591955128

♦leri, Fru Anna Larssen skrev den lille frejdige Beretning om „sin forste Bryllupsrejse“ med Gustav Wied. Men Christian Zangenbergs Ledelse blev desværre kun kort. Ved Generalforsamlingen i 1898 kom det frem, at han paa egen Haand havde laant Fru Anna Larssen 150 Kr. af Foreningens Mid­ ler, skønt hun først blev Medlem den Dag, hun fik Laanet. Belø­ bet var ingen Herregaard, og Gustav Esmann havde kautioneret for det, men principielt set maatte Handlingen kaldes lovstridig. Medlemmerne agtede for enhver Pris at hævde, at Skuespillerfor­ eningen ikke var nogen Laanekasse, og Prisen var Formandens Fald. Det skulde ikke gøre Situationen bedre, at han paa Grund af et Gæstespil i Norge var afskaaret fra at forsvare sig, og at Næstformanden, Karl Mantzius, intet vidste om Laanet. Zangen- berg havde fortjent en blidere Afgang i Erindring om det ud­ mærkede Arbejde, han havde udført dels som Bestyrelsesmedlem fra 1879, dels som Formand. Nu faldt Valget paa ./. F. S. Dorph-Petersen (1845—1927), som styrede i to for Foreningen magre Aar, men allerede fratraadte 1900, da han skulde være Direktør for Folketeatret. Saa overtog Kammersanger Simonsen paany Formandsposten og kom derved til at erfare, at det altid er vanskeligt at vende tilbage til Stedet for tidligere Triumfer. Hans nye Periode varede ligeledes kun to Aar, i hvilke Skolebestyrer Kjeldskovs Død indtraf; den betød et Tab, fordi han altid havde været Bestyrelsens fremaddrivende Kraft. Foreningen satte en Sten paa hans Grav. 1901 blev Johan­ nes Ring hans Eftermand, og Aaret efter, da Simonsen trak sig tilbage, og Aagaard gjorde ham Følge, tiltraadte Inspektør Norrie og Foreningens Kritiker, Viggo Lindstrøm. Formand for den nye Bestyrelse blev 1902 Dr. pliil. Karl Mantzius (1860-—1921). Den, der troede, at Foreningen nu vilde faa et tiltrængt Opsving, blev skuffet. Personlig stod Mantzius i sin bedste Kraft som Na­ 26