Forskønnelsen_1917-18

»STANLEYS GAARD« OVERGADEN o. V. N r . 6 S tanleys Gaard, Overgade o. V. N r. 6. E fter T egning af K r. K o n g s t a d (»K jøbenhavn — som den er — og som den b urde væ re«).

S OM vore M edlemmer vil have bemærket af det i Forskønnelsen Nr. 1 (Side 15) g en ­ givne Uddrag af den paa afvigte Generalforsam ling aflagte Aarsberetning, har Bestyrelsen med et Beløb af 200 Kr. bidraget til Restaurering af E jendomm en Torvegade Nr. 12 (»Lindbergs Gaard«), der truedes med Om bygning paa en Maade, der vilde ød elæ gge den gam le, ganske karakteristiske Façade. B estyrelsen har ment at burde yde dette Bidrag for derigennem at være med i Arbejdet for B ygn ingen s Bevaring i væ sen tlig uforandret Skikkelse, og ganske de samm e H en sy n har for Bestyrelsen været b estemm ende for dens B eslutn ing om med et B e­ løb af 500 Kr. at bidrage til Bevaringen af den endnu mere karakteristiske Ejendom , der u n der N avn af Stanley s Gaard er kendt af enhver Christianshavner. B ygn ingen er for n y lig er­ hvervet af Christians Sogns M enighedspleje, da Planen om at opføre et M en igh ed sh u s paa Christians Kirkeplads maatte opgives, en Plan, mod hvis V irkeliggørelse bl. a. Foreningen til H ovedstadens Forskønnelse tog til Genmæ le (jfr. Forskønnelsen 1916, Side 17), fordi Kirkepladsen s Ro efter vor Anskuelse — der deltes af mange, og som ogsaa tiltraadtes af K ultusm inisteriet, i hvis H aand A fgørelsen laa —vilde blive forstyrret ved Opførelsen af en N y b y g n ing paa det paagæ ldende Sted. Blandt de m ange smukke Patriciergaarde fra det |18. Aarhundrede, som Christianshavn har i Behold, indtager »Stanleys Gaard« — opkaldt efter den engelskfødte B illedhugger S. C. S t a n le y , der i M idten af 18.Aarhundrede opførte den til Bolig for sig selv — Pladsen som en af de smukkeste, og den er tillige ved sin ejendomm elige Façadekomposition en af de m est karakteristiske. »Façaden i Stanleys Gaard 48

staar paa Barokstilens Højdepunkt. Inddelin gen med de to sm alle etfags Frem spring og det brede Midterpartis Markering helt op i det knækkede Tag er gjort med en fin Fornemm else for Samm enspillet m ellem Mur og Tag. Paa selvstæ ndig Vis er dette Midterparti udmærket paa egen Maade fremfor Sidepartierne. Særlig lægger man Mærke til det engelsk-palladian- ske V indue i andet Stokværk (Vilh. Lorenzen: Christianshavns borgerlige Bygningskunst)«. B ygn ingen s Indre, der tidligere har haft et herskabeligt Præg, er i vor Tid desværre delvis om bygget, m en dens Ydre er uforandret, og B ygn ingen s frie og efter Om stændighederne m onum entale B eliggenh ed ved den gam le m aleriske Kanalgade, flankeret som den er med de to skyggefu lde Træer, er et Moment, der maa være væ sen tlig m edb estemm ende for Kra­ vet om B ygn in g en s Bevaring. Ved M en igh ed sp lejens Overtagelse af B ygn ingen maa dennes Bevaring form entlig antages at være sikret. Under Architekt C. H a r i id s L edelse er Husets Indre nu indrettet efter sit n ye Formaal, saa- ledes at Kælder- og Stueetagen tages i Bruv af M enighedsplejen, m edens Første-Salen og T agetagen for største D elen vil b live udlejet. D enne Istandsæ ttelse af det indre, der har staaet paa siden Oktober 1916, koster ca. 50,000 Kr., et B eløb som M enighedsp lejen — saa vidt vides — har skaffet tilveje ad privatVej. Til Istandsæ ttelsen af Fagaden drejer det sig om ca.8000 Kr., et Beløb som det ikke hidtil er lykkedes M en ighedsplej en at skaffe tilvej e. Foreningen til gam le B ygningers Bevarelse har bidraget med 500 Kr., og et tilsvarende Beløb er som sagt tegnet af vor Forening i Erkendelse af, at der her fore- laa en Opgave, som den efter Evne burde støtte.