591955128

iden Juledag 1848 aabnedes Casino, Københavns første Privat­ teater indenfor Voldene, men først en Menneskealder senere opstod Trangen til at stifte en Skuespillerforening, hvis Midler kunde komme Medlemmerne til gode, naar Sygdom eller Alder bindrede dem i at dyrke deres Kunst. Man havde for Øje triste Eksempler paa, hvorledes Standens udslidte Gamle hjemfaldt til offentlig Forsorg, hvilket den Gang vilde sige Fattighjælp, — anden Hjælp kendte Estrupiatet ikke. I det kgl. Theater stod som Dørvogter Jens Cronborg, der i sin Ungdom havde været en anset Skuespiller ved Christiania Teater og Medstifter af den første norske dramatiske Skole; han havde for Hesten ogsaa spillet Ludvig XI i Casimir Delavignes Drama paa Folketeatret, og Opsynsmanden i det kgl. Teaters Toiletrum L. O. Iversen havde endog set sit, navnlig i Norge kendte, Navn trykt udfor tre Stjerner paa Nationalscenens Plakat, da han som Gæst udførte Hertugen af Gloucesters Rolle i Delavignes Tragedie „Edvards Sønner44. Saadanne hæderlige, men triste Forsøg paa at holde sig klar af Fattigvæsenet virkede som et Memento for Standens yngre Medlemmer. Men Idéen til at samle de urolige Hoveder i en Forening med humane Formaal for Øje udgik ikke fra Nationalteatret, hvis Kunstnere havde den fælles alma mater, Statskassen, at støtte sig til. Planen opstod ude i Periferien blandt Øjeblikkets lystige Gøglere, der midt i Overgivenheden tænkte paa den Dag, da Hukommelsen svigter, og Smilet bliver træt. 5