Forskønnelsen_1917-18

L ygtearm paa E jendom m en L øn g an gsstræ de 23.

ligV irkning. Foran Z oologisk M useum paa det yderste Punkt af Trappens Vange, er saaled es opstillet to Gadelygter (Architekt C h r . H a n s e n ) , frit kopieret efter de smukke floren­ tinske Lygtepæ le med det snoede Skaft og det brede Fodstykke med Dyrefigurer, en saare naturlig Tanke, naar B ygn in g en s romansk-ita- lien sk e Stil tages i Betragtning. T il d isse Eksempler kunde yderligere føjes talrige moderne, hentede fra: Centralbanegaardens Rampe (Architekt W e n c k ) , Indkørslen til Tuborgs Adm i­ n istrationsbygnin g (Architekt A n t o n R o s e n ) , M agasin du Nords U d stillin gsb ygn in g i L ille K ongensgade (Architekt M o n b e r g ) og Taget paa H otel d’Angleterre (Architekt N ie. H a n ­ s e n ) . I de sidstnæ vnte T ilfæ lde er Lygterne uden Skaft og reduceret til deres vigtigste B e­ standdel: Lygtehovedet. Ogsaa M onum enter kræver et H en sy n af sine Omgivelser, der ofte kan komm e til at gæ lde Gadelygterne. Et velkendt Eksempel er de to store og m eget smukke Kandelabre ved N iels Juels Statue (Architekt A l b . J e n s e n ) , der afgiver et prægnant Eksempel paa, at selv en detailleret Dekoration, udført i Støbejærn, ikke behøver at virke aandløs og flad; ved Arten af deres rige Ornamentering alluderer de kraftigt til M onum entet og understøtter paa det bedste den fæ lles Stemning, ligesom de ved deres A n bringelse betegner M onum entets Frontside. Saa m eget mere umotiveret virker den kom ­ m unale Gadelygte, der danner det tredie H jørne i en Trekant, som slet ikke bør markeres. Af h jem lige Springvand som givelser kan næ vnes de fire Lygter ( H a n s T e g n e r ) omkring Springvandet paa Gammeltorv. Paa Raadhus- pladsen i Lübeck var Lygterne anbragt paa 118

selve Springvand sbassinets H jørnestene, hvor­ fra de for n og le Aar siden er fjernede, og en endnu intimere T ilknytning træffer vi paa det lille Torv ved Andebakkestien, maaske den h yg geligste og m est »kleinstadtliche« Plads i K jøbenhavn; her findes en Lygte anbragt i M idten af en dim inutiv Kumme, i hvilken V andet strømmer ud gennem fire Aabninger i L ygtens Fod. Andre Eksempler paa Gadelygter, der paa enG an g tjener flere praktiske Formaal og sam tidigt et dekorativt, træffer vi ved de »Underjordiske« paa Amagertorv og Vesterbros Torv og i Nyhavn, hvor Lygteskaftet virker som Aftrækskanal. Storbyernes Broer med deres lange, ubrudte L inie danner ofte en naturlig Basis for dekorative Lygter. Kaiser Friedrichs-Broen i Berlin er et afskrækkende Eksempel paa, hvor stort et Numm er der kan gøres ud af saadanne Brolygter. H erhjemm e finder vi udelukkende beherskede Former og blandt disse adskilligt bemærkelsesværdigt. Ved Knippelsbro har Broens Bygmester, Architekt V. D a h l e r u p , sa a ledes frembragt en m eget smuk Variation af Sporvejenes Gittermaster, der her tjener som Opstander for to Lygter efter et Arrangement, der kan samm en lign es med de berømte Søjle- kandelabre paa Place de la Concorde i Paris. En mere ligefrem Form, der benytter Gittermasterne som de er, findes m eget udbredt her i Byen. Højbro og H olm en s Bro har faaet de sølvbroncerede Kandelabre, de fortjener: Galanterivarer som Broerne selv. En b eh agelig M odsæ tning har man i de to karakteristiske Lygter paa Stormbroen (Archi­ tekt M a r t i n N y r o p ) . hvis faste og smukke