Forskønnelsen_1917-18

de laa paa en aaben Kyst, skyldtes det R æ v s ­ h a l e n , den lange sm alle Grund eller Stenrev, der som en Svans strakte sig, snart lige under, snart lige overVandet, fra Amagers Nordspids ud i Højde med Toldbodén, hvor den delte sig i to Grene: den ene løb ud mod Nord og paa den blev senere Ræ v s h a l e ø e n og L y n e t ­ t e n anlagt; den anden bøjede af i ret Vinkel mod Vest over mod Toldboden. Her stoppede den p lu d selig op med et brat Fald mod Dybet. Og her, yderst paa Grunden, bygged e Chri­ stian IV et B lo k h u s , d. v. s. et lille Søfort, og et ganske lign end e ligeoverfor, paa Land­ grunden, paa den anden Side af det omtrent 65 Meter brede Indløb til H avnen. Og endnu staar der to Vagthuse paa B lokhusenes Grund som Mærkepæle for den fortrinlige Havn, Chri­ stian IV ved denne U d v id else skaffede sin H o ­ vedstad, B o m m e n s V a g t og T o l d b o d v a g ­ te n ; fra den første blev B o m m e n draget for eller draget fra for at lukke eller aabne for H avnen, og inden for den anden blev T old ­ boden lagt. Og sam tidig blev der bag den ar­ bejdet paa en stor Skanse til yderligere For­ svar for H avnen og F laaden; efter et gammelt Landingssted inden for T oldboden fik det N av­ net V æ r k e t v e d St. A n n e B ro ; efter Chri­ stian IV.s Død blev det udvidet og forbedret og fik Navnet F r e d e r ik s K a s te l. Fra nu af tjente Kastellet ikke længer alene som Værn ved Indløbet til Havnen, m en tillige som Støtte­ punkt for B yens Landbefæstning, der — paa­ begyndt af Christian IV og fortsat af Frede­ rik III — nu fra L ø n g a n g e n ved Vand­ kunsten strakte sig i en Bue uden om Byen til

laa T o l d b o d e n og B o m m e n , med hvilken Borgens Herre efter Behag kunde aabne eller lukke for Sin Havn. Men B yen voksede frem fra dens oprinde­ lige Plads bag Borgen, og Skibene voksede i Antal og Størrelse og kunde ikke længer finde Plads eller Vanddybde nok i den gam le H avn inden for Bommen. Da Christian IV i 1606 af Byens Borgere købte det store Terrain, der i Korthed kan betegnes som den D el af K jøben­ havn, der ligger m ellem G otersgade, Søerne og Kastellet, var det ikke, som det ofte hedder sig, for at faa Plads til at anlæ gge en ny Have, m en det var for at sikre sig Plads til en haardt tiltrængt U d vid else af B yen med dens Værn og dens Havn. Det var denne sidste, han tænkte m est paa. Thi ikke blot laa Indløbet til selve Købm andshavnen »Ved Stranden« aaben og uden Forsvar, men det samm e gjaldt hele Skibsværftet paa Bremerholm og selve Orlogs- flaaden, der laa fortøjet m ellem Pæle omtrent fra nuvæ rende N yhavn s H oved ud ad T old­ boden til. Det første Skridt Christian IV tog for at værne H avn en og Flaaden var Anlæget af C h r i s t i a n s h a v n i 1618, i V irkeligheden det Kastel eller Citadel, som samm en med L ø n ­ g a n g e n , der var anlagt af den samm e altid aarvaagne Konge, frelste K jøbenhavn i 1659, ligesom hans Plan om at rykke B yens Befæst­ n in g ud til Søerne vilde have frelst K jøben­ havn fra Bombardementet i 1807, om den var bleven udført. Men Christianshavn kunde ikke beskytte F l a a d e n s Skibe. Naar de kunde ligge som

K A S T E L L E T A f BERING L IISBERG .

V OLDENE omkring K jøbenhavn er faldne, jævnede med Jorden, og Stadsgraven er kastet til. De skyggefu lde Boulevarder, der, som det saa smukt hed, skulde give Erstat­ n ing for V oldenes Tab — man dristede sig dog ikke til at sige, at de ogsaa skulde erstatte Ø d elæ ggelsen af Stadsgraven og al dens id y l­ liske Skønhed — er nu ogsaa forsvundet. I deres Sted faar vi en trøsteløs Stenbro, som man vil søge at pynte paa med nogle B lom ­ sterrabatter. Og nu kan vi spasere paa den og tænke over, hvad der en gan g har været og hvad det er blevet til, m edens vore Nerver for­ nærmes og irriteres af de underjordiske Togs Rysten og Stønnen og svovlet Røg stiger op dernede fra og fylder vore Lunger. Hvad der er borte, er borte og kommer al­ drig mer igen. Men endnu har vi K a s t e ll e t tilbage, den skønneste D el af h ele det gam le Fæ stn ingsanlæ g, saa vist som det forener V ol­ denes og Kastelgravens land skab elige, ka­ rakteristiske Skønhed med historiske M inder og med den pragtfulde Udsigt over K jøben­ havns H avn og Red. Men Fremskridtet har allerede hugget sin gridske Klo i det skønne B illede. F rihavnsba­ nen har skaaret Gab ind i V oldene baade mod Nord og mod Syd, og Togene hvæ ser paa en ganske upassende Maade gennem den gam ­ m eldags Soldaterby. D e virker forstyrrende, de hører ikke til i det smukke, engang saa hele

og harm oniske B illede af den lille Fæstning. De to Gab i V oldene bryder baade dens Idee og dens Skønhed. Men en stor D el af Kastellet er endnu uberørt. Det er vel værd at slaa et Slag for at bevare, hvad der er tilbage. Af den E nsom hed og Stilhed, Sm ed elin ien og K astelsvolden hen ligger i, tør man vistnok drage den Slutning, at K jøbenhavnerne, en m eget stor D el af dem i alt Fald, ikke aner, hvilken Perle de ejer i Kastellet. M en hvis de en M orgenstund læ ste i deres Avis, at Kastel­ let var overgaaet til et eller andet Selskab, at V oldene skulde sløjfes, væ ltes ned i Kastels­ graven, »Smedelinien« raseres og moderne B e­ b oelsesh u se sam t Fabriker med røgspyende Skorstene rejse sig paa dets Grund, saa vilde de maaske b live forfærdede, men saa vilde det være for sent. Men det vilde ikke være første Gang og b li­ ver sikkert heller ikke sidste Gang, at Hr. S ø­ rensen vaagner for sent. L ivskilden for vor By er og har alle D age fra dens alleræ ldste Tid været dens Havn. Fra det Øjeblik Absalon b yggede dens første Ka­ stel B o r g e n paa H olm en foran Byen, »finge — som Saxo siger -— Borgerne T ryghed til Sej- lin g og Havn«. Borgen laa ved Indløbet til H avnen — den nuvæ rende Kanal m ellem Slots­ holm en og B yen — og um iddelbart ved den

3

2