591955128

„Brandere 44 end den studentikose Otto Zinck. Blandt alle de hete­ rogene Sager, han solgte, var en autentisk Lok af Frederik den Syvendes Haar, et Minde om, at det var under hans Regering, Privatteatrene med Casino opstod i København. Emil Poulsen og Fru Hennings i Folketeatrets borgerlige Om­ givelser var en Sensation, som vakte stor Interesse. Den indtraf, da „Damernes Ven4 af Dumas blev spillet i Marts 1891. Stykket gjorde saa megen Lykke, at det senere gik ind i Det kgl. Teaters Repertoire. Men da Overskudet skulde deles med Journalistfor­ eningen, blev der kun 2300 Kr. til Skuespillerforeningen, hvad der dog syntes en Formue mod de 23 Kr. 42 Øre, en Forestilling paa Dagmarteatret gav i Sæsonen 1893—94. Saa lidet lønnende kan selv den hedste Hensigt være. Samme Aar udgav Otto Zinck en „Julebog4 med fortrinlige Breve fra længst afdøde Skuespillere og gode Bidrag hl. a. fra Fru Sødring og Peter Schram; den ind­ bragte 400 Kr. Et af Simonsens sidste Fremstød var Tilsagnet om, at de københavnske Teaterdirektører med Nationalscenens Chef i Spidsen for Fremtiden hvert Aar skiftevis vilde give Indtægten af en Forestilling til Fordel for Fonden, og i den Anledning blev Kammerherre Fallesen Foreningens første Æresmedlem. Løftet indfriedes gennem en længere Aarrække, men trange Tider med­ førte efterhaanden, at denne Form for Velgørenhed bortfaldt. En Del Medlemmer med Viggo Lindstrøm som Ordfører syntes, at Fonden voksede for langsomt. Men denne Kritik „behagede ikke4, som han sagde, Kammersanger Simonsen, og han beslut­ tede derfor i 1895 efter 13 Aars Styre at nedlægge sit Hverv. Han kunde da se tilbage paa et for Foreningen nyttigt Arbejde, som gav sig Udtryk i Formuen; den havde ved hans Afgang passeret de første 100,000 Kr. og kunde udrede godt 4000 Kr. om Aaret i Pensioner. Det var derfor naturligt, at Generalforsamlingen ud­ nævnte ham til Æresmedlem. To smaa Legater var ogsaa kommet 23