591955128

dene over mod Gesandten, tilføjede hun: „N’est ce pas, Monsieur le Baron?4 Orkestret faldt ind med „Marsei 11aisen4, der efter­ fulgtes af „Den tapre Landsoldat44, og Festen blev i et Nu for­ vandlet til et sydende Virvar, hvori Ønsket om Revanche for Frankrigs Tab i 1871 opfyldte Sindene. Ved øjeblikkelig Hjem­ kaldelse straffede Bismarck liaardt den uforsigtige Gesandt, som ikke havde kunnet betvinge sine Følelser for Frankrigs store Kunstnerinde. Et Samarbejde mellem de to unge Foreninger, hvis Formaal paa flere Punkter var parallelle, blev lier indledet til Held for begge Parter. Man bar givet Forestillinger i Fælles­ skab, udført af Landets bedste Skuespillere, og navnlig blev ,^ å r ­ hundredets Viser4 (1899; en Sangcyklus i seks Billeder ved Char­ les Kjerulf) og „Under Loven4 med Emma Thomsens kunstneriske Gennembrud som Hustruen (Decbr. 1900) store Sukcesser, og i Tiden mellem 1925—34 bragte Overskuddet af de natlige Cirkus­ forestillinger et tiltrængt Tilskud til det velgørende Arbejde. Idéen med at lade Skuespillere optræde som Artister i Manegen var fransk, og Einar Linden forstod at frugtbargøre den i Brødrene Schumanns Omgivelser med Elskværdighed og det rette løsslupne Humør. „Cirque dramatique4 bragte under hans Ledelse hver Forening ca. 25,500 Kr. ialt. Men i Skuespillerforeningens første Aar var Optræden al Na­ tionalscenens Kunstnere udenfor det kgl. Teater en Sensation, som ingenlunde let lod sig gennemføre. Gammel Fordom herskede in­ denfor Murene, Skrivelser udveksledes om Smaasager, som i vore Dage afgøres med faa Ord. Da Fritz Hultmann for Eks. i 1877 tog Afsked, forudsaa Chefen, Kammerherre Fallesen, at Publi­ kum den sidste Aften vilde hædre ham med en Fremkaldelse. Han indsendte derfor nogle Dage forinden en Ansøgning til Kul­ tusministeren, som indstillede Sagen til Kongen, der allernaadigst bifaldt Tæppets eventuelle Opgang, hvorefter nye Skrivelser pas- 16