­ lemm ede i K jøbenhavn som voksne M ennesker, p ræ sen te red e for deres By, knæ sa tte som K jøbenhavnere. Skulde m an give K jøbenhavn et

ove r Ilden p a a de forskellige Arne- stede r, m a a det væ re fra Toppen a f Runde T aarn . Og det e r denne Fortro lighed med Byen og dens Bor­ gere, denne Sam leven m ed det kjø- b enhavn ske Liv, d er h a r sk ab t Run­ de T aa rn s Popu larite t. Enevæ ldens Bygninger kunde ifølge deres N a tu r ald rig komm e i noget fo rtro lig t Fo r­ hold til K jøbenhavnerne . Men Runde T a a rn e r borgerlig og k jøbenhavn sk af N atu ren . Det s tam m e r fra den gode, gam le Tid, h vo r Kongemag ten p aa en ganske anden M aade end se­ nere havd e Rod i dan sk Sæd og dan sk Følelse, og h vo r Kongen — tak k e t væ re en Skikkelse som Chri­ stian IV — stod fo r Byens Borgere ikke som en D a la i-L am a p aa sit h imm e lhø je Slot, m en som en Per­ sonlighed, d e r v a r ru n d e t a f samm e Jo rd og a f samm e Folk som de selv. Som dets Byg­

»Vartegn«, etBo- mæ rke , om m an vil, kunde m an ikke vælge noget bed re end Run­ de T aa rn med næ rm e ste Om­ givelser. D e te rK jø b e n ­ h a v n i k o rt Be­ greb.

h e rre fæ rdedes jæ v n t og uden B ram og Brask i Byens Gader, h v o r h an med sine sk a rp e Øjne sa a a lt og tog sig a f alt, saa ledes s ta a r Runde T a a rn hyggeligt rar

49