Forskønnelsen_1917-18

sn a re re m a a sk e lidt kneben , m en i sig selv u dm æ rk e t egnet fo r den særlige B rug : en H ave, h vo r d e r ikke e r Mangel p a a Penge til den aarlige Drift, og h vo r disse e r stillede til Raadighed fo r Mænd, som i K ra ft a f Smag og Ind sigt evne r a t anvende dem p a a bedste Maade. D er e r A lbue rum fo r Figurer, som b ø r staa , h v o r m an k an se dem fra alle Sider, i forskellige A fstande og m ed passende Baggrund; d e r e r Buskads og anden tæ tte re P lan tevæ kst, hvo ri and re lad e r sig træ k k e m e re eller m indre dyb t ind; Belysn ingsfo rholdene lod det m indst m u lige tilbage a t ønske. Mod Enke lthed e r ved Opstillingen h a r d e r væ re t re jst Anker, m en næ ppe nogen a f Væg t; h v o r et s tø rre A rbejde ikke e r komm e t til sin Ret, b und e r dette i h a a rd Nødvendighed , næ rm e s t den, a t den »bedste Plads« fo r dette eller h in t K un stvæ rk b u rde fo rbeho ldes et and e t, som h avd e endnu gyldigere K rav d e rp a a . Fo r sa a v id t h a r Udstillerne lang t m e re a t sige Tak for end a t klage over. Og netop som Følge a f den omhyggeligt beregnede Opstilling fik i H av en b aad e K unstnerne og Publikum Lejlighed til a t læ re no get, i alt Fald til a t tæ nk e ove r et og and e t a f det, som v ed rø re r Frilufts- sku lp tu ren som saadan . N æ r ligger det h e r a t bringe Spørgs- m a a le t om M a teria leva lge ts Betyd­

neskeligt sundere , end de næ rm e s t fo reg aaende v a r det, fa a r, i a lt Fald fo reløb igt, væ re et a a b en t Spørgs- m aa l. Mange e r det vel; dog, selv i Opgangstider m a a d e r sikk e rt væ re Plads ogsaa fo r Skaberie ts og den p lum p t m a sk e rede Raaheds energiske Apostle og fo r disses beund rend e Men igheder. Men sa a meget sund t og ærligt, ofte virkelig sm uk t, kom m e r d e r dog i vo re Dage frem , a t d e r k an væ re Brug fo r et O rd som »Opgangstid« om den, vi nu leve r i. Ikke alene enkelte S tykker, m en a f og til hele Sam linger a f K un stvæ rk e r til A nbringelse i det frie h a r vi a t glæde os ved. Sidst ved den, som i Somm er opstilledes p a a P røve og m ed Adgang fo r alle i H av e se lsk abe ts Have. Den v a r i m ange M aad e r god a t faa F o rstand af; Udstillerne gav den Lejlighed til Selvprøvelse, de besøgende til a t gaa frem i m o tiv e re t Opfattelse a f Fri- lu ftssku lp tu rens sæ rlige K rav. Stoffet v a r efter vo re Fo rho ld rigt: godt og vel en Snes Billedhuggere havd e indsend t a f deres A rbe jder, tilsam m en op im od et h a lv t hund rede S tykker. Nogle a f disse viste sig som ven teligt a t væ re lidet tiltalende, fra hv ilke t Synspunk t de end døm tes; a f de m e re kend te , rigtige »moderne Brøleaber« v a r d e r dog næ sten intet, og m ed de tarve lige , ligegyldige Sager, som h av d e faae t Lov a t k om me med , e r d e r v ed denne Lejlighed ikke G rund til v idere a t gaa i Rette. Et k o r t Oversyn ove r dem a f Udstillingens Sku lp tu re r, som k an synes frem fo r de and re a t b u rde nævnes,ska l da h e r søges givet. Først dog nogle O rd om det hele A rran gement. Pladsen , der valgtes til dette, v a r ikke over- daad ig sto r,

J. J. B regnø: H avebæ nk. Ignaberga K alksten.

35