Forskønnelsen_1917-18

K lokker. Det v a r og e r vel Kirke- ta a rn e s væ sen tlige Bestemm else i sen e re T ider a t tjene til O phæ ng ­ ningssted fo r K irkek lokke rne, a t dis­ se oppe fr a Højden og ud ove r de lav e re m enneskelige Boliger kunde lade deres m a lm fu lde Røster hø re, væ kk en d e , k a ldende og d ragende. Men saa led es v a r det ikke op rinde ­ lig. K lokkerne blev i K irkens sidste Dage anb rag t, ikke i T aarnene , m en i sæ rlige T ræ stilladser, K lokke­ galger, K lokkestab ler, ved Siden a f e ller fo r Enden a f K irkerne , saa ledes som m an se r det endnu i vo re Dage ved de »kullede«, d. v. s. taa rn lø se K irker. Fø rst om tren t e fter A ar 1000 byggedes d e r hø je , slanke Klokke- ta a rn e — C am pan iler — a f Sten, der, ligesom K irkens T a a rn e før, hø jnede sig som et U d try k fo r K irkens Hø j­ hed og Magt og som nu tillige blev Bæ rere a f K lokkernes v id t lydende Malm. Og fø rst lidt e fter lidt vok se r den fritstaaend e Campan ile samm en m ed K irken og b liver ikke b lo t et K lokke taa rn , m en et K irk e taa rn . Oprindelig v a r T aa rnen e ved K ir­ ke rn e saa ledes ikke C am pan iler eller K lokke taa rne . De sym bo lise rede K ir­ kens O phø je thed ove r a lt jo rd isk og de tjen te som U dsig tstaa rne , h v o r­ fr a altid aa rv a ag n e og vag tsomm e Øjne spejdede K imingen rund t, om noget fjendtligt skulde vise sig, og de tjen te tillige som Væ rn og F o r­ sv a r m od Bebyggelsen um idd e lb a rt ved deres Fod og i deres Næ rhed . Og h e r h a r vi Runde T aa rn s For- fæd re . D et s tam m e r i lige Linie fra de æ ldste, fritstaaende T aa rn e ved de k ristne K irker. Men det e r skud t op i et p ro te stan tisk L and ; det knej­ se r d e rfo r ikke som et Symbo l p aa K irkens O phø je thed og Magt, men —- e fter dets Bygherres Villie — som et Symbo l p aa Guds O rds O phø je t­ hed og Myndighed. Hø jt ove r Byens 44

Tage læ se r vi endnu i Christian IV.s ejendomm elige, lunerige Blanding a f Billed- og Bogstavskrift: HERRE O PLY S DEN KRONEDE F JE RD E CHR ISTIANS H JÆ R T E MED DIT ORD OG DIN RE T FÆ RD IG H ED ! »K rim s-k ram s, Christian Firtal!« siger K jøbenhavne rne , d e r aldrig h a r væ re t m eget fo r det højtidelige. Men ind e rst inde h a r de ikke sa a lidt til overs fo r den gam le, re tlinede Chri­ stian Firtal. Og sa a skulde Runde T a a rn tjene som U dsig tstaa rn , — ikke sa a meget til a t spejde efter fjendtlige H æ re fra, m en som et Punkt, h v o rfra m an kunde h av e fri og uh in d re t Udsigt ove r Flimmelen til alle Sider. Det v a r ogsaa kun re n t kropsligt, det kom til a t hø re T rin ita tis K irke til og S am hø righeden er da he ller ikke m e re inderlig, end a t fo re tag ­ somm e Mænd fo r nogle A ar siden, da d e r v a r Tale om en Udvidelse a f K øbm agergade , i ram m e A lvor k un ­ de fo re slaa a t fly tte T aa rn e t, — rulle det som det s ta a r hen p a a Siden a f K irk e n ! Aandeligt h ø re r Runde T a a rn ikke K irken, m en V idenskaben til. »Him­ melborgen« p a a H veen v a r sunk e t i Grus. Med »Stjerneborgen i Kjøben- havn«, som Runde T a a rn blev k a ld t ved 1600-Tallets Midte, skulde Tyge B rahes A rbejde a tte r optages og bringes til Æ r e i h an s Fæd re land . J. L. Heiberg, den stjernekynd ige V idenskab sm and og D igter, læ ste T aa rn e ts Ind sk rift p aa en anden M aade end oven fo r angivet og m ed d ig terisk F rihed. H an lad e r den væ re et U d tryk fo r Christian IV.s Anger over, a t h an i sine ganske unge Dage h av d e lad e t sig bevæge til a t s ta a fjendtligt ove r fo r Tyge Brahe, D an ­ m a rk s sto re H æ d e r og Berømm else: