Forskønnelsen_1917-18

P ladsers T a rv , s n a rt om , e fter hvilke G rund reg le r B illedvæ rk og Omgivelse r b ø r væ lges og afpasses e fte r h in anden , kunde d e r sk rives hele, endog re tsk a fn e Bøger, uden a t d e r opnaae - des noget væ sen tlig t d e rved ; h e r m a a de netop foreliggende K endsgern in ger sige det fo rløsende Ord, den en keltes T ak t og Smag væ re afgørende. T ilfæ ldenes Tal e r jo uendeligt, og a t d e r f. Eks. m a a gaas and e rled e s frem m ed Valg og Opstilling a f en Midtfigur til et Rosenbed end m ed den, som skal forliges m ed en tæ t og m ø rk Naale- træ sp lan tn ing som given Baggrund, skulde dog e nh v e r K un stne r eller H a v ee je r kunn e føle m ed sam m e S ikkerhed som den, h v o rm ed Skønne t over, h v a d d e r i og fo r sig e r p ræ sen tab e l Sku lp tur, b ø r træ ffes. Selve Udstillingen, d e r h a r frem k a ld t oven staa - ende og efterfø lgende B emæ rkn inger, vil j o fo røv rig t h av e givetS tof nok tilEf- te rta n k e is a a H enseende, i a lt Fald hos m ange a f »Forskønnelsens« Læ se re . Af godt og vel h a lv tred sin d styve V æ rk e r p a a denne Udstilling v a r kun en tr e—fire huggede i Sandsten , nok dog til a t vise d e tte M a teria les ejendommelige F o rtrin og dets K rav til B ehand lingen ; a f s tø rre M a rm o rsag e r v a r d e r vel fem , nogle fa a a f Kalksten, enkelte K om b ina tion a f Metal og Sten, m eden s i det m indste fem ten v a r a f Bronce; disse Tal synes re t oplysende m ed H en syn til K unstnernes nutidige Stilling til Begrebet Frilufts- sku lp tu r. De a f A rbe jderne , d e r gjorde In d try k a f a t væ re fra fø rste Fæ rd an lag te og til det sidste ud fø rte m ed T anken b es tem t re tte t m od Opstilling i det frie, v a r sn a rt ta lte , nogle a f dem endog kun fo r sa a v id t p ræ sen tab le , som de h e lt gav A fka ld p a a u dendø rs Anbringelse. L ad os m indes enkelte a f de m e re fo rdringsfulde. Mellem dem tr a f vi nogle, hvis B enævnelser a llerede v a r nok til a t stem p le dem som lidet heldige fo r det angivne Ø jemed. L ad gaa m ed R a t h s a c k s »Nyskabte Adam«. H vem næ g te r vel, a t den stod m ind re fa st end ønskeligt p a a sine Ben, og a t disse in tet vilde tab e ved a t ses noget i Forko rtn ing , m en om den i det hele sm uk t m odellerede Figurs sta tu a risk e Holdning e r d e r ellers næ ppe meget and e t end godt a t

N. H a n se n -Ja c o b se n : H avtrold. F on tæ n e. S andsten. v o rt sk iftende Vejrlig ta a le r den ikke daarlig t, og lide r den nogen Molest, gør denne m ind re F o rtræ d , end den v o ld e r M a rm o r eller B ronce, k an endogsaa træ ffe til a t øge S temningen eller v irke m o rsom t. K lim atiske Ind v irkn inge r ta a le r G ran iten selvfølgeligt i s a a godt som ubeg ræ n se t G rad ; dens Overflade lad e r sig e fter Tykke bea rb e jd e m e re eller m ind re fint. Fristelsen til a t po lere den m a a m an dog næ ppe give fo r let e fter fo r; G lansen stride r, isæ r h v o r de r e r Tale om s tø rre F lader, haandg ribelig t m odS ten ens K a rak te r, og m ed den følger jo Pletlys, d er h e r k an væ re m indst lige saa slemm e, som n a a r de sæ tte s p a a ny Bronce. S aa e r d e r de forskellige Slags K alksten og flere m e re eller m ind re h a a rd e M a teria ler, d e r h v e r k an h av e sine Fordele, n a a r de væ lges fo rs tan digt og behand les, som deres N a tu r b yd e r det. Om de to H ov edspø rg sm aa l: Hvilke A rte r a f Em ne r egner sig, hvilke ikke, til a t lægges til G rund fo r deko ra tiv Sku lp tur, sæ rlig t h v o r d e r er Tale om H av e rs og tilp lan tede aabn e

38