Forskønnelsen_1917-18

stens og Rytterens tunge Masse, som væ k k e r Forestillingen om Overlegen­ hed. R y tteren sidde r b a rh o v ed e t og b a rfod e t i et po stu le re t an tik t Felt­ h e rreko stum e , som havd e h an ønsket a t jæ vn fø re sig m ed Julius Cæsar. Man skal m æ rk e h an s dyb tgaaend e kloge Tankes Evne til a t sty re H and ­ ling og lade dens Følger b rede sig som Ringe p a a Tidens S trøm og skabe Ry i E ftermæ le t. G a ttam e la ta vilde sa a temm e lig væ re glem t i H isto rien , om ikke D onatello h avd e lagt h an s Be­ tydn ing , fo rs tæ rk e t og fast afslu ttet, ind i denne S tatue. 35 A ar senere lod en anden Condottiere, A nd rea Colleo- n if r a Bergamo, sig afVEROCCHio gøre en R y tte rsta tue , som h an fik opstillet i Venezia. H vo r bev idst d e r e r sigtet p aa en m onum en ta l Virkning, som kunde lade h am synes lang t væ ld ige­ re end h an i V irkeligheden v a r, frem - g aa r deraf, a t F iguren slet ikke e r no ­ get Po rtræ t. Den rea listiske Ry tter­ figur a f h am , som findes p a a h an s G rav i D om k irken i Bergamo, v iser h an ganske ande rledes, som en lang, m ager, tø rM an d . M enV erocch io h a r i h am person ificere t Krigens b ru ta le H aa rd h ed , sk ru e t den op til et H ø jde­ punk t a f S ty rke og V ildskab , og givet dette E fterk lang i H esten ved dens tru end e S tam p i Jo rden . Den e r som V erdenstilin tetgørelsens u im od staae - lige F rem træ ngen . Men ogsaa h e r frem b ringes det m on um en ta le ved den y d re Ro. Ry tteren sidd e r stiv og stram , Hestens Skrid tgang e r m e re an ty d e t end gennem ført. Et saa væ ld igt K raftindho ld e r im id ­ lertid ikke nødvend ig t fo r det m onu ­ m en tale. F rede rik Vs Ry tte rsta tue p aa Am alienborg er m onum en ta l i y p p e r­ lig Fo rstand , m aa sk e endnu m e re end Colleoni, netop ford i dens faste og k la re Ro og L igevægt betegner en fu ldkomm en yd re og ind re H arm on i. S a l y h a r frem stillet Kongen som den

se r os om e r et Søslag. Selv om E fter­ tiden skulde g lemm e N avnene Suen- son og H elgoland , vil dog d e tte Ind ­ try k kunne blive staaende . Bache h a r h e r bund e t Ø jeblikket til dets Fortid og E ftertid . Men i Billedet a f den ga­ lopperende G eneral Sch leppegrell h a r h an g jort det m od sa tte , forflygtiget Betydningen ved at binde den til Øje­ blikket. Man h o ld e r i p lastiske M indesmæ r­ k e r a f a t lade M anden væ re tilhest, fo rd i h an derved ligesom hæ ve s op ove r Hoben og synes anseeligere. H e ­ sten be tegne r h am jo ogsaa e fter gam ­ mel T rad ition som h ø ren d e til S am ­ fundets mægtige, til Overk lassen . Selve Rytterstillingen m ed fø re r en vis Ro, Bevægelsen o ve rlade s til Hesten , m en p aa den anden Side fa a r denne derved en ikke uvæ sen tlig Ind flydel­ se p a a hele K un stvæ rk e ts Holdning. M arcus Aurelius R y tte rsta tu e p aa Kap ito lium i Rom h a r givet E ftertiden et P arad igm a p a a m on um en ta l Be­ hand ling a f dette Motiv. Kejserens Væ rd ighed e r m a a sk e nok lidt for dagligdags, neppe tilstræ kke lig hæ v e t ove r Muligheden for F o rs ty rre lse ved sm a a A arsager, men ved sin stilfæ r­ dige Ro h a r h an alligevel noget som k an imponere. D er kunde næ vnes en hel Række B illedhuggervæ rker, som h a r deres A fstamning fra denne M arc Aurel. 1443-53 ud fø rte D o n a t e l l o en Ry tter­ sta tu e a f den italienske H æ rfø re r Gat- tam e la ta ; den s ta a r i et H jø rne a f den b rede aabn e Plads fo ran D om k irken i Padova, lav t og vend t im od K irken, ligesom m ed hele P ladsen til sin Dis­ position. H esten g aa r i ganske lang ­ som Skridtgang, hvis Bevægelse frem ­ ad ligesom ophæ ves ved Kuglen un ­ d er dens løftede Forhov . Det e r meget a a b e n b a rt, a t Donatello h a r følt, hvo rledes det m onum en ta le beroede p aa Ind trykk e t af det blivende i He- 106