Forskønnelsen_1917-18

C harlottenborg.

tion, d er ikke passede fo r m onum en ­ ta le Fordringer. H vo r M e u n i e r s A rbejder figurer e r langt m e re m onum en ta le i deres ro ­ lige Selvhævden end R o d i n s nervøse Skikkelser. Den an tike S ta tue a f So- fokles e r m onum en ta l ved sin lige­ vægtige Ro og ved a t væ re m e re end et b lo t P o rtræ t, en Person ifikation af mandig Aandsmynd ighed , m edens f. Ex. S ta tuen a f den æ ld re Brygger J a ­ cobsen fo ran C arlsberg -L abo rato riet i V alby kun e r et P o rtræ t og d erfo r er uheldig t p lace re t. H e ra f m a a m an ikke slutte, a t det m onum en ta le ju st k ræ v e r nogen Stilisering. Ro og Bety­ delighed k an opnaas uden den, det god tgør S ta tuen a f Caroline Amalie (gid den havd e et and e t Fodstykke) i Kongens H ave ; den u d s tra a le r kvin­ deligt fo rnem Værdighed . Men stæ rk Bevægelse sk ad e r det m onum en tale . Det forflygtiges a f det rh e to risk e Øje­ blik i G am b e ttam onum en te t p a a Pla-

ce du Caroussel i Paris. N. W. Gades S tatue p aa St. Annæ Plads fa a r os til a t fo rudse det Øjeblik, da h an lægger Tak tstokken , bukk e r for Publikum og g aa r sin V ej.W iL L U M S E N S H ø rup m aa tilsidst blive træ t a f a t skrige sig hæs. G aa r vi nu over til Bygningskun­ sten, da k an det naturligv is ske, a t Omgivelserne d rive r en Bygning op til a t synes anseeligere og m e re m o ­ num en tal end den i V irkeligheden er, som f. Ex. det lille Rundtempel oppe p a a Klippen i Tivoli ved Rom. Men Reglen m a a væ re , a t Bygningen skal kunne væ re sig selv nok, om end den k an b eny tte Omgivelserne som fo r­ s tæ rk end e Sangbund (Kronborg, F re­ deriksborg), eller selv om Omgivel­ serne svæ kk e r den, som f. T. Tilfældet e r ved Børsen. I Bygninger kan d er jo ikke væ re Bevægelse — en Bygning skal netop v irke saa ubevægelig som muligt — 109