591955128

til fhv. Provinsteaterdirektør William Lewini og Hustru, Hansine f. Jacobsen, der i sin Ungdom tilhørte Det kgl. Teater. Næste Aar (1884) blev Fru Betty Smidth den første københavnske Skue­ spillerinde, som kom paa Pensionslisten. Siden bar den rummet mange Hundrede, saaledes som Opgaven bød. Det tidligste Kar­ neval afholdtes i 1885 sammen med „Kunstnerforeningen af 18. November4, men det gav kun et Overskud paa 2,200 Kr., fordi Omkostningerne havde været for store. Det var hertil, P. S. Krøyer udførte en halv Snes farvelagte Rollebilleder, hvoriblandt et Par Mesterværker af komisk Karakteristik, Olaf Poulsen som Chilian og Otto Zinck som Jokum. De fleste af disse Billeder pryder nu Teatermuseet ved Christiansborg. Markedet fra 1882 blev genta­ get i Marts 1887, ikke med saa stort Resultat som første Gang, men det forøgede dog Alderdomsfonden med 12,000 Kr. Festerne krævede omfattende Forberedelser, men Skuespillerne havde bed­ re Tid i hine Dage, fordi Privatteatrene hverken spillede Lørdag Aften eller Søndag Eftermiddag. Og Film og Radio kendtes hel­ ler ikke! Markedet varede et Par Dage, og hver Billet gav Ret til to Timers Ophold i de fantasifuldt udstyrede Lokaler, hvad enten Odd-Fellow-Palæets Sale eller Prins Wilhehns Palæ blev benyttet. Indledningen var i Reglen højtidelig, for Eks. fremsagde Emil Poulsen i 1887 denne af Holger Drachmann skrevne Prolog, der ikke senere er optaget i Digterens Værker:

„Hvad er en Kunstner? — Øjeblikkets Barn! og Scenens Kunstner? — Øjeblikkets Herre! Af Lys omstraalet stolt paa Tespis’ Kærre han troner sejrvant og sejrssikker: Omkring hans Fod Vidunderlandet ligger, og „Stemningen4 maa lyde, naar han kalder; 20

Made with FlippingBook - Online catalogs