Forskønnelsen_1917-18

sige, og et mæg tig t Fo rtrin h a r den i den K larhed , h v o rm ed A rm bevægelsen og H ovede ts U d try k enes om a t to lke glad og andag tsfu ld U nd ren p aa en sa ad an Vis, a t K un stvæ rk e t d e rved v irkelig k an siges a t »fork lare sig selv«. U tænkelig t e r d e t ikke, a t d er fo r denne A dam vilde kunne findes P lads i en H ave a f tilstræ kke lig p a r a disisk Præg. Passende Omgivelser for en »Hjob« vil det d e rim od vist væ re umuligt a t skaffe i det frie; noget b ed re Udsig ter k a n Figurens Ophav, F ru T h y r a B o l d s e n , v istnok h av e fo r sin »Løberske«. Men fo r den »Hero- d ia s ’ Datter« , som U t z o n F r a n k h a r A n sva re t for, e r d er sa a vist in te t H aab , og h e r e r det ikke alene Motivet, det p e rve rse Kvindfolk m ed det a fhuggede Hoved ved sine Fødder, som lukk e r det ude, m en ogsaa hele F igurens m ed al dens ru tin e red e Modellering dog sa a frastødende Fo rm k a r a k te r og kva lm ende Ansigtsudtry k . Rent umu lig — og det vel und e r hvilke som h e lst Fo rho ld —e r W e d e r - k i n c h s »Sokrates«, d e r p ræ se n te re r sig som en nøgen, smæ k fed Pensionist, d e r sidde r m ed k ryd sed e Ben og fo ldede H æ n d e r som h en sunken i Bøn om synkende Ø lpriser, den gør Ind try k af, a t dens F rem b ring e r h a r fo rset sig p a a Z a h r t m a n n , som denne v a r, n a a r h an m o red e sig m ed a t drille Borgerskabet. Man k an da m inde om det latinske O rdsprog , d er begynder m ed O rd e n e : »Quod l ic e t ...« , og som k an ove rsæ tte s p a a D ansk : »Hvad d e t sto re Geni k an tillade sig, skal ikke enh v e r som helst vove sig til a t efterabe« . Lang t dygtigere og m e re ta len tfu ld t A rbejde erJoHANNEsBjERGS »En Abessinier«, m en ikke m indre skabag tig t i Anlæget og, i a lt Fald delvis, m an ie re t i Udførelsen. H e r tæ n kes bl. a. p a a de lange, ove r X k ry d sede Ben, d e r fo r øvrigt, fo r b lo t a t næ vn e et a f den livfulde S ta tues ikke faa priselige Enke ltheder, g aa r udm æ rk e t samm en m ed O ve rk roppen og bæ re r denne natu rlig t, p aa de dy risk lallende H æ n d e r og p a a Muskula tu ren , som p a a sine S teder m inde r om et ana tom isk P ræ p a ra t. H avde nu end alle saad an n e Sæ rhed e r væ re t undgaaede , vilde dog det hæ slig t sam m en tryk k ed e K ran ium , det intetsi-

J. J. B regnø: Danaide. Kalksten. gende Fysiognom i væ re t nok til a t gøre S ta tuen uvæ rd ig til a t opstilles and re S teder end i ethnog rafisk Museum eller Panoptikon . B u n d g a a r d ’ s »Skat i Gemme« e r sm uk t og v irk ningsfuldt m ode lle re t i det enkelte, m en isæ r fra venstre Side re t umulig a t faa Hold p a a og, h v o rd an m an end se r p a a den, sørgelig udspeku lere t og fo rsk ru e t i L in ie rn e ; derim od vil h an s m o rsomm e , klogt beregnede og p ræ g tigt huggede Opstilling m ed »En G ræ v ling« kunne blive til megen Fornøjelse, n a a r den anb ringes p a a e t stille, p a s sende belyst Sted. B o n n e s e n s sm ukke G ruppe »Adam og Eva ved Abels Lig« e r et dec ide re t M usæum sstykke. For etVærksomBREGNøs »Danaidebrønd« vilde d e r kunne findes varig A nb ringe lse ; Figurens Ben er vel ikke helt godt sa tte i F o rho ld tilD rape rie t ligesom venstre A rm e r nog e tlang ,m en deres Præg a f T ræ thed , b aad e i Bevægelsen og i Fo rm en siger en Del og s tem m e r vel med den stakke ls unge Kvindes hele U d tryk a f Selvopgivelse; det er et i Hovedsagen sm uk t følt og m ed d eko ra tiv Sans u d fø rt Arbejde. P aa samm e K unstne rs »Havebænk«, 39