591955128

Digteren har skrevet, Maleren har malt, men Dit Værk har levet kun, mens Du har talt. Mennesker, Du skabte i Dit Væsens Glød, er de da fortabte, fødte kun til Død? Nej, imens de leved i Din Flammes Skin, har Du lønligt skrevet

Ingen Kunstner skaber kæmpende som Du,

sejrer eller taber i det korte Nu,

løftes eller fældes — brænder ud derved — trænger, naar han ældes,

til saa fuld en Fred.

Derfor rejstes Huset højt paa Bakkens Top, her, hvor Verdens-Bruset

stiger dæmpet op; her, hvor Solen luer

i de tusind Sind;

hvad Dit Væsen tolked

længst, naar den gaar ned,

fandt til Sjæle Vej, Digteren og Folket mødtes helt i Dig.

giver stille Stuer Skær af Evighed.

Maatte denne Bolig signe Sjæl og Sind, Verdens Larm, urolig, aldrig naa herind — Stjerneskæret finde Solens Purpurstrøm om Din Gernings Minde og Din Ungdoms Drøm.

Danmark var ikke det første Land, hvor et Hjem for gamle Scenekunstnere hlev rejst. Oppe ved Tahy Station i Nærheden af Stockholm indviedes 1918 „Hostsol“ , Gustaf Fredriksons Alder­ 36