Forskønnelsen_1917-18

Ogsaa de allegoriske Skilte er talrige, først og fremmest de religiøse. Et morsom t, naivt Basrelief fra det 6. Aarhundrede, »L ’Inn ocen t de la Barche«, forestiller St. Julien og hans Hustru i deres Baad, sam t Jesus, der for at prøve deres Tro har paataget sig en Spedalsks Skikkelse; i et langt yngre og pragtfuldere Re­ lief skildres Mariæ B ebudelse. Ogsaa de e n kelte H elgen er er rigt repræsenterede, saaled es S a in t M ich el i rue de Biévre, hvor D a n t e skrev en D el af sin »D ivina Comedia«. Et andet Sted ser man i en Sm edejernsm edaillon Paris’Skytsh elg en S a in te G é n iv ié v e , klædt i det 18. Aar- hundredes sm ukke Dragt, lytte til E nglenes Røst, alt im edens hun vogter sin e Faar og p asser sin Haandten; i samm e Gade findes S a in t E tien n e i M iniaturformat over Døren til en gamm el V instue. Et pudsigt S ym b o l,p a a Gud- h en givenh ed findes over Døren til »A la G race de Dieu«, hvor man i et Sm edejernsm ønster ser en ung Laps, iført Paryk og kn iplingsbesat Frakke, om Bord i en lille Baad om tum let af tilsyn elad end e lidet livsfarlige Bølger. D et b erømteste og smukkeste Eksempel er dog Frem ­ stillin gen af selve Jesusbarnet m ed Kors og Straaleglorie der ligesom de tre Bogstaver I.H.S. — en Samm entrækning af IHESVS — er rigt forgyldt. B landt de m ytologiske Figurer vrim ler det m ed Siléner, Fauner, Satyrer og Sirener; fra det 17. Aarhundrede stammer en af de æ ldste fritstaaende G engivelser af selve V inguden, siddende overskrævs paa en Tønde med en V indrueklase i den ene H aand og en Flaske i den anden, et Motiv, der i forsimplet og forfla- diget Form har talrige Sidestykker Europa over. Ogsaa de forskellige krigerske og fredelige Erhverv finder vi repræsenteret. En Træstatue fra det 18. Aarhundrede viser en Kriger, der, støttet til sin Lanse, holder en P engepung i sin fremstrakte Højrehaand; N avnet »L’H om m e de la R o ch e de L y on« forklares ved, at F iguren oprindelig er opstillet af en Slagter fra Lyon til M inde om hans Fødeby, i hvis Kvar­ ter »La Roche« der findes en lign en d e Statue. Langt elegantere er im idlertid »L ’H om m e A rm é« , en Kriger, iført en Rustning, hvis D e tailler er gengivet med stor Omhu, siddende paa en Kanon med Spydet i den ene H aand og G lasset i den anden, et slaaende Bevis paa V inen s forædlende og form ildende Virkning. Til de mere hum oristiske Eksempler hører den ku lørte Statuette af »Le p e tit S u isse« i al hans uniformerede Pragt. E ndelig kan næ vnes en Jam bourm ajor i den første Republiks maleriske Dragt og en lille Matros, der sidder paa en Vareballe, støttet til et A n ker. D e fredeligere Erhverv er repræsenteret i »Le bon Jar- dinier«, en farvet Træfigur, der tjener som Skilt for et Gartneri, og i en henrivende, humørfyldt Terracottastatuette af en lille Skorstensfejer, der m eget passende — efter en om flakkende T ilvæ relse — er havnet hos en Kakkelovnsmand. Mindre lo gisk virker et Skrædderskilt

»Le Chat Noir«. Skilt for en Silkefabrik; 18. A arh.; H aut-R elief i S andsten. S enere K onditorskilt. N u i C arna- v alet-M useet; M edaillonen forsvunden. nere for en Konditor. Et andet Sted præsenteres vi for den bestøvlede Kat. Vi finder den ogsaa i — i Carnavalet M useet — blandt de hum oristiske Skilte som »le C h a t qui dort« med en næ svis Mus foran sig. Paa to mere nym odens Tavler ser man h en h old svis en Kat tage sig en Pris og en siddende Hund, der tigger en Kok om Ild til sin Pibe. D en berømte »Lapin blanc«, som E u g è n e S u e gjorde populær gennem sine Pariserromaner, er derimod forsvundet, og tal­ rige andre er kun bevaret under m indre gode Forhold, som f. Eks. et af de smukke »Au M outon«- Skilte, der er halvvejs skjult af en M øbelhandlers Markise. løvrigt vrim ler det med alle Arter fra Ørne, Fasaner og Paafugle til Salamandre og Østers. Af Fabeldyrene træffer vi baade Dragen, Sfinxen — bl. a. i et forgyldt Stenrelief, der tjener som Apotekerskilt — og Griffen, snart som Papirhandlerskilt, snart som Kaféskilt, gørende sig til Gode med et Kar fuldt af Vindruer.